Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vågn dog op, Anne Sophia Hermansen

»Som ansat på Berlingske må hun da vide, at vederstyggelighederne vel kun skyldes de frie markedskræfter.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

Lørdagsklummen »Her er en plan for Strøget: Ud med souvenirbutikker, friture, opkast, tatoveringer og ind med ro, orden og Royal Copenhagen« 8. august af Anne Sophia Hermansen er en konstatering af, af Strøgets sidste del op mod Rådhuspladsen er en hån mod alt, København vil vise omverdenen, og hvad verdens længste og ældste gågade burde stå for.

Hermansen opremser nærmest som Luther i Worms, hvad der er galt med gaden inden Rådhuspladsen, og man kan kun give hende ret i kritikken. Men som ansat på Berlingske må hun da vide, at vederstyggelighederne vel kun skyldes de frie markedskræfter, så uanset hvor stygt det er, er det fortjenesten, der hersker. Tror hun, at det røde sammenrend på rådhuset skulle fjerne alt det dårlige, som de borgerlige tror på, for at Hermansens powerpoint skulle blive til virkelighed? Hermansen, vågn dog op! Visti Vester, Solrød Strand

Sig undskyld til Messerschmidt

Af ukendte årsager begiver en præstøborger, Michael Wittrock, sig ind på et for ham ukendt land ved at fejlbedømme Morten Messerschmidts mangelfulde kirkegang i Præstø med efterlysning af, at han burde komme der lidt oftere.

Eftersom Messerschmidt hver eneste søndag kommer til højmessen i hans sognekirke, Ordrup Kirke, med sin invalide steddatter i kørestol, finder jeg, at Michael Wittrock skylder Morten Messerschmidt en uforbeholden undskyldning.

Her i Ordrup Kirke er deltagelsen i gudstjenesterne i øvrigt ikke som beskrevet i læserbrevet, idet kirkerummet er fyldt så meget, som tidens
begrænsninger tillader. Finn Holm-Jørgensen, menighedsrådsmedlem Ordrup sogn, Charlottenlund

Ødelæg ikke respekt for rejsevejledning

Gennem mange år har jeg haft stor respekt for Udenrigsministeriets rejsevejledning. Også målt i forhold til andre lande. Nu begynder det at halte lidt med de sidste udmeldinger om Spanien, ikke mindst med hensyn til De Kanariske Øer.

Når det ad officielle kanaler tales om for »administrativt tungt« at dele sundhedsoplysninger op mellem øerne ude i Atlanten langs den afrikanske kyst og det spanske fastland, mister man respekten. Der er ca. 2.000 km. mellem dem, nogenlunde som mellem Malmø og Luleå ved Polarcirklen i Sverige. Her kunne man administrativt godt dele op i regioner med hensyn til smittefaren med covid-19.

En af regeringens undskyldninger er også, at skal man acceptere regionale smittestatus i et land, skal man også gøre det samme med andre lande. Hvor står det? Er det ikke noget, vi selv bestemmer? Rejsebranchen bløder, men af den grund skal man ikke undlade at lukke det største vinterrejsemål ned. Men at udelukke De Kanariske Øer, fordi det er for »administrativt tungt« for Udenrigsministeriet at holde sig ajour med smittetallene, er for tyndt. Det kan en nyansat elev klare på en eftermiddag med en ugentlig kontakt med de spanske myndigheder i København.

Spies og Krogager satsede for mange år siden med langtrækkende fly til Las Palmas for at give danskerne lejlighed til at få sol, når det var vådt og klamt i Danmark. Det er slemt nok med coronasmittens udbredelse netop nu. Gør det nu ikke værre, end det er. Ejvind Olesen, Hørsholm

»Psykolisternes« despekt

»Hetzen« mod midaldrende mænd i lycra har måske bund i denne gruppes begrænsede respekt for færdselsloven. Der bygges cykelstier for gigantiske beløb landet over, men disse »psykolister« føler tilsyneladende , at når vægtafgiften på audien er betalt, giver det ret til at fylde som én på vejene. Kim Gerner Christiansen, Samsø

Seksual ligestilling er nået langt – men alligevel for kort

En lun tirsdag eftermiddag efter skole lægger jeg vejen forbi den lokale Normal butik. Her ser jeg, at der er tilbud på mascaraer og vælger at prøve en af dem. To piger strejfer forbi og begynder at grine højlydt. De fremtvinger en enkelt sætning helt grådkvalt af grin: »Barberbladene er derovre.« Den sætning sidder fast endnu. Seksual ligestilling er kommet langt. LGBT-personer kan frit gå i skole, og vi er også forholdsvis enige om, at halshugning hører fortiden til. Vi er dog stadig ikke i mål. Hatecrimes er en realitet, Nørrebro er et »no go«, og mascaraer er åbenbart ikke for alle. Jeg tror, at problemet kan findes i de danske folkeskoler.

I folkeskolerne er »homo« et skældsord, seksualundervisningen tilgodeser kun heterosex, og forældrene kunne ikke være mere ligeglade. Jeg forstår det godt. Nogle gange er det vigtigt, at vi vender den anden kind til.

Det løser dog ikke noget. Vi bliver nødt til at tage et opgør med den her accept af diskrimination under dække af, at »Det gør alle jo«. Ifølge statistikker kan man opspore en anden seksualitet hos en person i otte-ni-års alderen, men man springer åbenbart først ud, når man runder 17-18 år.

Ja, gad vide hvorfor! Når folk oplever et uacceptabelt miljø omkring det, bliver det meget svært at finde mod til det. Det er forfærdeligt, at unge mennesker skal undertrykke sig selv, bare fordi andre ikke accepterer det. Jeg kræver solidaritet i folkeskolen, så alle kan være sig selv. Michael Wittrock, 15 år og efter eget udsagn »LGBT-et eller andet person«, Præstø