Luise Hjortebjerg stiller 16. september spørgsmålet om, hvorfor politikerne ikke gør noget for at beskytte de unge mod alkohol. 

Det er rigtigt, at alkohol i for store mængder ikke er sundt for andet end butikkernes omsætninger og statskassens indtægter. Men hvorfor skal de unges alkoholforbrug være politikernes ansvar? Det, undskyld udtrykket, rager ikke dem!

Da jeg voksede op, var der ingen aldersgrænser for salget af alkohol i butikkerne, og vi har ikke brug for flere forbud. Men vi har brug for, at vi som forældre bliver vores ansvar voksent og lærer vores unger, hvordan man omgås alkohol på en fornuftig måde. Det er i sidste ende VORES forbandede pligt. 

Og det dur ikke at prædike afholdenhed, når vi selv har talrige drukhistorier fra vores egen ungdom og stadig lader alkohol være en del af middage, fester etc.

Selvfølgelig er det et problem, hvis en teenager drikker 15-20 genstande hver torsdag, fredag og lørdag samt et par reparationsbajere søndag. Men ansvaret er vores. Men måske skoler og gymnasier kunne begrænse antallet af fester til én i kvartalet. Og måske vi som forældre skulle finde ud af at sætte nogle realistiske grænser for, hvor meget vores unger får lov til at rende i byen og drikke sig i hegnet.

Christian Sørensen, Kgs. Lyngby

Færre børn er en god nyhed

Allerede for adskillige år siden blev det af en vor tids mest klartseende samfundsdebattører, nemlig nu afdøde dr. Haldor Topsøe, påpeget, at et af de største og mest presserende problemer menneskeheden stod overfor var, at vi er ved at blive alt for mange. Specielt når det drejer sig om problemer, der vedrører klima- og miljøforhold.

Det er derfor også mærkværdigt, at det ikke betragtes som meget positivt, at vi nu kan se, at befolkningstilvæksten de fleste steder i verden er stagnerende eller direkte faldende, lige med undtagelse af dele af Sydamerika og Afrika.

At man ikke kan, eller måske snarere ikke vil se, at færre fødte børn er et positivt fænomen, hænger måske sammen med, at man godt er klar over, at færre børn også medfører faldende levestandard. Og det bryder de politikere, som repræsenterer den venstreorienterede del af det politiske spektrum, sig ikke om at fortælle deres vælgere, som i dag er blandt de mest klima- og miljøbevidste dele af befolkningen.

En mulig nedgang på måske op til 30 procent af den nuværende levestandard, specielt for den svageste del af befolkningen, er ikke nemt at forklare for sine vælgere. Specielt ikke, hvis man ikke samtidig vil acceptere, at en massiv indvandring er nødvendig for at dække det faldende befolkningstal. Og en sådan indvandringsbølge bryder hverken den svageste del eller resten af befolkningen sig om.

Hvad gør man så? Som sædvanligt stikker man hovedet i busken og håber på det bedste.

Jan S. Hummer, Hellerup

Løn og pension

Problemer med lønninger og pension for ministre, medlemmer af Folketinget og borgmestre? Lad ombudsmanden og forbrugerombudsmanden sætte lønninger og pensioner.

Der var to konsuler i det gamle Rom, det virkede godt, så længe det varede. De to ovennævnte ombudsmænd er respekterede jurister og kan medvirke til, at MFere, ministre og borgmestre løser opgaverne og ikke kradser ind til sig selv. En lille lovændring skal der til. Lav den.

Johannes Pragensis Thulstrup, København

Latin og græsk på A-niveau

Stikker den gamle socialdemokratiske lighedstanke sit ansigt frem igen?

At »det ikke alle kan lære, skal ingen lære«?

Mattias Tesfaye lufter tanker om, at latin og græsk på højniveau synger på sidste vers.

Fratages den særlige økonomiske støtte til gymnasier, der tilbyder disse to klassiske dannelsesfag på A-niveau, er dødsstødet sat ind.

Lad nu de forholdsvis få gymnasieelever få lov til fortsat at nørde deres lyst og interesse ved at arbejde med latin og græsk på A-niveau.

Selvfølgelig skal man i Danmark give mulighed for at studere de to fag på originalsproget. Hvis ikke står vi som nation hurtigt i den situation, at ingen kan læse græsk og latin på originalsproget og må nøjes med (engelske) oversættelser. Resultat: dannelsestab.

Poul Krebs, Nyborg