Vi husker regeringens fejlskud og lokumsaftaler


I sin kommentar i Berlingske 2. juli undrer Ditlev Tamm sig over den åbenlyse utilfredshed med den nuværende regering, som offentligt er kommet til udtryk. Hans analyse synes at udmunde i, at det er afskaffelsen af store bededag, der må være årsagen, for ellers står alting jo fint til.
I den samme genre er det vel værd at nævne koranloven samt regeringens bebudede planer om ved lov at indføre adgang til aktiv dødshjælp. Alle disse tre »reformer« er eller agtes gennemført i hast hen over hovedet på befolkningen og er tilsyneladende alene begrundet i, at et eller flere medlemmer af regeringen personligt synes, »at det er da en god idé«. Afskaffelsen af store bededag havde måske nok et videregående politisk sigte, men det er helt klart ikke tilfældet med hensyn til de to andre her nævnte tiltag, så denne samlede »pakke« af direktiver fra oven vækker helt naturligt stigende utilfredshed.
Den mest tungtvejende grund til regeringens manglende popularitet er dog efter min vurdering en helt anden. Hele regeringsdannelsen var baseret på (nogle ville endda sige havde til formål) at få »begravet« de slemme skandalesager om minksagen og FE-sagerne imod Findsen og Hjort. Den form for »unfair play« har den brede befolkning vendt sig imod – ikke mindst også de socialdemokratiske vælgere, hvilket i mine øjne tjener dem til ære, selvom det måske kun er midlertidigt, at de fleste af de frafaldne er havnet hos SF.
I Danmark gavner det altså ikke populariteten, at alt som ifølge Ditlev Tamm »går som smurt«, og andre gode reformer også bliver gennemført, hvis man på forhånd har kompromitteret hele sit forehavende med hemmelige »lokumsaftaler«. De nævnte fra forskellig side kritiserede »fejlskud« vedrørende store bededag, koranloven og dødshjælp bliver blot til angrebspunkter for den frustration, som befolkningen generelt nærer til hele det nuværende regeringsprojekt.
Stig Werdelin, Charlottenlund
Hvorfor er det kiosker og butikker, der bliver holdt ansvarlige og får bøder, når børn/unge (der burde vide bedre) ulovligt køber tobak og alkohol?
Mine fart- og parkeringsbøder bliver ikke betalt af forhandleren, der solgte mig bilen.
Offentlige transportselskaber, der stiller busser og tog til afbenyttelse, bliver ikke straffet, hvis jeg bliver snuppet i at køre uden gyldig rejsehjemmel. Tværtimod. Her kan jeg se frem til en venlig hilsen indeholdende en kontrolafgift.
I min optik burde det være de søde børn og unge menneskers forældre, der fik en venlig hilsen indeholdende et girokort fra Sikkerhedsstyrelsen via politiet.
Mette Buch, København
Historien om Danmarks Underholdningsorkester er efterhånden lang og ganske sørgelig. Først var dette orkester RadioUnderholdningsOrkesteret, og man viste tydeligt, at man også mestrede at spille klassiske værker. Men det brød DRs ledelse sig ikke om. Man havde jo Radiosymfoniorkesteret, så Underholdningsorkesteret blev sendt ud i kulden og skulle helst lukkes. Men orkesteret overlevede og lavede fortsat fremragende indspilninger. Nu hedder det så Danmarks Underholdningsorkester og har selvfølgelig fået en bestyrelse – med tidligere minister Lars Barfoed som formand.
Den sidste tid har der været nogen uro vedrørende dette orkester, og for få dage siden sagde den forholdsvis nyudnævnte vicedirektør, Camilla Laudrup, op. Det gør en højtkvalificeret person selvfølgelig ikke uden grund, og det er ledelsens (bestyrelsens) ansvar i tide at hindre, at det kommer så vidt, som det her er sket.
De nærmere enkeltheder skal jeg ikke her blande mig i, men visse politikere har det jo med at samle på kasketter. Lars Barfoed har nogle kasketter, som er relativt store. Ud over at være formand for Underholdningsorkesterets bestyrelse er han også formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse, næstformand for bestyrelsen for By & Havn og formand for Foreningen Norden. Han har altså pænt mange, tunge kasketter, og måske kan overblikket forsvinde, når man har så meget at skulle tage sig af. Disse forskellige poster er jo ikke klaret med en lille indsats i ny og næ. De er alle ganske krævende og burde måske fordeles på flere hoveder.
Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk