Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi bør suspendere Tyrkiets medlemsskab af NATO

Tyrkisk-støttede syriske oprørere tager billeder af sig selv ved den syriske grænseby Tel Abyad. Hvis Tyrkiet skal tage utilfredsheden med Syrien-offensiven alvorligt, skal man suspendere landets NATO-medlemsskab, mener Henrik Ræder Clausen.   Fold sammen
Læs mere
Foto: KHALIL ASHAWI

Gå efter Tyrkiets anseelse

Det er åbenlyst, at Tyrkiets invasion af Syrien kræver et effektivt svar fra den civiliserede verden. Den slags krænkelser af andre landes suverænitet hører ikke hjemme i en moderne, fredelig verdensorden, og det må Tyrkiet bringes til at forstå.

Som vanligt har USA truet med sanktioner for at knuse hele Tyrkiets økonomi, og som vanligt er den slags sanktioner ineffektive. I stedet for at skabe problemer for almindelige tyrkiske borgere, bør vi gå efter Tyrkiets internationale anseelse, og dermed efter Erdogans drøm om at genskabe det Osmanniske Imperium.

Og det kan gøres med enkle midler, der endda sparer os penge. Helt oplagt er det at fratage Tyrkiets dets status som EU-kandidat, da invasion af nabolande åbenlyst er uforenelig med grundlæggende europæiske værdier.

Dertil bør vi suspendere Tyrkiets medlemskab af NATO, igen fordi Tyrkiet har krænket NATOs grundlæggende værdier og formål. Andre internationale organisationer kan også skubbe Tyrkiet ud i kulden.

Betingelsen for at tage Tyrkiet til nåde igen må være, at der ikke længere er en eneste uønsket tyrkisk soldat på andre landes territorium. Så kan Tyrkiet vælge mellem at være en del af den civiliserede orden, eller leve som paria-stat.

Henrik Ræder Clausen, medlem af Nye Borgerlige, Brabrand

Mobilitet i uddannelsessystemet

En lærling, der skal gennemføre sin uddannelse, skal i lære. Det lyder for nogle meget let, men det er det slet ikke. Der er flere problematikker: 1. det kan være svært at finde en læreplads og 2. det kan være en udfordring at kommer til denne læreplads.

Ser vi på den sidste problematik, så er det essentielt, at der kommer et større fokus på infrastruktur, når vi taler om uddannelse. Der skal være gode rammer for lærlinges mobilitet, og dette kan skabes ved at se på løsningsmuligheder i forbindelse med deres transport. Dette kan skabes ved bedre infrastruktur og kollektiv transport.

Dog er dette i forvejen svært i yderområder, hvor vi ser, at folk går en anden vej grundet

transporttiden. Særligt for elever, der ikke har ressourcestærke forældre, som kan hjælpe dem med denne udfordring. Dermed får disse elever allerede fra dag ét en ekstra byrde.

En løsningsmulighed kunne være at give en højere lærlingeløn, så de dermed selv kan finansiere en bil eller lignende. Om dette er den bedste mulighed ved jeg ikke, men jeg ved, at der skal gøres noget, hvis vi vil uddanne de kloge hænder, vi har brug for.

Signe Fejerskov, medlem af DSU Odense

Omvendt racisme på ministerplan

At anklage andre mennesker for at være racister, ved at lægge dem ord i munden, er i klar strid med injurielovgivningen. I et aktuelt tilfælde føler Pernille Rosenkrantz-Theil sig udsat for manplaining og anklager derved en eller flere personer for at udøve racisme.

Historien er fyldt med eksempler på, hvorledes magthavere har fremturet med falske anklager mod anderledes tænkende borgere. Tænk blot på fortidens retssager i diktaturstater som Nazi-Tyskland og Stalins Sovjetunionen. I dagens Danmark har vi nu en minister, der forsøger sig med samme form for manipulation - uden sammenligning i øvrigt.

Mange mennesker vil i dag kunne nikke genkendende til en situation, hvor de er blevet mødt med beskyldningen - racist. En anklage der ofte fremsættes i tilfælde, hvor en person eller mindretalsgruppe ikke har kunnet få deres vilje gennemført på normal demokratisk vis.

Torben Riis, Ålsgårde

Stavefejl på forsiden

I de gode gamle dage havde man korrekturlæsere på dagens aviser.

De dage er åbenbart forbi. På forsiden af Berlingske 16. oktober bruger man nutidsformen af verbet »at lære« i stedet for flertalsformen af navneordet »en lærer«, nemlig ordet »lærere«.

Jo, det danske sprog er en svær en! Fejlen går endda igen i en rubrik på side 5.

Hans Elfelt Bonnesen, Birkerød

Admiralens vise

Når jeg tænker på alle de skandaler, der er/har været i vore ministerier, styrelser, tilsyn og øvrige myndigheder, dukker »Admiralens vise« op i mit hoved: »stå aldrig til søs, lad de andre stå, du får stribevis af kors og bånd med stjerner på«.

Det er netop sådan, jeg oplever de respektive ledelsers ageren: 1) fej under gulvtæppet , 2) kom med søforklaringer, 3) kast »aben« videre.

Bare vi dog kunne få en embedsledelse, der har en rygrad af stål i stedet for en regnorm. En ledelse, som tør stå frem og bekende ansvar og handling.

For det samme gælder selvfølgelig ikke for vores politiske ledelse?

Jan Hald, Vallensbæk Strand