Vi har igen meget fokus på adhd og autisme. Vi følger med i Christian Fuhlendorffs udredning. Vi er begyndt at være opmærksomme på autisme som underliggende lidelse hos piger med anoreksi. I USA har Robert F. Kennedy Jr. gjort opmærksom på, at hvor der i hans barndom var en for hver 10.000, som led af autisme, er det nu en for hver 32.

Det er uomtvisteligt, at vi ser en alarmerende vækst i diagnoser for adhd og autisme. PFA Helbredsforsikring fortæller, at de har oplevet en stigning på to år i udredning for adhd hos kvinder under 40 på 320 procent. For alle voksne af begge køn har de oplevet en stigning på 217 procent. Så har vi det rigtige fokus?

Vi er vant til at opfatte autisme og adhd som genetiske lidelser. Men den slags vækstrater giver ikke mening i forhold til genetiske lidelser. Så må man acceptere, at miljøfaktorer også spiller en rolle.

I et nyt, amerikansk fagfællebedømt studie offentliggjort i Journal of Xenobiotics er forfatterne nået frem til, at forældre, som udviser høj grad af kemisk intolerance, har en seks gange større sandsynlighed for at have et barn med autisme og en fordoblet sandsynlighed for et barn med adhd.

De peger på mastceller, en slags hvide blodlegemer, som indgår i vores immunforsvar, som den formidlende faktor. Mastceller kan trigges af både kemiske giftstoffer og biologiske som mug og alger. Deres studium bekræfter deres tidligere studium fra 2015.

Det er væsentligt at forstå, at disse lidelser ikke kan forstås udelukkende genetisk. Vi er nødt til også at begynde at lede efter de stoffer i miljøet, der udløser dem. Både i forhold til de individuelle lidelser og i forhold til de samfundsøkonomiske omkostninger kan vi ikke nøjes med at behandle disse lidelser.

Vi er nødt til også at forebygge dem. Det kræver, at vi holder op med at opfatte dem som udelukkende genetiske.

Hans Peder From, Roskilde

Vestens kamp mod ondskabens akse

Jeg er enig med statsminister Mette Frederiksens »indspark« i Berlingske 13. december om, at vi i Vesten, herunder Danmark, skal stå sammen mod ondskabens akse i form af Rusland, Nordkorea og Iran.

Rusland og Nordkorea har som sagt atomvåben, som de truer os i Vesten med at anvende, såfremt vi bliver ved med at levere våben til Ukraine.

Iran uddanner hellige krigere, som er klar til at begå terrorangreb i Vesten, ofte skjuler de sig blandt reelle flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika, hvor naive, europæiske nationer som Sverige og Spanien giver dem asyl uden at blinke med øjnene.

Sidst, men ikke mindst, bør den danske befolkning stå sammen og tage Mette Frederiksens advarsel alvorligt uanset etnisk baggrund, ideologi og religion, for kun i fællesskab kan vi bekæmpe ondskabens akse.

Jacob Vest, København

Kabelbakteriers indflydelse på iltsvind

Skal vi være proaktive, så vi undgår iltsvind i vore fjorde i 2025? Så er det nu, at vi skal planlægge at udnytte de næringsstoffer, der måtte blive skyllet ud i vandmiljøet fra diverse kilder som for eksempel jord og spildevand, og vi kan desuden hjælpe med at mindske evt. iltsvind ved at sørge for, at der er de rette bakterielle forhold i vandmiljøet.

For et års tid siden blev kabelbakterier kåret som årets mikroorganisme 2024. Det har vi ikke hørt om i medierne, og det kan undre. Kabelbakterier er lange trådformede bakterier, som kan være med til at mindske konsekvenserne af iltsvind. Bakterierne omdanner giftig svovlbrinte (H2S), som nogle gange kommer op i vandsøjlen, når iltsvind er rigtigt slemt. De kan desuden ved hjælp af deres elektriske aktivitet fjerne den resterende svovlbrinte fra sedimentet i havbunden, hvilket gør det muligt for vandplanter og -dyr at overleve under iltfattige forhold.

De seneste års forskning i kabelbakterier har vist, at de kan bidrage positivt mht. at afbøde miljøproblemer ved for eksempel at forbedre nedbrydning af kulbrinter og ved at mindske den såkaldte eutrofiering, hvor øget tilførsel af plantenæringsstoffer til vandmiljøet giver øget algevækst. Desuden kan kabelbakterierne reducere udledningen af drivhusgassen metan.

Skal vi være innovative, bruger vi de udledte ekstra næringsstoffer til at producere alger, som man kan bruge mange steder i industrien, blandt andet som ingredienser i fødevarer, helseprodukter, kosmetik, dyrefoder og medicin. Synes man, at det er for besværligt at høste alger, kan man gå et trin op i fødekæden og dyrke muslinger (der spiser mikroalgerne). Muslingerne skal helst dyrkes på liner, da det ofte er mere skånsomt for havmiljøet at dyrke muslingerne oppe i vandet i stedet for at skulle skrabe muslingerne op fra bunden.

Ved også at tilsætte kabelbakterier til bundmiljøet skaber vi gode betingelser for at undgå iltsvind. At vi skal gøre dette i Danmark, er oplagt, da vi netop har nogle af de internationalt førende forskere på området kabelbakterier på Århus Universitet. Lad os komme i gang med denne væsentlige og tilsyneladende overkommelige opgave så hurtigt som muligt.

Suzanne Ekelund, cand.scient. (biokemi), Rødovre

Vinterdæk til sommer?

Hvorfor skal man vente på at få lovgivning for vinterdæk igennem høring og langsommelig behandling i Folketinget med ikrafttræden 1. juli 2025?

Hvis man kan købe Lufthavnen for flere milliarder med to dages respit, er det helt på månen, at man ikke kan få det vedtaget pr. 1. januar 2025 ligesom de svenske regler. Man kunne vedtage, at folk, der ikke skifter til vinter-/helårsdæk, ikke må køre bil eller lastbil, når temperaturen er under tre grader indtil 1. april.

Der savnes nogen, der kan tage en beslutning. Hvorfor er det ikke sat i gang for et halvt år siden?

Erik Wetche, Hørsholm

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk