USAs højesteret har omstødt en afgørelse fra 1973, der hidtil har sikret retten til abort. Konsekvensen af denne omstødelse er, at det nu må være op til den enkelte delstat, om det skal være lovligt at foretage aborter.

Da jeg erfarede dette, var jeg naturligvis ikke et sekund i tvivl om, at denne omstødelse er meget problematisk. Vestens stabilitet er et resultat af mange komplekse komponenter, men herunder særligt ligestilling blandt mænd og kvinder. Udover de åbenlyse konflikter og problemstillinger, som en udfasning af retten til abort medfører, så er det et kolossalt tab for den frie, fornuftige og ligestillede vestlige verden.

Under en længere kontemplation begyndte jeg at undre mig over, hvordan i alverden det overhovedet kunne være muligt, at højesteretten i USA kunne omstøde en så vigtig afgørelse, som Roe v. Wade ubestrideligt er.

Jeg satte mig derfor i min kontorstol derhjemme og begyndte at undersøge den amerikanske højesterets struktur. Jeg indså, at det ud fra mit verdenssyn er et kæmpe demokratisk problem, når politikere kan indstille højesteretsdommere, der enten direkte eller indirekte har været politisk aktive, og dernæst skal træffe skelsættende afgørelser, der har store politiske konsekvenser.

Det er ikke nødvendigvis fordi seks ud af ni højesteretsdommere i USA er fra Det Republikanske Parti, at der opstår et problem, men selve problemstillingen hviler i, at man i USA ikke har en politisk uafhængig højesteret.

Så mit budskab til vores amerikanske venner er, at det er på tide at reflektere over netop denne demokratiske problemstilling og eksempelvis tage ved lære af den danske højesteretsmodel, og afslutningsvist, at der etableres et politisk uafhængigt Dommerudnævnelsesråd.

Nicklas Verne, international sekretær for Konservative Studerende, Aalborg

​Stop mobning

Lad ikke debatten om mobning stoppe, når interessen for forholdene på Herlufsholm blegner  – og det gør den. Overlever skolen på trods af den omfattende kritik på alle fronter, og de evt. økonomiske sanktioner, kræver det, at alle bede er »luget for ukrudt«.

Det vil nok ikke være her, mobning vil være fremherskende fremover.

Ønskeligt vil det være, at andre skoler og institutioner bliver set efter med samme ildhu og nyder samme opmærksomhed, som Herlufsholm har gjort. I forsøget på at skabe mere opmærksomhed om mobning kunne et hashtag i lighed med #metoo give mobbeofre mulighed for at fortælle deres historie om mobning.

En historie, de bærer med sig resten af livet. Det skal ikke være skamfuldt at være offer, og det er i den grad modigt at stå frem.

#Nusigerjegdethøjt, kan evt. bruges af dem, som har lagret en mobbeoplevelse, en oplevelse, der kan ligge flere årtier tilbage  – eller som pågår netop nu. Der er brug for opmærksomhed på området, og i lighed med seksuelle krænkelser rammer mobning bredt i befolkningen.

Irene Bjerrehuus, København

Ansvarlig regeringsførelse?

I omtaler af minkskandalens mange umodne panikhandlinger og uprofessionelle svigt – fra åbenbart såvel ministre som departementschefer, tales der meget om hvilke, hvorvidt og hvornår ministre og embedsmænd vidste, at de handlede ulovligt.

Dette synes imidlertid hverken at være relevant – eller burde være »top of mind« for nu at bruge et kendt embedsmandsudtryk i bortforklaring, i den multimilliard-skandale samme ministre og embedsmænd forårsagede – og som minkerhvervet og skatteyderne nu fortsat betaler de rædsomme følger af.

Med titel af departementschef følger – eller burde umisforståeligt følge – ansvaret for at sikre, at ministre, herunder statsministre får klar besked om, hvorvidt påtænkte handlinger er lovlige eller ej.

Ganske enkelt. Med titel af minister, herunder statsminister, følger derefter ansvaret for at handle derefter. Og hermed ansvaret for den trufne beslutning. Lovlig eller ej. Ganske enkelt. Dette skal ikke spinnes, forplumres eller bortforklares væk. Der skal være konsekvenser af handlinger. Hvis man ikke vil tage ansvar skal man ikke have magt.

Kasper Hagemann, Kirke Hyllinge