Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

To tip til gode klimaløsninger

Danmark kan drage nytte af store havområder til at dyrke tang, lyder det i et af dagens læserbreve. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Lars Henrik Aagaard bidrager fint i sine artikler om klimaforandringer til at orientere om problemer og bæredygtige løsninger. Jeg kunne imidlertid ønske mig, at de store muligheder, som havet kan bidrage med, bliver bedre belyst – Danmark er trods alt omgivet af hav.

Vore have giver f.eks. mulighed for dyrkning af forskellige former for tang, som per kvadratmeter kan optage mere CO2 end regnskov. Norske forskere har beregnet, at et område på 18.000 km2 med dyrkning af tang kan gøre Norge CO2-neutralt. Den danske energistyrelse har kortlagt 35.000 km2, hvor der kan sættes havvindmøller op, og har identificeret 11.000 km2 med det største potentiale. Det bør undersøges, om dele af dette areal også kan benyttes til tangproduktion.

Denne tang kan høstes 1-2 gange om året, og den kan bidrage med store mængder planteprotein til dyre- eller menneskefoder og dermed lette presset på vores landbrugsjord.

Vi kan også benytte havet til fiskeopdræt. Desværre har fiskeopdræt til havs fået et meget dårligt rygte i brede kredse i Danmark. Der findes imidlertid ny teknologi, så fiskeopdræt til havs kan gøres helt bæredygtigt og økonomisk meget attraktivt sammenlignet med f.eks. svineproduktion på land. Fiskeopdræt har markant mindre udslip af drivhusgasser end opdræt af kvæg og svin, og f.eks. opdrætslaks er meget effektive til at omsætte foder til proteiner og sundere fedstoffer. Henrik O. Madsen, Trørød

 

Forbedrer Sundhedsplatformen sikkerheden?

Risikomanager på Sundhedsplatformen svarer 4/5 på et læserbrev, jeg har skrevet om Sundhedsplatformen og en konkret medicineringsfejl. Han og jeg er enige om, at den omtalte fejl er sjælden. Vi er også enige om, at personalet opfanger fejlene. Men at det skal være personalet, som skal forhindre, at der sker fejl i systemet, er vel at vende det hele på hovedet. Det må være systemet, som skal forhindre personalet i at begå fejl.

Var der så tale om et enkeltstående fejl, var det vel også til at leve med. Men at der opstår fejl som følge af en opgradering af systemet, at der løbende opstår fejl og at der tilkommer nye fejl, er et problem. Det allerstørste er måske den kompleksitet i hele systemet, der gør, at ingen, hverken super-super-brugere, IT-folk eller andre, kan forudse, hvor der kan opstå problemer – ja, det er netop det helt store problem!

Så risikomanageren har ret i, at jeg har set mig sur på systemet. Fordi det besværliggør muligheden for at yde god og sammenhængende patientbehandling og –pleje. Og det har jo aldrig været meningen. Flemming Rasmussen, psykolog i Region Sjælland, Roskilde

Vend blikket mod politikeres honorar

Socialdemokratiets gruppeformand, statsrevisor Henrik Sass Larsen, udtaler 29.4. i Børsen, at intet kan retfærdiggøre topchefers høje lønninger. Specifikt nævntes Carlsberg og Novo Nordisk. Sass Larsen vil, hvis han får magt dertil, arbejde for at reducere topchefers bonusprogrammer og lægge loft over deres lønninger. Jeg er sikker på, at aktionærerne i de pågældende selskaber tager stilling til det.

Skulle Sass Larsen have aktier i et eller flere danske selskaber står det ham frit for at beholde eller sælge disse. Bedre valgpropaganda vil – i mine øjne – være at arbejde på at få lagt loft over lønninger, honorarer og pensioner til danske politikere. F.eks. synes et årligt honorar på 300.000 kroner til hver af landets seks statsrevisorer at være et meget højt honorar. Specielt hvis man ikke kommer til møderne. Her er det skatteydernes penge, der anvendes. Men uha, uha, det kunne jo ramme én selv. Ole Henriksen, Faxe Ladeplads

Stemmeret for danskere i udlandet

Berlingske bragte søndag en kronik med overskriften »Hvorfor skal indvandrere uden statsborgerskab ikke have lov til at stemme til folketingsvalget?«. Her hopper kæden totalt af for mit vedkommende, fordi danske statsborgere, som arbejder i Danmark og betaler skat i Danmark, men er bosiddende i Sverige, IKKE har stemmeret til folketingsvalget.

Det ville i min optik være mere relevant for at denne gruppe af danskere fik stemmeret til folketingsvalget, før man taler om at indvandrere uden statsborgerskab skal have stemmeret. Jeg ville anbefale, at Berlingske tog denne problematik op til diskussion i avisen. Det ville interessere tusindvis af danskere, som er bosiddende i Sverige, men arbejder og betaler skat i Danmark. Mogens Berthelsen, Snekkersten