På det seneste er der blevet udbredt en nyfortolkning af ordet ytringsfrihed. Det lader til at ordet forveksles med retten til at ytre sig uimodsagt, dvs. fri for al kritik og andres meninger. Når bare ytringerne er godhjertede og oprigtige nok, er anderledes tænkendes meninger lig hadtale (kvalmefremkaldende). Disse hadtaler skal dermed cancelles og undertrykkes for enhver pris.
Derfor kan så mange, især unge mennesker, på Roskilde slippe afsted med åbenlys sympati med dødskulten Hamas. En kult, som ublu vedkender sig religiøs fanatisme, konsekvent homofobi og folkemord og hvor ytringsfriheden er en by i Rusland.
Har nogen nogensinde hørt om pride/musikarrangementer i Gaza? Det var ikke tilfældigt, at Hamas og slæng netop startede deres massakre 7. oktober 2023 på blandt andet en musikfestival med mange unge mennesker. Deres overgreb i form af massevoldtægt, totur, ligskænding og koldblodigt mord vil gå over i historien som en af de mest inhumane aktioner til dato.
Hvornår forsøger nogen at lave pride-optog eller musikarrangementer i nogle af Israels mange nabolande, herunder i Gaza? Held og lykke med det.
Tidens lakmusprøve består i at stille sig spørgsmålet (eller til din teenager, som har deltaget i Roskilde Festival): ville du kontakte myndighederne, hvis du i forvejen vidste besked om, hvad der ville ske i Israel 7. oktober 2023?
Pointen er lånt fra selvbiografien »Den Grønne Prins«, hvor Mosab Hassan Yousef beretter om sin opvækst som ældste søn af Sheikh Hassan Yousef, en af Hamas' grundlæggere og bevægelsens mest populære ledere, og hans egen rejse væk fra Hamas’ verdenssyn.
Søren Lehmann, København
Udendansk arbejdskraft
Nej, ovenstående er ikke en stavefejl. Men diskussionen om mere udenlandsk arbejdskraft er overfladisk. Man diskuterer nationaliteter, beløbsgrænser og overenskomster, men to helt centrale fakta bliver ikke berørt: udlændinge af alle kategorier rejser erfaringsmæssigt aldrig hjem og de lærer generelt aldrig et godt dansk.
Dermed svigter vi ikke kun dem, men også os selv. Uden et godt dansk bliver ingen integreret og samfundet bliver mere og mere splittet.
Der har aldrig været en seriøs evaluering af danskundervisningen, selvom der er himmelvid forskel på resultaterne. Man har aldrig undersøgt, hvad der virker, hvordan det virker, og hvorfor det virker. Som skoleleder på området i mere end 50 år har jeg kunnet følge udviklingen – eller mangel på samme.
Hvis bare politikerne endelig ville lægge deres berøringsangst eller autoritetstro over for universiteternes ekspertise til side og måle på resultaterne! Derefter kan vi diskutere metoder. Det vil jeg glæde mig til!
Steen Allan Christensen, skoleleder, KISS Sprogcenter
Preppe eller ej
Regeringen anbefaler befolkningen, at alle borgere skal kunne klare sig selv i op til tre (!) døgn, hvis der opstår en krise. Åbenbart tænker man kun på kriser såsom ødelagte kabler i Østersøen og lignende, som man antager hurtigt kan udbedres.
Det ville give større tryghed, hvis man lavede mere langsigtede planer. Det kunne være at sørge for en højere grad af selvforsyning af fødevarer, ideelt på nordisk plan. Vi har ikke så meget klippegrund, som vore nordiske nabolande, som kun er cirka 50 procent selvforsynende.
For eksempel kunne vi undlade at inddrage en masse landbrugsjord til skov, da skov ikke hurtigt kan omdannes til dyrkningsarealer. Desuden kunne vi undlade at lave flere »jernmarker« med solceller, der udover at bruge markjord og skæmme landskabet, udgør en miljørisiko, hvis de ikke bortskaffes korrekt. På lossepladser kan de giftige solcellematerialer (blandt andet tungmetaller) sive ned i jorden og potentielt forurene grundvandet. Solceller kan genanvendes, men både i USA og i EU bliver kun omkring 10 procent genanvendt pga. økonomi. At sende solceller på lossepladsen er betydeligt billigere end at genanvende.
Må jeg minde om, at i Bruxelles under Anden Verdenskrig begyndte folk at dyrke grøntsager i byens parker.
Suzanne Ekelund, Rødovre
Arbejdende seniorer
For tiden taler man meget om, hvor godt det kan betale sig for seniorerne at blive på arbejdsmarkedet udover pensionstidspunktet samt hertil oveni forskellige bonusordninger. Jeg vil tillade mig at foreslå, at det i givet fald kommer til at gælde for alle seniorer, som opfylder betingelserne.
Og ikke som for eksempel den tidligere seniorskatterabat på 100.000 kroner, som alene gjaldt for personer født i tidsrummet 1946-1952 og den efterfølgende bonusordning, som alene gjaldt for personer født i 1954 og senere – men ikke for personer født i 1953. Hvor er logikken?
Selv blev både jeg og mange andre i sin tid snydt for seniorskatterabatten, fordi jeg som født i september 1945 var 3 måneder for gammel, selv om jeg i øvrigt opfyldte alle betingelser. Lige så min mekaniker, der som født i november 1945 var 2 måneder for gammel.
I det hele taget er det en kringlet sag at gå på pension her i Danmark som følge af finurlige modregningsregler og en jungle af tilskud, hvis man intet selv har gjort. Så man bør ikke gå på pension uden først at have konsulteret revisor, skat, ATP og egen bank vedr. arbejdsmarkedspension, ratepension, aldersopsparing, selvpension, aktiesparekonto og frie midler konto. Almindelige mennesker har ganske enkelt ikke kinamands chance for selv at finde rundt i pensionsjunglen.
Jeg vil derfor opfordre til, at både bonusordninger og forenkling af reglerne fremover kommer til at gælde for alle seniorer, som opfylder betingelserne, og ikke som hidtil kun for vilkårligt udvalgte aldersgrupper.
For øvrigt forstår jeg ikke, hvorfor arbejdende seniorer ikke skal betale skat ligesom alle andre ud fra devisen om, at arbejdet bærer lønnen i sig selv – men jeg er jo heller ikke politiker.
Steen Møller, Ebeltoft
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
