Tak til Trump

Donald Trump skabte overskrifter, da han erklærede, at USA burde have kontrol over Grønland. Mange i Danmark og Grønland blev naturligvis vrede over udmeldingen. Men vi, der ønsker, at Grønland forbliver i rigsfællesskabet, bør faktisk takke Trump. Hans udtalelse viser, hvorfor rigsfællesskabet stadig er det bedste valg for Grønland.

Grønland har i mange år diskuteret selvstændighed, men øens ressourcer og strategiske placering gør den attraktiv for stormagter som USA og Kina. Trumps udtalelse illustrerer, at Grønland ikke kan eksistere isoleret. En lille befolkning og en svag økonomi kan ikke beskytte øen mod stormagternes interesser.

Rigsfællesskabet giver Grønland en unik mulighed for at bevare sin kultur og selvbestemmelse, samtidig med at Danmark beskytter øen mod stormagtsambitioner. Som amerikansk territorium risikerer Grønland derimod at blive afhængig af amerikanske interesser uden reel selvbestemmelse.

Trumps udmelding viser, at Grønland skal vælge mellem rigsfællesskabet, der tilbyder støtte og tryghed, eller stormagternes spil.

Trump har uforvarende understreget, hvor vigtig rigsfællesskabet er. Grønland bør vælge Danmark som familie frem for at blive en stormagtsinvestering.

Jesper Roulund, Hornbæk

Man trækker ikke et dansk statsborgerskab i en automat

Stig Werdelins læserbrev i Berlingske 2. januar er et godt eksempel på, at alt kan misforstås, hvis det er det, man vil. Werdelin skriver, at: »Kronborgs udtrykte opfattelse synes tværtimod at være, at der skal meddeles statsborgerskab pr. automatik, når blot man forinden fra Folketingets side har taget en samtale med de pågældende.« Man skal kende både min og Socialdemokratiets holdning meget dårligt, hvis man tror, at det er tilfældet.

Et dansk statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til. Der skal selvfølgelig ikke tildeles dansk pas og stemmeret til folketingsvalget til folk, der vil modarbejde Danmark og vores danske værdier. Det var også derfor, at vi som noget helt nyt indkaldte tre statsborgerskabsansøgere til samtale, som efterlevede alle de objektive kriterier, men som på sociale medier havde haft ytringer, som vi i udvalget var kritiske omkring. Vi er nødt til at komme tættere på ansøgerne.

Vi har et ansvar for at sikre os, at de personer, der får dansk statsborgerskab, deler vores demokratiske værdier. Derfor skal vi vide mere om dem, og derfor er vi netop nu i Folketingets Indfødsretsudvalg blandt andet ved at forberede en eksperthøring, der skal gøre os klogere på mulighederne for netop det. For selvfølgelig er et dansk statsborgerskab ikke bare noget, som man kan trække i en automat.

Anders Kronborg, indfødsretsordfører (S)

Sproglig udslettelse af kvinder

Identitetspolitiske hensyn diskriminerer kvinder i udkastet til den nye abortlov. Indenrigs- og Sundhedsministeriet undlader at bruge ordet »kvinde« til fordel for det kønsneutrale »person med livmoder«.

Det er respektløst, at kvinder udslettes sprogligt i en lov, der i sagens natur kun kan handle om kvinder. Abortlovgivningen handler om kvinder, og vi skal adresseres som sådan.

Kvinder har gennem historien været udsat for massiv undertrykkelse. Det er forkasteligt, at vi nu igen skal kæmpe for synlighed og ligeværd. Kvinder har en særlig biologi, som gør det muligt for os at føde børn. Vi har tilkæmpet os retten til at bestemme over os selv og vores kroppe. Vi kan vælge at afbryde et svangerskab.

Den identitetspolitiske ideologi, der forkaster biologisk køn til fordel for oplevet køn, skævvrider tingene. Hvis sprogbrugen i den nye abortlov stadfæstes, omtales kvinder ikke længere som kvinder. Det er absurd.

I et liberalt demokrati som det danske skal lovgivningen omfatte både flertallet og mindretallet. De personer, der ikke identificerer sig som kvinder, skal selvfølgelig kunne tilgodeses i abortlovgivningen. Lad det ikke ske på bekostning af kvinder, som vi er flest.

Yvonne Kronberg, Hillerød

Kulsort kongehus uden dømmekraft

Kong Frederik er bekymret for klimaet. Eller det påstår han i hvert fald, senest i sin nytårstale.

Dog har Kongehusets to fonde ifølge deres årsregnskaber for regnskabsåret 2023-2024 vist, at de kongelige fonde har investeret 163 millioner kroner i værdipapirer, der blandt andet inkluderer klimasvin som Shell og andre sorte selskaber.

Når Kong Frederik samtidig flyver i privatfly og har et skib, der sviner overdrevent, er der kun tomme ord og ikke meget klimahandling at spore hos klimakongen.

Og for lige at krydre Kongehusets idioti har Kongen også investeret i flere israelske virksomheder, som FN har udpeget som aktive i de besatte områder, blandt andet fire israelske storbanker. Bankerne er ekskluderet af de fleste danske pensionskasser, og regeringen fraråder også investeringer, der retter sig imod at styrke bosættelser.

Men i Danmark kritiserer vi ikke Kongen: Han er ikke kun hævet over loven, men også over hykleri og moral.

Kongehuset som institution er forældet, de har ikke nogen reel magt eller værdifuld funktion længere. Deres arbejde er at leve i luksus og være kransekagefigurer ved særlige lejligheder for vores skattekroner.

Og når de ikke engang kan bruges som et godt eksempel til efterlevelse, bør man sætte spørgsmålstegn ved, om det ikke er på tide at afskaffe Kongehuset?

Jonas Schmidt, Brobyværk

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk