Jeg tilbragte morgenen sidste søndag sammen med min familie, læste Berlingske, drak kaffe og hyggede mig. Det hele var vidunderligt, indtil min far anbefalede en artikel om Kina. Jeg læste den og efter en lang diskussion med min far om artiklens kvalitet, besluttede jeg mig for at skrive en kort kommentar til Berlingske som jeg håber, at både Timothy Jacob Jensen og min far får lejlighed til at læse.
Timothy Jacob Jensen nævner i en længere samtale om Kina med Berlingskes Asien-korrespondent, Alexander Sjöberg, at der lige har været 50-års afslutning på Vietnam-krigen og han fortsætter med at dæmonisere USA.
Når han derefter bliver spurgt om Kinas støtte til Rusland i krigen mod Ukraine, ved han ingenting udover, at det vil være absurd at forestille sig, at Kina skulle være kritisk over for Rusland, eftersom det er deres største nabo.
Når Timothy Jacob Jensen bliver spurgt, hvordan han forholder sig til undertrykkelsen af muslimske minoriteter, kravet på Taiwan eller overgrebet på demokratiet i Hongkong, mener han tilsyneladende, at journalisten ikke kan verificere nogen af påstandene.
Det er helt sikkert vidunderligt at være lektor på et af de mest prestigefyldte universiteter i Kina og blive inviteret til at medvirke i kinesisk propaganda. Man kan jo bare lukke øjnene for de muslimer, Hongkong-kinesere og utallige andre, der bliver undertrykt.
Timothy Jacob Jensen nævner som sagt Vietnam-krigen, som sluttede for 50 år siden, men han glemmer fuldstændig krigen, der raser nu og er støttet af Kina, hvor flere hundredtusindvis af mennesker er blevet dræbt.
Han nævner, at 38 millioner mennesker i USA lever under fattigdomsgrænsen, men nævner ikke, at de har stemmeret, ytringsfrihed og mulighed for at skabe et bedre liv for sig selv.
Dette står i modsætning til de 600 millioner kinesere, der som Timothy Jacob Jensen nævner, er blevet løftet ud af fattigdom. Og at alle de 600 millioner vil blive anset som værende andenrangsborgere, hvis de eller deres familie kommer fra landet. Men det ved han sikkert heller ikke noget om.
Jeg har et forslag til Timothy Jacob Jensen: Hvis ikke du ved noget som helst om Hongkong, uighurerne, klassedelingen eller noget så simpelt som spørgsmålet om, hvorvidt Rusland har ret til at invadere Ukraine, så burde du nok holde dig til CGTN og blive i Kina.
Linus Lauritzen, gymnasieelev, Charlottenlund
Venstres syn på frihed
Kære Marie Bjerre,
Jeg kan i avisen læse, at du udtaler: »I Europa går fællesskabet hånd i hånd med friheden«.
Hvordan skal jeg som borgerlig vælger tage dig og dit budskab alvorligt, når du og Venstre er i en regering, der arbejder for at give PET noget nær ubegrænset adgang til samtlige borgeres data?
Vedtages PET-loven med Venstres stemmer, vil det én gang for alle vise, at Venstre ikke længere er et borgerligt liberalt parti. Er man liberal og ægte tilhænger af frihed og fællesskab, må ens stemme gå til Liberal Alliance.
Fillippa Gottlieb, Allerød
Hvor er EU-flaget?
Danmark har som bekendt overtaget formandskabet i EU. Med en velorkestreret overtagelsesceremoni og folkefest i Aarhus med deltagelse af kongehus, regering og EU-toppen markerede Danmark for alvor, at EU i dag er af største betydning for os.
Statsminister Mette Frederiksen har således utallige gange helt korrekt understreget, at vi som lille nation ikke er i stand til at stå på egne ben i den nuværende sikkerhedspolitiske situation, hvor det stadig – trods overstået NATO-topmøde – er usikkert, om USA vil komme europæiske allierede til hjælp i en situation, hvor Putin udvider sin aggressivitet til andre lande end det allerede lemlæstede Ukraine. At adskillige meningsmålinger bekræfter, at et stort flertal af danskerne bakker op om statsministerens holdning, viser blot, at alvoren og forståelsen også har indfundet sig hos befolkningen.
Af den grund kan det nok undre en, at der åbenbart stadig er en vis reservation over for anvendelsen af EU-flaget. Ikke at Aarhus ikke bekendte kulør i form af det blå flag med de gule stjerner, men for eksempel i det faktum, at man ved indrejse i Danmark mødes af naturligvis Dannebrog, men også de øvrige nordiske landes flag. Derimod glimrer EU-flaget ved sit fravær på grænseovergangsstederne – helt i modsætning til, hvad man ser i de øvrige EU-lande.
Når Danmark nu så gerne vil og bør være i EUs centrum, ville det vel være passende, om man fra officiel side ville ulejlige sig med en begrundelse for, at EU-flaget ikke er at se ved grænseovergangsstederne? Jeg imødeser gerne et svar!
Jørn Arpe Munksgaard, Rødekro
Skal vi gøre frugt og grønt billigere?
