Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Uigennemskuelig vaccinationsplan

»I vaccinationsplanen fremgår det tydeligt, at vi som borgere er placeret i forskellige grupper. Så langt så godt, men flere af os ved faktisk ikke, i hvilken gruppe vi er blevet placeret. Det virker ikke betryggende,« skriver Louise Olesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Jeg vil starte med at understrege, at jeg ikke prøver at gøre mig klogere end eksperterne. Jeg undrer mig bare.

I vaccinationsplanen fremgår det tydeligt, at vi som borgere er placeret i forskellige grupper. Så langt så godt, men flere af os ved faktisk ikke, i hvilken gruppe vi er blevet placeret. Det virker ikke betryggende, og her vil jeg fortælle hvorfor.

I mit og flere andre tilfælde undrer man sig over, at man ikke ser ud til at blive vaccineret sammen med dem, der er i gruppe 10, altså dem i øget risiko for alvorlig sygdom.

Med fem diagnoser, der giver øget risiko for alvorlig sygdom, har man intet hørt endnu om vaccination og et andet tilfælde, jeg kender personligt, har man heller intet hørt, selvom vedkommende er alvorligt syg af astma og ender på intensivafdeling flere gange om måneden og er i behandling med bl.a. biologisk medicin og binyrebarkhormon.

Jeg spørger bare, hvordan hænger prioriteringen sammen i forhold til vurderingen af, hvem der ser ud til at have øget risiko for alvorlig sygdom?

Det er tydeligt med flere mennesker, at de selvfølgelig er i øget risiko, og der ser også ud til, at mange er inviteret til vaccination eller er færdigvaccinerede. Det er også kun rimeligt.

Der er en tydelig forskel på, hvor mange mennesker der henvises til tidligere vaccination fra region til region, og det finder jeg og sikkert også mange andre mærkeligt. Det virker underligt, at der er så stor forskel på, hvor mange mennesker der er i øget risiko fra den ene region til den anden.

Kunne man tænke sig, at der er forskel på mulighed for henvisning til tidligere vaccination i forhold til, hvor man som patient bliver fulgt og af hvem, og at der måske er en urimelig fordeling, der gør sig gældende for nogle menneskers vedkommende?

Louise Olesen, Hørsholm

Line Barfod og det grønne

20. januar kritiserer Line Barfod, at man for at skaffe kapital til metroen vil ødelægge grønne områder og havnearealer. Helt rigtigt, ja, det har man gjort længe, men jeg mener da, at Enhedslisten selv stemte for metroen i stedet for at foreslå bygning af letbaner, som vel ville koste mellem 1/10 og 1/5 af det, der ofres på metroen og med langt mindre – eller måske slet ingen – ødelæggelse af byens herlighedsværdier til følge. Men det havde nok været for revolutionerende  grønt – selv for Enhedslisten.

Hans P. Knudsen, København

Dårlig it-løsning

Om jeg vil til opera i Verona eller have billetter til en anden udenlandsk scene, finde flyvebilletter hos Momondo eller på de enkelte selskabers egne hjemmesider eller reservere plads hos DSB – jeg vil altid uden videre blevet guidet til ledige datoer og derefter en plan over ledige siddepladser. Sådan har det været i årevis. Fortæl mig så, hvorfor en offentlig, dansk myndighed ikke i første forsøg kan præstere en hjemmeside, der viser ledige vaccinationstider. Er årsagen, at disse myndigheder konsekvent stiller sig bagerst i køen, når der skal vælges kvalificeret it-personale? Eller er det, fordi disse myndigheder ikke evner at formulere relevante krav til, hvordan opgaven skal løses?

Ove Steen Smidt, Rødovre

Tid til at vågne

I marts sidste år snorksov de borgerlige partier (Nye Borgerlige retfærdigvis undtaget), da regeringen fik sin epidemilov og nye store magtbeføjelser vedtaget. De forløbne 11 måneder har vist, at det var en fejl.

Nu skal en ny lov vedtages, og navnlig borgerlige må være på vagt.

Loven tillader f.eks. at tilbageholde (læs: arrestere) borgere og lade dem tvangsteste, bare fordi man har opholdt sig et sted, hvor der kan være smitte. Hvor det så er, skal man i øvrigt selv finde ud af.

Det lyder sikkert fint for Mette og Magnus, der gerne vil styre og kontrollere vores hverdag.

Men den slags tvang kan ikke være borgerlig politik. Derfor er det nu, at politikere fra Venstre og Konservative skal sige klart nej. Der er tidspres, der er en modvillig regering, der er så meget, som forplumrer billedet, men det er ikke borgerlig politik at stemme for mere tvang. Uanset argumenterne.

Som en Holger Danske er det tid til at vågne og kæmpe for vores borgerrettigheder, og det ansvar ligger navnlig hos hvert af Venstre og Konservatives folketingsmedlemmer.

Søren Revsbæk, Næstved