Engang var han islamist, nu fejrer han påske og synger salmer: »Min historie er et bevis på, at enhver kan forelske sig i Danmark og danskheden«

Jeg har fået at vide fra etniske danskere, at jeg er mere dansk end dem. Jeg tænker og drømmer dansk. Men jeg er ikke nået hertil uden dannelse og oplysning.

»Jeg er ligeglad med, om du bor til leje i Gellerup, eller har villa i Gentofte. Det eneste, jeg er interesseret i, er vores fælles fremtid i Danmark.« Linda Kastrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Integration og assimilation er to ord, vi ofte hører, når snakken falder på indvandrere og danske muslimer. Og det er fint – det har jeg ikke noget problem med. Begreber får de betydninger, vi tildeler dem. Med andre ord, er det ikke begrebet selv, der er afgørende, men indholdet, vi tilskriver dem.