Bekymret mor med bøn til politikerne: Hvorfor gør I ikke mere for at beskytte vores unge mod alkohol?

Men i forhold til alkohol og de veldokumenterede skader, som alkohol forårsager, virker det, som om der mangler den samme vilje til at handle som under corona-krisen, skriver en mor til en gymnasieelev i dette åbne brev til politikerne. 

»Hvorfor vælger Danmark, som et af verdens mest progressive lande, at se bort fra denne forskning og fastholde en lav aldersgrænse for køb af alkohol? Det er det spørgsmål, jeg ønsker svar på,« skriver Luise Hjortebjerg. På billedet ses gymnasieelever samlet til puttefest i Kongens Have i København i 2020. Ólafur Steinar Gestsson Ólafur Steinar Gestsson

Jeg skriver som bekymret mor til et gymnasiebarn og med en brændende bøn til politikerne: Hvorfor gør I ikke mere for at beskytte vores unge? 

Hvorfor tillader I, at deres sundhed og fremtid sættes på spil, når vi ved, hvor skadeligt alkohol er for dem? Er det fordi I er ligeglade med deres fremtid, eller fordi I ikke tror, det er et alvorligt problem?