Kronikker

I dag for præcis fem år siden hørte verden for første gang om en ukendt virus i Kina. For Jonathan Carl Nielsen ændrede det, hvad der skulle have været »de tre bedste år af mit liv«

Det er i dag fem år siden, at covid-19-pandemien startede. Pandemiens isolation og nedlukninger satte dybe spor – ikke mindst hos ungdommen. Men hvorfor taler vi så lidt om det i dag, spørger Jonathan Carl Nielsen.

»Var den coronaprægede ungdom mon så dårlig til at skabe store fællesskaber, fordi det strengt taget var forbudt i dele af vores ungdom? I så fald, er det vel en vigtig pointe at påpege, når man i samfundsdebatten i øvrigt har så travlt med at diskutere mistrivsel blandt unge,« skriver Jonathan Carl Nielsen. Nicoline Kjems-Krognos

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kan du huske første gang, du hørte om covid-19? Du ved, den verdensomspændende pandemi, der over hele landet lukkede skoler, daginstitutioner og arbejdspladser. De milelange køer til pcr-test. Og den korte optælling af gæstelisten, man foretog sig inden et større arrangement. 

Andre læser også

  • Debatinterview
    Abonnement
    Forsker blev selv overrasket over resultatet: Mænd dømmes hårdere for utroskab end kvinder – og tendensen er ikke ny
  • Debatinterview
    Abonnement
    Ditte Giese om det bedste ved mænd: »Alt det de kan, som jeg ikke kan. Og alle deres muskler«
  • Kronikker
    Abonnement
    Vi har mindre sex end nogensinde – kvinder vil ikke have den bløde mand, de selv har været med til at skabe