Da jeg som barn var udsat for pædofile overgreb i tre år – dem har jeg beskrevet i bogen »Det bliver sagt« – var seksualforbryderens grundtaktik at betvivle min kønsidentitet. Det var selve hans måde at nedbryde mig på. For efter de konkrete overgreb kom hver gang hans sindssyge og intellektuelt krænkende og vedvarende påstande om, at jeg jo nok et eller andet sted selv var homoseksuel.
I begyndelsen af 1980erne, da jeg, lige efter overgrebene, fik seksualundervisning i folkeskolen, blev jeg traumatiseret yderligere. Traumet kom, da en mandlig aktivist fra en eller anden forening var blevet inviteret indenfor i skolen i en særtime om homoseksualitet og biseksualitet. Han tegnede sin helt egen udgave af menneskets seksuelle præferencer på tavlen.
