Jeg overvejede faktisk, om jeg skulle til at stifte familie allerede, da jeg var 26. Kort forinden havde jeg mistet min far, og sådan et tab vil for de fleste sætte gang i tanker om generationer, der var, og dem, der skal komme.

De praktiske forhold var objektivt set til stede: Jovist var kæresten af nyere dato og blækket på fastansættelsen kun lige tørt. Men hvad med de spørgsmål, der var langt sværere at svare på og vigtigere: Var vi klar, hver især og sammen?