Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi må ikke glemme de faglærte i velfærdsregnestykket

top
»Vi kommer til at mangle 70.000 faglærte i 2025. Det er blandt andet mellem de 70.000 og særligt dem, der kommer til at arbejde på de eksporterende virksomheder, at velfærdssamfundet bliver finansieret,« skriver Kasper Palm og Thomas Skriver Jensen fra Dansk Metal. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Vi synes, vi har oplevet det før. Så snart vi har været i en opsvingsperiode et stykke tid, begynder visse politikere, organisationer og meningsdannere at kaste om sig med forslag, der koster mere end spidsen af en jetjager. Uden nogen overvejelser om, hvor pengene skal komme fra, eller hvem der i sidste ende betaler.

Ja, vi skal have løst klimakrisen. Ja, vi skal sørge for, at velfærdssamfundet har de medarbejdere, det kræver at levere den service, danskerne berettiget efterspørger. Og ja, vi skal naturligvis sikre, at vores ældre får så værdig en alderdom som muligt.

Det er vi enige i. Men hvordan sikrer vi, at kagen bliver større, så vi kan få råd til alle de ting? Det burde være det absolutte hovedspørgsmål, som enhver ansvarlig organisation, politiker eller meningsdanner bør stille sig selv.

70.000 faglærte

For nylig skete det igen. Nyhedsfladen var dækket af politikere og organisationer, der ytrede sig om, hvor slemt det var, at en videregående uddannelse var gået 0,2 pct. tilbage. Kære venner, prøv lige at høre her: Vi kommer til at mangle 70.000 faglærte i 2025. Det er blandt andet mellem de 70.000 og særligt dem, der kommer til at arbejde på de eksporterende virksomheder, at velfærdssamfundet bliver finansieret. Det er blot et eksempel, men tendensen gennemsyrer mediedækningen.

Dette er ikke en negligering af de personer, der vælger at tage en  uddannelse, som for eksempel er målrettet det offentlige. Slet ikke. Men for hver faglært, en eksporterende virksomhed mangler, jo færre penge kommer der til at være til at bruge på velfærdssamfundet. Og hver gang vi bruger penge på det offentlige, er det altid i det private, man skal løbe stærkere for at finansiere det.

Vi forstår, at det i en opgangsperiode er det nemmeste at pege på de steder, hvor pengene skal bruges, og den borgernære velfærd er det, der er top of mind. Vi skal bare huske, at uden konkurrencedygtige virksomheder – intet velfærdssamfund. Og uden dygtige, moderne og ikke mindst fyldte erhvervsskoler, har vi ikke konkurrencedygtige virksomheder. Sådan er regnestykket desværre – om man kan lide det eller ej.

Af Kasper Palm, forbundssekretær med ansvar for uddannelse, Dansk Metal, og Thomas Skriver Jensen, formand, Metal Ungdom