Grønlandsk virkelighed
Endnu en gang er Danmark nødt til at se virkeligheden i øjnene og anerkende, at USAs overtagelse af Grønland på længere sigt er både i grønlændernes og vores egen interesse. Det var takket være Danmarks gesandt i Washington under Anden Verdenskrig, Henrik Kaufmann, at USA fik lov til at oprette baser på Grønland, hvilket stadfæstede øens strategiske betydning.
Tom Jensen har skrevet, at Danmark i alt for lang tid har undervurderet den militære og sikkerhedspolitiske betydning af Arktis, og det tør nok siges.
Det var tilfældet i 2010, hvor udenrigsminister Lene Espersen prioriterede en påskeferie med familien på Mallorca fremfor et møde i Arktisk Råd, hvor hun var formand. Blandt deltagerne var USAs udenrigsminister Hillary Clinton og Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov.
Da Donald Trump i 2019 udtrykte ønske om at købe Grønland, forsøgte Mette Frederiksen på NATO-topmødet i London at formilde præsidenten ved at love halvanden milliard kroner til overvågning af Arktis, herunder radar, satellitter og fly. Sidenhen er der ikke sket en disse, og derfor kommer det ikke som en overraskelse, hvis præsidenten har brugt ukvemsord i hans samtale med hende forleden.
Hvordan kan man i det hele taget forvente, at Danmark er i stand til at forsvare Grønland, når det ikke er i stand til at forsvare sig selv? Forsvarets indkøb tager dobbelt så lang tid som planlagt, og indkøb af droner, som blev politisk vedtaget i 2018, er gået i hårdknude. Desuden er forsvarsminister Troels Lund Poulsen klandret for at have nølet i syv måneder med omstrukturering af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Soldater i landets beredskabsstyrker føler sig ladt i stikken. Der er en kampbataljon fra Haderslev, der bruger tape til at holde morterernes sigtemidler fast, og de mangler pansrede mandskabsvogne samt ambulancer.
Efter forsvarsforliget i 2022 har statsminister Mette Frederiksen turet frem som en ny udgave af den keltiske krigerdronning Boudicca, men hun har ikke ret meget at have det i. Udnævnelsen af Trine Bramsen til forsvarsminister, der prøvede at omdanne Forsvaret til en »styrelse« og forsvarschefen til »styrelseschef«, viste en påfaldende mangel på interesse i Danmarks forsvar. Med Donald Trumps genvalg som USAs præsident og udsigten til, at EU kommer til at klare ærterne alene, får hun sin sag for.
Robert Ellis, international rådgiver på Research Institute for European and American Studies i Athen
Opråb til de vildledte forældre
Stop perfekthedskulturen ved ikke at sidde med mobilen 24/7 og i stedet se på den i evt. to minutter hver time. Stop kravet at være på hele tiden. Intet forsvarer krav om svar i næste sekund. Put eftertænksomhed ind imellem og før svar.
Tag ansvar for jeres børn – ikke ved at være deres venner, men ved at være deres forældre, vejledere, rådgivere og mentorer.
Implementer sund fornuft og evnen til at tænke selv, forholde sig til samt forstå essensen af kritik. Det skaber runde, tilfredse individer i balance og ikke neglebidende, click-anerkendende, perfektionsusikre nervevrag med trang til stimulanser.
Vis kærlighed, omsorg og stolthed 24/7 i stedet.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Grønlandsk i skolen
Mange tak til Kirsten-Marie Roed for læserbrevet i Berlingske 21. januar om at lære grønlandsk i skolen, som Geeti Amiri har foreslået. Det er ikke »spild af tid«, men der er meget at hente i de fleste europæiske sprog, såsom fransk og engelsk, som er nyttigt for vores unge, faktisk for os alle.
Dansk er ikke mit modersmål, men jeg vil ikke så gerne bruge min tid (eller mine børns tid) på at lære grønlandsk, medmindre vi havde planer om at bosætte os i Grønland.
Farida Dahl, Kgs. Lyngby
Atomkraft
Regeringen nægter at afskaffe det forældede forbud fra 1985 mod brug af atomkraft i Danmarks energiforsyning med den selvmodsigende begrundelse, at det er for dyrt og ikke kan konkurrere med sol- og vindenergi.
Hvorfor ikke tillade atomkraft at konkurrere på lige fod med andre energikilder? Hvis atomkraft virkelig er så dyrt og dårligt, som modstanderne påstår, så behøver man da ikke noget forbud, for så er der ingen, der vil finansiere og bygge atomkraft. Så vil det gå med atomkraft, som det går med nye havmølleparker, energiøer og brintrør, der ikke bliver til noget, fordi det er alt for dyrt og usikkert.
Atomkraftmodstanderne ønsker forbud mod atomkraft, åbenbart fordi de – med god grund – frygter, at atomkraft vil udkonkurrere VE-energikilder som grundlast og til en række anvendelser, for eksempel til datacentre og PTX-produktion, som kræver konstant og regulerbar elforsyning.
Det er i øvrig en misforståelse, at atomkraft i dansk elforsyning behøver at komme fra et atomkraftværk i Danmark. Det vil være billigere, nemmere og hurtigere at skaffe atomkraft i Danmarks elforsyning ved samarbejde med for eksempel Sverige om elforsyning fra et nyt (delvist) dansk ejet atomkraftværk i Barsebæk eller Oskarshamn, hvor man i forvejen har de nødvendige kompetencer og infrastrukturer.
Det er en mulighed, der i princippet bruges andre steder i Europa. For eksempel indgår atomkraft fra italiensk ejede atomkraftværker i Slovenien i Italiens elforsyning, efter at bygning af atomkraftværker i Italien blev forbudt i 1986.
Peter Schoubye, civilingeniør, Hørsholm
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
