Tænk, hvis bare vi kunne få jyske vilkår i Nordsjælland


Min frue og jeg har netop været et par dage i Sønderjylland. Dejligt sted med smuk natur.
Det er også dejligt at se, hvad blandt andet Lyngby-Taarbæks kommunale udligningspenge går til.
Flotte idrætsbygninger og mange af dem i blandt andet Aabenraa, Gram, Haderslev, Ribe og Sønderborg. Hvor ville det være rart, hvis vi i vores kommune havde de samme vilkår.
Tilsvarende når man ser på infrastrukturen. I Sønderjylland er husene velholdte, og de mange veje er næsten helt uden huller. Som cyklist bliver man misundelig, når man ser så mange udmærkede cykelstier.
Det ser ud til, at kommunerne og borgerne i det sønderjyske har økonomi nok til at holde offentlige bygninger og private boliger i tiptop tilstand. Hvad angår private boliger bliver de jo også begunstiget af, at de er vurderet lavt og derfor ikke betaler så meget i ejendomsskat.
Som skatteyder i Lyngby-Taarbæk Kommune er det både svært at forstå og vanskeligt at acceptere den høje kommunale udligning, specielt efter en tur til Jylland.
At udligningen bliver fastholdt og ovenikøbet stiger, er unødvendigt. Man kan forledes til at tro, at jyderne er overrepræsenterede i Folketinget.
Dykker man ned i de komplicerede udregninger, når eksempelvis Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner skal straffes, kan man se, at hverken familiernes leveomkostning eller rådighedsbeløb er en del af beregningen.
Håbet må være, at en mere borgerlig kommende regering kan se urimeligheden i den kommunale udligning og få den tilpasset, så også os østpå kan få »jyske« vilkår.
Dan Bælum, Kongens Lyngby
Senest 28. februar på landsdækkende tv udtrykte erhvervsminister Morten Bødskov forargelse over de større bankers rekordhøje resultater i 2023, som, forstås det, er et resultat af blandt andet en højrentemarginal. I samme indslag blev en række privatpersoner bedt om at kommentere samme, og ikke overraskende gav også de udtryk for, at bankerne burde tilbyde lavere priser. Vi er alle kunder hos bankerne, og hvem vil ikke gerne have lavere priser.
Jeg er tilfældigvis også aktionær i Danske Bank og har været det siden 1995. Mine aktier er købt løbende over en periode på 15 år, og min gennemsnitlige anskaffelsespris er kurs 175. I dag har kursen kæmpet sig tilbage til kurs 195, efter at have ramt en bundkurs på 28. Bortset fra 2022 er der ikke blevet udbetalt udbytte siden finanskrisen. For mig har Danske Bank-aktien været en decideret dårlig investering, men næppe dårlige end en tilsvarende investering i andre banker.
Jeg er overbevist om, at Morten Bødskov er vidende om disse forhold, og jeg føler mig nærmest overbevist om, at kommentaren er et billigt trick (politisk) for at skaffe sympati fra den brede vælgerskare. Desværre ses samme metode igen og igen, tænk bare på Nordic Waste-sagen og det politiske fremmøde sagen frembød.
Carsten Jørgensen, Værløse
Vi borgere gør os megen umage med at leve op til alle restriktioner, der vedrører miljøet. Ikke mindst er køkkenaffald blevet krævende. Men heldigvis er vi hjulpet af myndigheder, som dikterer os at dissekere madaffald, emballage etc. i forskellige spande til pap, metal, plast, mad- og restaffald alt i hver sin spand. Selvom det udfordrer vores lugtesans, vores sundhed og ikke mindst vores fysiske køkkenindretning, accepterer vi det for miljøets skyld.
Efterfølgende tømmer vi pligtskyldige køkkenspandene i store rumopdelte affaldscontainere ved fortovskanten. Containere som markerer sig iøjnefaldende både i by- og villaområder. Hvert husnummers containere er ofte umotiveret parkeret. Hvem tager sig af den visuelle forurening af vores nærmiljø?
Tidligere blev affaldet hentet på adressens faststående stativer og én gang ugentlig kørt til forbrændingen og professionelt sorteret der. Nu belastes miljøet af store energislugende køretøjer, der flere gange ugentlig tømmer affaldscontainere ved fortovskanten og igen-igen efterlader dem som en »øjebæ« i miljøet.
Vi borgere er udsat for et omfattende besværligt sorteringssystem. Derfor burde vi vel som minimum kunne forvente, at systemet var gennemtænkt, så vi ikke også skulle belastes af visuel forurening af vores nærmiljø.
Hans Due, Karlebo