Op mod hvert femte barn i Danmark lever med overvægt eller svær overvægt. Det er en bekymrende udvikling, som vi ikke har formået at vende. Sundhedsadfærd grundlægges tidligt, og det er derfor afgørende, at vi fra en tidlig alder lærer børn gode kostvaner.
Et oplagt greb er at gøre det sunde valg billigere og lettere. Danmark er det eneste land i EU uden differentieret moms – vi har 25 procent på alt, også frugt og grønt. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at en lavere moms på frugt og grønt – som i resten af EU – kan få flere til at vælge sundere.
Samtidig ser vi, at mange bruger mindre tid i køkkenet. Salget af basisvarer som mel og smør falder, mens fastfood og måltidskasser stiger. Det kalder på, at vi gentænker, hvordan vi fremmer sunde madvaner i hverdagen.
Her kan dansk frugt og grønt spille en større rolle. Det er mindre klimabelastende og har lavere pesticidindhold end importerede varer. Men ser vi for eksempel på frostvarer, er stort set alt udenlandsk. Her er et stort potentiale – både sundheds- og klimamæssigt – hvis vi politisk understøtter dansk produktion.
Det sunde valg skal være det nemme valg. Hvis vi vil vende udviklingen, kræver det politisk vilje – og måske inspiration fra vores nabolande, som Finland, hvor man arbejder målrettet med sunde kostvaner blandt børn.
Vi har muligheden og ressourcerne. Lad os bruge dem – og give næste generation bedre vaner og sundere liv
Anna Stentebjerg, forhenværende studerende i Public Health, Esbjerg
Det er farligt at løbe
En række forskere ved Aarhus Universitet har forsket i løbeskader. De har forsøgt at afklare, hvordan løbeskader opstår og hvordan de kan påvirkes af adfærd. Ret beset har de fundet ud af, at jo hårdere man belaster kroppen, når man løber, jo større er risikoen for, at skader kan opstå.
Nogle gange bliver man træt af forskere. Løbeskader opstår, når man løber. Hvor svært kan det være? Jo mere man løber, jo hårdere man træder til, jo større er risikoen for løbeskader. Det har man vidst i tusindvis af år. Har vi virkelig brug for forskning til at regne det ud?
Søren Højbjerg, Farum
Boligmarkedet er feministisk
Kære Julie Grove,
Tak for, at du stiller dig til rådighed i agurketiden for latterliggørelse og udskamning fra dem, der mener, at kvinder ikke skal have lov at blive hjemme, at det ikke er ærefuldt at trække sig tilbage til hjemmebagte boller og at kernefamilien skal opløses.
Feminismen sender næppe et sammenhængende svar på dit åbne farvelbrev, for hvem skal dog svare for en forgrenet og indbyrdes stridbar bevægelse med et sammensurium af synspunkter.
Du fremstår som tilhænger af et fælles klassisk liberalt meritokratisk baseret samfund, hvor alle har lige muligheder. Så mens du venter ved brevsprækken på et perfidt svar fra feminismen, håber jeg du, vil bruge din skarpe verbale økse på boligmarkedets tilstand, som Berlingske så fint har skildret siden nytår.
Ulige stigninger i boligpriser og manglende sammenhæng mellem boligpriser og lønninger har gjort det umuligt for unge kernefamilier at købe et parcelhus fra 1960erne i en større by på basis af en enkelt persons indtægt, hvilket imidlertid var ganske almindeligt, da husene blev bygget.
Jeg glæder mig til at læse dit sommerbrev til det feministiske boligmarked, der forbyder både mødre og fædre i dagens unge familier at blive hjemme og opdrage børnene.
Med venlig hilsen
Sebastian Frische, 56 år gammel mandlig boligejer, Aalborg
Offentlig it-udvikling – nej tak
Den nye aftale om udenlandsk arbejdskraft beregnes at kunne tilføre cirka 550 fuldtidsansatte. Disse nye medarbejdere skal alle have et id-kort og regeringen meddeler, at it-udviklingen af dette id-kort nu vil sættes i gang, men udviklingen vil tage tid, koste mange penge og forsinke at ordningen kan træde i kraft.
Vi almindelige borgere ser jo nogle alarmlamper blinke, hver gang det offentlige begynder udviklingen af et nyt system.
Det kan ikke være nødvendigt at udvikle et it-system for at håndtere id-kort til 5-600 personer. Det må nogle medarbejdere i Borgerservice snildt og billigt kunne håndtere ganske manuelt og registrering må kunne ske i noget så enkelt som et excel-ark.
Anna Dawids København
Nitazener
Jeg læser med interesse og bæven om det »nye« farlige stof nitazener. Jeg vil håbe, at man allerede i 7./8. klasse vil blive grundigt oplyst om dette potentielle livsfarlige stof. Jeg forestiller mig, at det kunne ske i samfundsfag (hvis det altså eksisterer endnu …)
Det er skræmmende, hvad der møder disse ganske unge, når de runder konfirmationsdagen.
Inge Nøhr, Nærum
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
