Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I politik kan ingen blive kristne nok

»Kristne værdier er næstekærlighed, omsorg og kærlighed. Ifølge Messerschmidt er den mest kristne værdi, at man ikke tildækker sit ansigt med en burka,« skriver Michael Wittrock. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Kristne værdier

Kirkerne er tomme, men i politik kan ingen blive kristne nok. Det er søndag morgen, og jeg tager i kirke. I kirken plejer der at sidde fem pensionister, som ikke kan høre, hvad præsten siger.

Hvis man er heldig, og der kommer flere, møder man en enkelt konfirmand, som sidder og småsover i hjørnet. Når jeg træder ind i kirken, kigger jeg med spænding rundt og ser, om jeg kan se Morten Messerschmidt.

Desværre kommer han ikke. Han har nemligt travlt med sine kristne prædiker i Folketingssalen. Ja, når man åbner for TV 2 News er der nemlig ikke nogen tvivl om, hvor kristen man er. I det hele taget vil jeg anbefale politikerne lige at få opfrisket kristne værdier.

Når vi åbner Politiken, kan vi nemlig læse Morten Messerschmidt kalde til kristen værdikamp. Kristne værdier er næstekærlighed, omsorg og kærlighed. Ifølge Messerschmidt er den mest kristne værdi, at man ikke tildækker sit ansigt med en burka.

Så kære Morten Messerschmidt; vil du med i kirke?

Michael Wittrock, Præstø

For mange aflyste retsager

Som domsmand i Øster Landsret i perioden 2016-2020 har jeg tilsammen fungeret som lægdommer i 12 sager, men jeg blev indkaldt til 17 sager. Det vil sige, at omtrent 30 procent af samtlige sager, jeg blev indkaldt til, blev aflyst.

De mange aflyste sager, som fandt sted i »normalsituationen« før aflysningerne på grund af coronavirus, skyldes ofte problemer med anklagede. For eksempel at anklagede ikke dukker op, politiet ikke kan finde anklagede, eller at anklagede, forsvarer og centrale vidner er »syge«. Det siger sig selv, at Danmark ikke kan være tjent med, at så mange sager bliver aflyst på grund af særdeles tvivlsomme årsager. Aflyste sager er ødelæggende for befolkningens og særligt forurettedes retssikkerhed. Desuden er det meget omkostningstungt at lade den hele flok af mennesker, som er nødvendige for en retssag, det vil blandt andre sige dommere, vidner, retsbetjente og politi, få løn og bruge tid på reelt set ingenting.

Jeg har kontaktet Domstolsstyrelsen for at få landsdækkende statistik over antallet af aflyste sager. De oplyste mig i 2018, at sådan en statistik rådede man ikke over, og man regnede for øvrigt med at se et fald i antallet af aflyste sager efter 2017, da Danmarks Domstole dette år overtog forkyndelsesopgaven fra Politiet. Jeg har imidlertid ingen grund til at tro, at der er sket et fald i antallet af aflyste sager, eftersom retspræsidenten i Frederiksberg Byret så sent som i januar 2020 påpegede, at der på Frederiksberg stadig er et massivt problem med mange aflyste sager.

Justitsministeren opfordres til at fremskaffe et offentligt tilgængeligt statistisk overblik over antallet af aflyste sager, så han kan få gjort noget ved problemet enten via ændringer i retsplejeloven eller via øget tilførsel af kapacitet til Danmarks Domstole og Politiet.

Emil Chemnitz, lægdommer, medl. af DSU Roskilde

Is og krænkelser

I Danmark har vi en fælles betegnelse for en bestemt is, Eskimo is. Nu har et firma, der laver den is, bestemt, at den skal hedde noget andet, ingen kan udtale. Firmaet Hansen is har vist glemt, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Mindst en femtedel af alle danskere har Hansen som familienavn. De må være dybt krænkede over at blive spist hver dag af mennesker med et andet familienavn. Jeg køber da aldrig mere Hansen is, det er jo en fornærmelse mod alle, der hedder Hansen.

Ole Ørslev, København

Mundbind

Nu har vi, efter i flere dage at have hørt fra Søren Brostrøm, at »vi slet ikke er der, hvor mundbind er påkrævet«, fået anbefaling om mundbind i offentlig transport, i hvert fald i myldretiden.

Samtidig kan Berlingske citere et studie, der har vist, at dødeligheden for covid-19 er lavere i lande, hvor man bruger mundbind.

Spørgsmålet er nu, om man burde anbefale skolelærere at bruge mundbind, når skolen begynder i næste uge. To netop publicerede studier er væsentlige. Et amerikansk studie viser, at selv om børn ikke bliver synligt syge eller kun lidt syge af covid-19, kan de sagtens have en stor mængde virus i sig. Patienterne blev opdelt i aldersgrupperne a) under 5 år, b) 5-17 år, og c) voksne 18-65 år. Hos de yngste børn var der 10-100 gange så stor en mængde virus som hos de øvrige to grupper. De ældre børn og de voksne havde sammenlignelige mængder virus.

Dette betyder ikke nødvendigvis, at de yngste smitter mest. Adfærd spiller også en rolle. Et studie i Sydkorea så på smitte og fandt, at børn og unge i aldersgruppen 10-19 år smittede lige så hyppigt som voksne, mens børn under 9 år smittede mindre hyppigt.

Mon det var en god idé at anbefale mundbind til skolelærere?

Suzanne Ekelund, cand.scient., pensioneret biokemiker, Rødovre