Værnepligten under Den Kolde Krig var en velsignelse. De fleste unge mænd kom i trøjen. De tilbragte døgnet sammen, fik samme uddannelse og lærte, at mennesker er afhængige af hinanden.

Bagersvenden og studenten, forkarlen og den ingeniørstuderende sov på stue sammen. Gartneren lærte den danskstuderende at grave skyttehuller, nordjyden og københavneren blev venner. Den hjælpsomme blikkenslager blev taget til sergent frem for den selvoptagne rigmandssøn.

Ved hjemsendelsen havde samværet med de mest forskellige mennesker og mødet med struktureret ledelse gjort de unge mere disciplinerede og ansvarsfulde. Soldatertiden modnede og medvirkede til at gøre unge mænd til ansvarlige borgere.

Og de, der blev udtaget til befalingsmænd, fik en unik chance, som betød, at en stor del af erhvervslivets ledere kunne møde med en egentlig, praktisk lederuddannelse og ikke kun have hørt om ledelse fra en lektor i et klasselokale.

Værnepligten er en gave for mænd og kvinder og for nationen. Den forsagte får stamina, den brovtende bliver opdraget, den fintfølende bliver mere robust, de fleste bliver stolte af at opdage, at de kan, tør og vil.

De unge begynder at bidrage til nationens sammenhængskraft netop på det tidspunkt, hvor de har fået stemmeret og skal til at deltage i den voksne del af samfundslivet.

Ebbe Dal, København

VM-dækning udstiller DRs manglende fokus på nichesport

VM i fodbold ruller i disse dage på fuldt drøn på alle sendeflader og platforme.

Værtsnationerne USA, Mexico og Canada var automatisk kvalificerede, mens Danmark, som de fleste nok ved, led den triste skæbne at tabe i playoffrunden til Tjekkiet. Danmark var derfor ikke at finde som én af de 48 hold, der skulle spille VM i år.

Alligevel har man fra DRs side valgt at engagere et halvt NFL-hold af journalister, hvoraf en god del er blevet sendt til værtslandene for at dække lækkerbiskner som Belgien mod Iran eller Marokko mod Haiti.

Var den brede befolkning mon blevet gjort opmærksom på, at der samtidig med »storkampen« USA mod Australien gik en dansker i ringen i Madrid og for første gang i 4,5 år kunne erobre et EM-bælte i boksning?

Nej, det tror jeg ikke, og efter min mening (og mange andres) svigter DR her sit public service-ansvar ved at negligere nichesportsgrene som for eksempel boksning i deres sportsdækning.

I DRs public service-kontrakt står der blandt andet, at »DR skal have en bred dækning af smalle idrætsgrene (...) Dækningen skal vise alsidigheden i dansk idræt (...)«

Og i noterne til aftalen præciseres det, at: »ved smalle idrætsgrene skal forstås discipliner, der ikke er enten fodbold eller håndbold«.

Man burde derfor som tv-seer godt kunne forvente en mere alsidig dækning af nichesportsgrenene fra et statsfinansieret medie af DRs størrelse.

Frederik G. Lehrmann, København

Grøn omstilling kræver også en realistisk overgang

I Berlingske 24. juni 2026 argumenterer Bjarke Møller i kronikken »Udvinding af olie og gas gavner ikke Danmark« for, at øget dansk olie- og gasudvinding ikke er et seriøst svar på energikrisen.

Han har ret i, at Danmark og Europa skal gøre sig fri af fossil afhængighed. Men han springer for let hen over det afgørende spørgsmål: hvordan vi faktisk kommer fra den nuværende afhængighed til den ønskede energiforsyning.

Det er let at være enig i målet. Det vanskelige er at føre en energipolitik, der også fungerer i overgangsfasen.

I de kommende år vil Europa fortsat være afhængig af fossile brændsler til industri, transport, varme og elforsyning. Elnet, lagring, reservekapacitet og elektrificering er endnu ikke udbygget i et omfang, der gør det ansvarligt blot at tænke olie og gas ud af ligningen.

Derfor er det ikke naivt at spørge, om egne ressourcer i en overgangsperiode er bedre end øget afhængighed af import fra ustabile regioner.

Det er ikke et argument imod grøn omstilling. Tværtimod. Vind, sol, energieffektivisering, lagring og et stærkere elnet skal fortsat udbygges med størst mulig hast.

Men det er et falsk modsætningsforhold at fremstille det, som om valget står mellem grøn omstilling og midlertidig brug af de fossile ressourcer, vi allerede har adgang til.

Den grønne omstilling lykkes ikke ved at se bort fra den virkelighed, vi står i. Den lykkes kun, hvis vi fører en energipolitik, der både er grøn i målet og realistisk i overgangen.

Lars Peter Jensen, Snekkersten

Lagkagehumor

Ligesom Asger Aamund siger, at hvis han skal køre i en elbil, så går han i Tivoli, så vil jeg vove den påstand, at hvis jeg for alvor skal bruge ai, så bliver det kun i spørgsmål om, at 2 + 2 = 4.

Selvom ai kan meget, besidder den ikke evnen til at være ironisk. Der, lige der, ligger redningen for os almindelige mennesker.

Kunstig intelligens har ikke en selvstændig bevidsthed eller humor, og den mangler en reel forståelse for ironi. Ai arbejder ud fra sandsynlighedsregning og tager ofte ordene bogstaveligt. Det gør det i realiteten umuligt at gennemskue udsagn, hvor det modsatte menes.

Efter sigende arbejder forskere på at løse det. Men som det er nu, er forståelsen af nuancer som ironi, sarkasme og humor et felt, hvor den menneskelige hjerne er overlegen.

Og skulle det lykkes forskerne at træne og justere ai, så tillad mig at hviske, at det jo så også vil kræve, at forskerne har humor, og at det ikke kun er en humor, hvor det er morsomt, at nogle falder og slår sig og får en lagkage i ansigtet.

Ironi og leg med sproget er en god, dansk dyd. Jeg tror ikke, vi skal frygte, at ai tager magten. Det har vi alt for megen humor og – ikke mindst – selvironi til i Danmark.

Jesper Andersen, journalist, Hørsholm

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk