Tak for sangen
Tusind, tusind tak til Phillip Faber og til andre for at bidrage med fællessang i denne tid. Herligt at »synge med - hver for sig«, akkompagneret af følelsen af at synge sammen med tusinder af andre danskere til morgensang. Det er lige præcis det, vi har brug for lige nu, det hjælper på ensomheden og letter hjertet. Tak, tak, tak.
Aftenprogrammet på DR1 »Fællessang – hver for sig« er også dejligt, og det er fint, at forskellige kunstnere bidrager. Kunne de dog blot lade det være »fællessang« og ikke egne fortolkninger. Det virker ikke helt efter hensigten.
Klavs Weis-Fogh, Hørsholm
Det er velfærdsstaten og ikke nationalstaten, som sejrer
Flere nationalkonservative debattører bl.a. Eva Selsing, Martin Henriksen og senest Kasper Støvring har i Berlingske benyttet sig af coronakrisen til at fejre det store comeback til nationalstaten. I Kasper Støvrings klumme »Nationalstaterne er tilbage for fuld kraft« hævder han, at det åbne samfund, bygget på det liberale demokratis værdier, er yt – vi er nu alle »orbanitter« i hvert fald i »grænsespørgsmålet«.
Uha da, tænker jeg, det var dog et dårligt eksempel, Orbans Ungarn, der mere og mere ligner et illiberalt autokrati. Er det virkelig den vej, de nationalkonservative drømmerier går i retning af? Hvorfor ikke holde fast i, at det er vores velfærdsstat, som i denne krise træder i karakter og »er tilbage med fuld kraft«? Den gode gamle velfærdsstat udviklet og forankret i det liberale demokrati, hvis rødder suger næring fra oplysningstidens grundtanker om lighed, frihed, tolerance og fornuft.
Al den snak om nationalstaten, der skal redde os fra grænseoverskridende virusepidemier, de fremmede og sædernes forfald, fører lige over i nationalisme, og så ved vi fra historien alt for godt, hvor vi risikerer at havne.
Paul Gandil, Birkerød
Nyt sundhedsvæsen
Når vi er vel igennem coronakrisen, bør der nedsættes en sundhedskommission. Alle erfaringer, for hvordan sundhedsmyndighederne håndterede krisen og med hvilken hastighed, bør klarlægges med henblik på en evt. reorganisering af det danske sundhedsvæsen.
Umiddelbart springer det i øjnene, at der bliver reageret for sent og med for lille en indsats - og her tænkes på værnemidler og testkapacitet m.m. Der er simpelthen for mange spillere på banen. De fem regioner har hver især ansvaret for at drive hospitalerne og gør det i et vist omfang på hver deres måde og med hver deres systemer. Hertil kommer en sundhedsstyrelse, som kun kan udgive retningslinjer over for regionerne – men ikke påbyde. Oveni har vi så Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen, som alene optræder som rådgivere.
Vi har et indbyggerantal i Danmark, som svarer til Stor-Hamborg, men samtidig fem regioner, der optræder som selvstændige forvaltningsenheder i lille Danmark. Alene koordinationen mellem disse enheder dræner energi og personale. Sundhedsvæsenet giver minder om en matrix-organisation, som er velegnet til projektarbejde, men ikke til effektiv drift. En stærk driftsorganisation er præget af entydighed og klare ansvarsplaceringer i alle led. Der er behov for et enhedssundhedsvæsen med én ansvarlig topledelse for alle væsentlige enheder: sygehusene, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen m.fl.
Hvis sundhedsvæsenet var en privat virksomhed, ville den være stærkt konkurstruet som følge af uklare kommandolinjer og ansvarsplaceringer - med deraf følgende langsommelighed og ineffektivitet.
Claus Jeppesen, Hørsholm
Bare et lille bitte smil
Det er så fint og rigtigt, at vi skal spritte, vaske hænder og holde afstand i denne coronatid. Og det tror jeg, at de fleste er enige i og gør. Men hvorfor kan vi ikke stadig smile til hinanden? Folk går forbi mig med et skulende blik, eller ser væk, som om jeg har pest og bylder, eller har begået en forbrydelse. Jeg ville være glad for bare et lille bitte smil.
Jette Stenbjerre, Gentofte
Missing link i dansk coronastrategi
Den mest oplagte strategi er at trække sygdomstrykket så meget ud, at vi alle kan få en effektiv vaccine. Dette vil fjerne al diskussion om flokimmunitet ved almindelig smitte. Vi skal have flokimmunitet gennem en vaccine, så er der færrest, der dør af sygdommen, og samfundsøkonomien lider mindst overlast. Det er meget ubehageligt at læse om, at vi skal have smittet så mange som muligt nu her i 1. bølge. Usmageligt. Du er også i risiko for at kunne dø ved smitte. Husk det.
Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr.med., Frederiksberg
