Europa føler sig alene i verden
Når Trump igen sætter sig ved skrivebordet i Det Ovale Kontor, vil han kunne gøre det med folkelig opbakning ikke kun i USA, men også blandt flertallet af verdens befolkninger.
En ny global opinionsmåling viser nemlig, at over halvdelen af befolkningerne i lande som Indien, Saudi-Arabien, Sydafrika, Kina og Tyrkiet synes, at valget af Trump som præsident er en god ting for amerikanerne. Anderledes ser det ud i Europa. Her er det kun omkring en tredjedel af europæerne, og for briterne gælder det kun for en fjerdedel, som mener, at Trump 2.0 er gode nyheder for amerikanerne.
Sagt på en anden måde ser det ud til, at europæerne er alene i verden om at være skeptiske over for den nye amerikanske administration.
Da Trump blev valgt første gang tilbage i 2016, var stemningen i mange europæiske regeringskontorer, at nu måtte man bare vente på, at de fire år var gået, og så ville verdenspolitikken vende tilbage til normalen.
Her i 2025 har de fleste for længst konstateret, at det ikke kommer til at ske. Faktisk viser samme måling, at Vesten som værdifællesskab ser ud til at være under pres. For mens amerikanerne fortsat er glade for europæerne som allierede (tallet ligger uændret på omkring 45 procent i slut-2023 og 2024), så er tallet hos europæerne faldet fra 31 procent til 22 procent på et år.
Også når europæerne forholder sig til stormagterne i resten af verden, ser de primært nødvendige partnere og ikke allierede (med Rusland som den klare undtagelse).
Blikket på Europa fra resten af verden er derimod et andet. Her er det omkring en fjerdedel af befolkningerne i Kina, Saudi-Arabien, Sydkorea, Sydafrika og Brasilien, der ser Europa som en allieret.
Flertallet i samme lande mener også, at Europa er en magt på lige fod med USA og Kina. Europæerne selv er mindre overbeviste – kun mellem 30-40 procent opfatter Europa som en sådan magt.
Skal europæerne uddrage noget fra alle disse tal, er det nok, at de bør løfte blikket, pudse det globale udsyn og lægge sig i selen for faktisk i langt højere grad at række ud til de andre globale magter og deres befolkninger, som ser relativt positivt på Europa og gerne vil samarbejde.
Og europæerne må så sluge, at vi lever i Trumps transaktionelle verden.
Iben Schacke-Barfoed, analytiker hos Tænketanken EUROPA
Mobbefrie skoler
Alt for mange børn og unge oplever at blive mobbet igennem længere tid på deres skole. Det sætter meget ofte store spor i disse børns psyke, og også langt ind i voksenlivet, og kan være med til at invalidere dem i deres videre udvikling.
Gør vi nok for at stoppe mobberne?
Hvis vi nu valgte at gøre skolerne mobbefrie, kunne vi sende mobberne hjem med den nye skolereform, så forældrene kunne tage en grundig samtale om mobning med deres eget barn. Hvis det ikke var nok til at stoppe mobningen, kunne man sende barn og voksne til kommunen, som så måtte se på sagen. Ofte ligger der jo problemer i mobberens eget liv, som fremprovokerer mobbetendensen.
Lene Jakobsen, tidligere sundhedsplejerske, Hørsholm
Sugar daddy søges
Da min faste sugar daddy har valg at koncentrere sig om sig selv og egne problemer, søger jeg en ny sugar daddy.
Så Hallooo, China, India eller måske Mr. Putin. Jeg er en lækker lille sag på lidt under 43.000 kvadratkilometer. Årgang 1219.
Jeg har ikke de store former, og jeg fylder ikke det store i landskabet, hverken geografisk, økonomisk eller politisk. Men alligevel har jeg et behov for at være den bedste i klassen, uden at sammenligne mig konkret med de andres situation.
Jeg søger en daddy som kan beskytte mig imod alt, hvad der kommer udefra, så jeg ikke selv skal tage stilling til det. Jeg forventer, at du tager dig af alt det økonomiske, så jeg kan bruge mine egne penge på mig selv.
I retur får du en navlepillende narcissist, som kan løse verdens problemer, inkl. vores egne, ved at sige, at folk skal opføre sig ordentligt.
Jeg håber at høre fra dig, da jeg er bedre til at sprede mine ben, end at stå på dem selv.
Kisses from De Kay
Rasmus Askholm, Brøndby
Tysklands krise
Tysklands økonomiske krise belyses af Kristian Weise (20. januar). Væsentligste pointe: Tyskland er kommet for sent til digitaliseringen.
Flere andre pointer harmonerer ikke med tysk energipolitik.
Tilbøjelighed til at fastholde det, man har.
Stabilitet og forudsigelighed over alt andet.
Man har stædigt holdt fast i det, der lykkedes, og forsømt at tænke nyt.
Forsøg på at reducere omskifteligheden.
I 2011 havde Tyskland 17 kernereaktorer, år efter år var fire til seks heraf på top-ti-listen over de mest produktive reaktorer i verden. En helt utraditionel reaktor, baseret på thorium, blev lukket og patenterne solgt. Tysk kernekraft var en succes, og der blev tænkt nyt. Men man holdt ikke fast i det, der lykkedes.
I stedet kastede man sig ud i noget aldrig før set: at et industriland skulle have al sin energi fra såkaldt vedvarende energikilder. Det er mildest talt ikke at reducere omskifteligheden. Konklusionen er, at tysk energipolitik ikke er underkastet samme logik, som resten af samfundet.
Forklaringen kan være, at Angela Merkels beslutning om at fjerne landets kernekraft, var baseret på en rapport fra en »Ethik-Kommission«, blandt hvis medlemmer var en biskop, en kardinal og flere sociologer, men ingen sagkyndige på energiforsyning endsige kernekraft.
Bertel Lohmann Andersen, lic.scient. i kernefysik, siden 1976 aktiv i REO – Foreningen Reel Energioplysning
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
