Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Stop Operabashingen!

»Vi har besøgt mange både nye og gamle operahuse rundt om i Europa, og intet overgår vores Opera på Dokøen,« skriver Mette og Ole Smedegaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Bygningsskribenten Holger Dahl beklager sig 11. januar i ualmindelig tendentiøse vendinger over, at vi med Operaen på Holmen har fået et »mausoleum over hr. Møller«, hvorimod skribenten i stedet ønsker sig et prægtigt monument (»magnum opus«) over arkitekten Henning Larsen.

Den fatale svaghed ved dette og lignende indlæg er, at der overhovedet ikke tages hensyn til bygningens brugsmæssige værdi. Man er simpelthen i tvivl om skribenten overhovedet har været indenfor i huset, endsige overværet en forestilling.

Som jævnlige brugere af Operaen siden starten må vi blot konstatere, at den er fantastisk. Udover at den velfungerende sal er en æstetisk nydelse af kvalitet og håndværk, er foyeren et forbillede for, hvordan man gør et besøg i en opera til en god oplevelse. Det store, højloftede rum i lyse farver gør, at man føler at der er rigelig plads og luft til de mange mennesker, selv på en udsolgt aften. Der er elevatorer, toiletter, trapper og barer i et omfang der gør, at man føler sig serviceret og godt behandlet. Adgangsforholdene til salen er optimale – man er altid hurtigt på plads, og ude igen.

Vi har besøgt mange både nye og gamle operahuse rundt om i Europa, og intet overgår vores Opera på Dokøen.

Hvad stedets kunstneriske aktiviteter angår, er det Dahls totalt grundløse påstand, at »gassen gik af ballonen«, alt sammen på grund af besværlige transportforhold, manglende byliv og en facade, som Dahl ikke kan lide.

Mon ikke man snarere skulle se lidt realistisk på den manglende politiske vilje til at investere i kulturen? Transporten er i hvert fald ikke et problem. Der er havnebus til døren (to-tre minutter!) i pendulfart, der er fem min. på cykel fra Nyhavn, gode tilkørsels- og parkeringsforhold for biler samt bybus.

Med hensyn til byliv, må det have undgået skribentens opmærksomhed, at byen i stigende grad rykker den vej nu og i fremtiden: Først Holmen, nu Refshaleøen og fremover også Lynetteholmen. Så mon ikke den problemstilling løser sig selv?

Og man kommer der trods alt ikke for at nyde udsigten, men for at opleve det, der foregår på scenen.

Mette og Ole Smedegaard, København