Fra 1. april er det slut med, at unge under 18 kan købe alkohol med mere end seks procent. I praksis betyder det, at unge ikke længere kan købe de fleste vine og stærkere produkter og for fremtiden må begrænse sig til breezers, øl og lignende.

I Venstres Ungdom mener vi, at dette er en fejl, der ikke vil skabe en bedre alkoholkultur – blot mindre gennemsigtighed.

Det er svært ikke at se det sympatiske i regeringens tankegang. Hvis vi siger, at noget er dårligt for de unge, og at de derfor ikke må drikke det, vil de da også lade være? Men nej, det er en naiv tilgang, der vidner om et virkelighedsfjernt syn på ungepolitik.

På vegne af den mest ansvarsbevidste ungegeneration i årtier ønsker vi os bedre end at blive barnliggjort af malplaceret formynderpolitik. Christiansborg og særligt venstrefløjen har utroligt travlt med at snakke om unge og drukkultur – men hvor er perspektiverne, når en artikel fra maj sidste år påpeger, at det faktisk er ældre, der har danmarksrekord i druk?

Man gør unge en bjørnetjeneste af proportioner, når man på denne måde fraskriver sig ansvar, når det kendskab, vi har til moderne ungdomskultur, ikke ligefrem maler et billede af en føjelighed, der bare siger »o.k., hvis du siger det«, men i højere grad kalder på anerkendelse af selvstændighed og bedre information og rammer – frem for forbudskultur.

De svære samtaler om sund alkoholkultur og unge i udsatte miljøer bliver sorteper i debatten, når politikere vælger lappeløsninger over reel handling. Vi bør forstå, at dårlig politik ikke bliver god, fordi den føles godt nede i maven, og at det man egentlig bør sænke grænsen for, er tolerancen for virkelighedsfjern symbolpolitik.

Forskellen kan virke som noget i småtingsafdelingen – som noget, der ikke gør den store forskel. Dette er dog ikke rigtigt, for forskellen er monumental for de unge, der ikke længere vil føle, at de kan være åbne over for eksempelvis forældre – og det er vigtigt at forstå, at en ungdomskultur, der for mange blandt andet indebærer alkohol, ikke ændrer sig hen over natten, lige meget hvor flot lovgivningen er skrevet.

Cecilie Vest, social- og sundhedsordfører, Venstres Ungdom, og Bolette Houmøller Bjerre, fritvalgt i Politisk Udvalg, Venstres Ungdom

Penge kan kun bruges én gang

Hvis Liberal Alliance får magten, vil partiet fjerne top-top-skatten og sænke skatten for både aktieindkomster og selskabsskatten i den næste valgperiode.

Alex Vanopslagh ønsker at reducere skatter for intet mindre end 47 milliarder kroner gennem såkaldte reformer – politikernes synonym for besparelser.

Det går altid ud over velfærden, når der gives skattelettelser. Denne gang vil Liberal Alliance blandt andet tage pengene fra de studerende, som allerede har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Det er et ideologisk spørgsmål, om man vil prioritere de rige eller fællesskabet. Men at foreslå så massive skattelettelser i en tid hvor vi skal investere så mange milliarder i Forsvaret, burde vi alle, på trods af vores politiske ståsted, kunne blive enige om er uigennemtænkt. For penge kan kun bruges én gang. Og lige nu har Danmark mere brug for antiluftskyts, end Alex Vanopslaghs rige venner har brug for en ny bil eller en ekstra ferie.

Jonas Schmidt, førtidspensionist, Brobyværk

Told på amerikanske (også gratis) digitale tjenester

Hvis vi virkelig vil true/ramme USA som respons til Trumps »tariffs« bør vi (true med at) indføre told på amerikanske digitale ydelser. Også de »gratis«.

Hvis alle i EU pludselig skulle til at betale for eksempel 100 kroner om måneden for ydelser som Facebook, Netflix, Hotmail/Gmail, iCloud etc., ville brugerne finde andre (gratis) løsninger. 

Det vil lægge maksimalt pres på den amerikanske regering og give europæiske firmaer bedre chancer for at vækste. Man kunne passende bruge alle indtægter til at hjælpe Ukraine.

Nikolaj Boe, Odense

Graffiti er ikke kunst – det er hærværk

Udtrykket »street art« bruges tit til at beskrive graffiti som visuel kunstform. Vi ser det på bygninger, mure og til tider også på museer. Det imponerer og provokerer, alt efter øjet der ser.

Men når vores tog bliver overmalet, er det ikke kunst. Det er i bund og grund hærværk. Hærværk som regel begås af velorganiserede grupper efter nøje tilrettelagte planer. Vi har ovenikøbet set eksempler på, at hærværksmændene rejser fra udlandet til Danmark for at overmale vores S-tog. En grotesk form for graffititurisme.

Og graffitihærværket er ikke er uden omkostninger for DSB og den kollektive transport.

Hver gang et tog bliver udsat for graffiti, skal togsættet tages ud af drift, og vi bruger betydelige ressourcer på afrensning, rengøring og reparation.

Når vi afrenser graffiti, er der også en risiko for at forurene miljøet med kemi- og malingsrester, selvom vi tager vores forholdsregler. Det kan have negativ påvirkning, hvis det kommer ned på jorden.

Og så skaber det i bund og grund utryghed blandt mange af vores kunder, når de sidder i et mørkt tog og ikke kan kigge ud af oversprayede vinduer.

Graffitihærværket løber hvert år op i et tocifret millionbeløb, som vi meget hellere havde brugt på kunderne.

Nu har regeringen foreslået at hæve straffen for graffitihærværk. Det er vi glade for, for det sender et tydeligt signal om, at graffiti er uacceptabelt. Vi håber, det kan afholde flere fra at begå denne form for kriminalitet. Og at vi dermed kan bruge vores tid og penge på at skabe en bedre rejse for kunderne.

Niels-Otto Fisker, kommunikationschef, DSB

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk