Den velkendte og gamle historie om den trojanske hest kan det være nyttigt at tænke lidt over i nutidig sammenhæng. Ungarn er medlem af både EU og NATO, men premierminister Viktor Orbán saboterer med sin nationalistiske og ruslandsvenlige adfærd gang på gang samarbejdet i både EU og NATO.

Netop nu har denne adfærd ført til voldsomme og forståelige reaktioner i EU, men hvordan med NATO? Dette spørgsmål er vi nødt til at tænke nærmere over.

Orbán er særdeles gode venner med Putin, ja, han er nærmest Putins lakaj, så er Ungarn et troværdigt medlem af NATO? Svaret er desværre klart nej! Opstår der en alvorlig konflikt, som kræver engagement fra NATO, hvilket bestemt ikke er utænkeligt, når vi ser på forløbet af Ruslands krig mod Ukraine, hvordan vil NATO så agere? 

Her er der opstået alvorlig usikkerhed netop pga. Orbán og Ungarn. Hvis krigen i Ukraine udvides til en russisk aggression mod Finland, de baltiske lande, Polen eller Rumænien, så skal artikel 5 i NATO-pagten træde i kraft. Men vil det ske? Her må vi desværre nok være forberedt på, at Orbán vil sætte sig til modværge og sabotere NATO-samarbejdet til stor morskab for Putin. 

Ungarn er vor tids trojanske hest, så længe Orbán har magten i Budapest. Dette er en meget alvorlig kendsgerning, og hvad vil de øvrige NATO-lande gøre? Det ved vi faktisk ikke, og hvis Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg til november og atter er i Det Hvide Hus om et år, er vi i Europa ilde stedt.

Den trojanske hest virkede ganske fint i antikken, og Troja faldt, og det kan man befrygte, den vil også i vore dage. Derfor bør den elimineres, men har Stoltenberg indset, at det er en nødvendighed, hvis ikke NATO skal gå i opløsning, og hele den vestlige verden stå overfor den største krise siden 1945? Dette problem skal man have et kvalificeret svar på.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Hverdag versus »pomp and circumstance«

Nu hvor vores nye kongepar og dronning Margrethe skal til at vænne sig til en ny hverdag, vil jeg gerne bede dronningen om at fortsætte sin »hobby« som scenograf og kostumetegner. Det har for mig og utallige andre teatergængere været en stor glæde at se dronningens resultater, især på Det Kongelige Teaters scener, men også andre steder. 

Stykker som »Snedronningen« og den nye udgave af »Nøddeknækkeren« viser, hvordan det skal gøres, i modsætning til de mange nye scenografer som i »Eugen Onegin« og »Carmen«.

Og det ville også være en særlig oplevelse, hvis det nye kongepar ville gå i teatret – Operaen og Gamle Scene – sådan som dronning Margrethe gør.

Kirsten Tholstrup, Gentofte

Omsorgshjem

Med vores politikeres store interesse for at forbedre forholdene på vores plejehjem, som desværre har fået et dårligt ry, bør det overvejes at ændre navnet til omsorgshjem.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Frisættelsen er på vej, Berlingske

Jeg læste med interesse Berlingskes leder i avisen 17. januar, hvor der udtrykkes bekymring for, om regeringen faktisk har en reel reform af ældreplejen på vej. Jeg vil gerne opfordre jer på Berlingske til at beholde jeres optimisme og endda sætte den helt fri, ligesom vi gør med ældreplejen.

Vores forslag til organisering af ældreplejen, herunder helhedspleje og ændringer i tilsynsstrukturen, er ikke blot småreparationer. Det er faktisk et reelt opgør med den tilgang, vi i årtier har haft til ældreplejen. Så der er tilstrækkelig plads, tid og ressourcer til at give den nærvær og omsorg, som vores ældre fortjener.

Hvor vi indtil nu har taget udgangspunkt i regler og skemaer, kommer vi i fremtiden til at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov.

Vi har i 40 år talt om at afbureaukratisere og fjerne regler. Alligevel er mængden af regler bare vokset og vokset. Ikke fordi nogen har ønsket det, men fordi vi bare har bygget ovenpå lag på lag. Den vil vi lave om på nu. Ikke bare ved at fjerne en regel her og der, men ved helt grundlæggende at ændre den måde, vi gennem årtier har anskuet ældreplejen på.

Lad mig så også lige minde jer om, at sidste uges tiltag jo ikke står alene. I november sidste år præsenterede vi vores 2030-plan, hvor vi har afsat 32 milliarder til velfærd frem mod 2030. Måneden efter landede vi en historisk trepartsaftale om et lønløft på 6,8 milliarder kroner til den offentlige sektor.

Og vi startede 2024 ud med en markant investering i rekrutteringen og fastholdelsen af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Så når I skriver, at I mangler at se konkret handling, så vil jeg måske anbefale jer at holde lidt bedre øje med de ændringer, vi rent faktisk gennemfører på Christiansborg.

Det kan jo være, at I bliver glædeligt overrasket.

Fie Hækkerup, ældreordfører (S)