»Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark«. Kong Frederik 10. lancerede fra balkonen foran folket 14. januar sit valgsprog – eller kongeord, som Kongen selv udtrykker det.
Det skete blot tre dage, efter at Ekstra Bladet bragte en oversigt fra fagmediet Bureaubiz over »de bedste linjer i dansk reklamehistorie«. Her vandt Tivolis »Altid som aldrig før« over Jysks »Go’daw, jeg hedder Lars Larsen. Jeg har et godt tilbud til dig.«
Kongeordet vinder dog over dem alle. I al fald i disse dage, hvor kong Frederik 10.s ord kandiderer til at være årets mest debatterede.
Jeg er begejstret for kongeordene. Og må jeg imødegå automatreaktionen: »Ja, ja, det skal du også være som konservativ – med Gud, konge og fædreland.«
For ja, jeg er valgt til Folketinget for De Konservative, men før det arbejdede jeg i mange år med kommunikation. Min begejstring har afsæt i mine år i reklamebranchen. Jeg er på ingen måde hverken kreativ eller tekstforfatter, men jeg har utallige gange udviklet og været med til at oversætte virksomheders strategi til enkle og engagerende sætninger.
Hvorfor er valgsproget godt? Det er der særligt tre grunde til: Rytmen, niveauet og dobbeltbetydningerne.
Rytmen i »Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark« kan minde om »Kvadratisk. Praktisk. God« fra Ritter Sport, hvilket i denne kommunikative sammenhæng er ment som et kompliment. Let staccato, men også med en musikalitet. Det øger sandsynligheden for at blive husket.
Niveauet er på én og samme tid simpelt og komplekst. Enkelte kommunikatører vil hævde, at allitterationer er et kreativt begyndertrick. Jeg synes, at tredelingen er fantastisk; »Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark«. Igen, det gør det lettere at blive husket, og det er også nødvendigt, for lixtallet er relativt højt. Det er svære ord, og det løfter valgsproget op over gense slogans.
Dobbeltbetydningerne ligger blandt andet i det forbundne. Vi er indbyrdes forbundne, vi er åndeligt forbundne, med gud forbundne. Det forklarer også, hvorfor kong Frederik 10. kan bruge en god bid af de 112 sider i bogen »Kongeord« til at forklare Jens Andersen om »sine tanker og overvejelser bag kongeordet«.
Alene det, at vi diskuterer kong Frederik 10.s kongeord så intenst, og de er afsættet for en bog, understreger, at ordene er alt andet end ligegyldige. Jeg vil ikke forholde mig til, om Kongen kunne have fået job som tekstforfatter på et reklamebureau, men det er let for mig at forholde mig til hans valgsprog: Det er dæleme godt tænkt og skrevet.
Mona Juul, Folketingspolitiker for Det Konservative Folkeparti og tidligere reklame-ceo
