Mange børn er sikkert blevet mødt med flosklen om, at det farligste dyr, der findes i den danske natur, ikke er hugormen, men mennesket. Efter Danmarks Naturfredningsforening har forhindret etableringen af en fodboldbane på Nørrebro, så fristes man til at sige, at det farligste dyr for menneskers velbefindende nu er Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen har i en grøn blodrus sat en stopper for, at 250 børn kan gå til fodbold og blive en del af foreningslivets fællesskab. Og hold nu godt fast, fordi Nørrebroparken er natur. Ærligt talt, der er ikke noget natur på Nørrebro og derfor heller ikke noget at gøre for en naturfredningsforening. Der er andre steder i landet, hvor Danmarks Naturfredningsforening har spillet en vigtig rolle i forhold til fredningssager, og hvor man har kunnet stole på, at fagligheden var i orden. Den troværdighed har en rabiat københavnerafdeling af foreningen nu skyllet ud med badevandet og forvandlet foreningen til en aktivistisk kamporganisation med målsætninger, som ligger meget langt fra, hvad et massivt politisk flertal ønsker sig for København; nemlig at flere børn får mulighed for at røre sig og blive en del af fællesskabet i en idrætsforening.

Rigtig mange københavnske børn oplever at havne på en venteliste fremfor at komme ud på en fodboldbane og møde nye kammerater og blive en del af det særlige fællesskab, som opstår, når man bevæger sig sammen. Det kommer naturligvis med en pris, når der skal etableres en fodboldbane, som kan kræve at buske og græs må vige pladsen. Sådan er vilkårene i en storby, hvor der skal være plads til alle, og hvor mange gerne vil slå sig ned. Så kan der ikke være brombærkrat og vandsalamandere over det hele.

Det betyder dog ikke, at en storby behøver at være en biodiversitetsørken. Der findes mange greb, som kan fremme biodiversiteten uden, at det kræver plads eller for den sags skyld mange penge. Vi kunne etablere flere blomsterstriber, klippe græsset noget mindre og få endnu flere bybier på byens tage. Eller gøre som i Zürich, hvor man har begrønnet nogle af lysmasterne med slyngplanter. Der er sikkert mange flere gode ideer til at gøre København mere grøn på en storbys præmisser. Her kunne det være rart med gode faglige inputs fra Danmarks Naturfredningsforenings dygtige biologer, men de bliver desværre overskygget af foreningens yderligtgående aktivister. Det er synd for både København og vores natur.

Louise Theilade Thomsen, gruppeformand (V) og Jens-Kristian Lütken, Beskæftigelses- og integrationsborgmester (V) i København