Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tabte Theresa May til Brexit, eller har Brexit tabt May?

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-MAY
»Er sandheden ikke, at Theresa May, Englands endnu siddende premierministers afgang, ikke for hende er nogen tragedie?« Fold sammen
Læs mere
Foto: ADRIAN DENNIS

Alle, der så Englands premierminister Theresa May udenfor Downing Street 10, hvor hun i sin afskedstale med gråd i stemmen sluttede med ordene »det land, jeg elsker så højt«, må tænke over, hvilken skam hele den engelske befolkning i virkeligheden bør føle for at have medvirket til en behandling, der kan minde om mobning i en skolegård og som her har fundet sted gennem tre år i parlamentet og medierne.

I sit modige forsøg på at samle nationen stiller hun op til en afskedsstund, hvor hun ægte og uden omsvøb tør stå ved de tårer, som forhåbentlig vil plante sig dybt i den engelske befolkning, der rettelig fortjener en overhaling. I virkeligheden bør de spørge sig selv, om der ikke er gået lidt for meget engelsk maskulinitet og rygeværelse i måden at mobbe Theresa May på. Er engelske gentlemanmanerer og værdier ikke krakeleret noget, hvor gentlemandyderne burde herske? Kan nutidens parlamentariske værdier i princippet ikke være i stand til at argumentere og dominere »in a more Shakesperian way«? Kan ingen englænder få øje på Theresa Mays politiske og menneskelige spænd fra tragiske følelsers største højder til løsslupne og drøje komik? Kan ingen engelske parlamentsmedlemmer se lidenskabernes, fantasiens eller drømmens verden i hendes rørende eller groteske figurer, se spændstigheden i hendes refleksioner, i hendes originale og til tider overraskende udtryk, se at hendes stil har patos, subtilitet og djærvhed, der kan sidestilles med det næsten typisk engelske politiske dramatiske skuespil, som fra midten af det 18. århundrede havde en uhyre indflydelse på det europæiske drama og kultur. Er sandheden ikke, at Theresa May, Englands endnu siddende premierministers afgang, ikke for hende er nogen tragedie, dertil er hun for klog, og som hun selv siger »bitterhed skal vige for en lysere stemning i befolkningen og i Europa«.

I Shakespeares sidste stykke, »Stormen« (the Tempest), aner man digterens farvel til scenen, som rummer både tilbageblik og fremtidssyn. Tilbageblikket kender vi - fremtiden vil vise, om Theresa Mays farvel til premierministerposten var en stor politikers farvel, og om hendes politik ville have vist sig at have været banebrydende, hvis hun havde kunnet fortsætte. Set med andre øjne tabte Theresa May så til Brexit-udfordringen eller er det Brexit, der taber? Ole Jepsen, Charlottenlund