Endnu en finanslov er landet og endnu en gang prioriteres SVM-regeringen massive skattelettelser. 11 milliarder blev det til denne gang. Ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V), er det de største personskattelettelser i mere end et årti.
Man siger ofte, at politik handler om prioriteringer. SVM-regeringen og De Konservative har vist deres pilskæve prioriteringer i denne finanslovsaftale.
Men ville man rent faktisk prioritere at hjælpe helt almindelige danskere, som regeringen siger den vil, så havde man gjort tandpleje gratis i Danmark for de samme penge.
Hvis man vil se et område, hvor uligheden i Danmark kommer helt ind på kroppen, så skal man bare se på tandsættet.
Tandlægeforeningen anslår at de fattigste danskere kun tager til tandlægen halvt så ofte som de rigeste danskere på trods af, at de to grupper cirka går til lægen lige så tit.
Her er det særligt ufaglærte og unge, som allersjældnest kommer afsted. Og det kan have klare konsekvenser. Alt fra leddegigt til hjertekar-sygdomme kan have sin start i munden. Det skyldes alt for ofte, at man ikke får den tandpleje, man har brug for.
Det skal ikke være din indkomst eller formue, der afgør om du kan få behandling i det danske sundhedssystem eller ej. Den præmis er langt de fleste – heldigvis – enige om. Det er grunden til, at vi ikke beder borgere, der ender på hospitalet om at svinge kreditkortet, før de bliver tilset.
Alligevel er vi endt i en situation, hvor borgernes tænder står uden for den sikkerhed. I tandplejen hersker en logik, som ellers er antitesen til det velfærdssamfund, vi møjsommeligt har bygget op: »Har du penge, kan du få«.
Hver gang vi på venstrefløjen foreslår at bruge nogle penge på at reparere vores velfærd eller give vores alt for pressede sundhedssektor et tiltrængt løft, er svaret fra blå blok og den »ansvarlige« midte altid det samme: »Hvor skal pengene komme fra?«.
Men med denne finanslov, er svaret ret simpelt. Vi kunne bare have ladet være med at give endnu flere skattelettelser – og så ovenikøbet have penge til overs.
Magnus Flensborg, folketingskandidat for SF i Vejle-kredsen, forretningsudvalgsmedlem i SF Ungdom
Bindende konventioner
Stor ros til Tom Jensens leder forleden for at sætte ord på problemet indvandring/hjemsendelse/konventioner.
Jeg håber, at der vil blive set alvorligt på tolkningen af konventionerne, der binder os på hænder og fødder i mange uforståelige og indlysende hjemsendelsessager af dybt kriminelle.
Inge Nøhr, Nærum
Klimapolitik og kommunalpolitik
Med udsigten til at Socialdemokratiet mister borgmesterposten i København, bliver forskellen mellem klimapolitik og kommunalpolitik blotlagt.
Socialdemokratiets klimapolitik er realiseret i København med en forfølgelse af alle bilister til fordel for miljøvenlige cyklister, inklusiv elcykler. Ensretningen af trafikken, forbud mod sving til højre og venstre, forhøjelse af afgifter på tilbageværende parkeringspladser har skabt daglige gener for alle beboere og trafikanter i København.
Kører man på en stor færdselsåre som Nørrebrogade, spærres trafikken pludselig for alle biler med undtagelse af busser. Det er forbudt at dreje til højre og drejer man til venstre, ender man på tværs af retningen mod centrum.
Det er utroligt, at Socialdemokratiet er totalt ligeglad med bilisternes velfærd. Fanatisk klimapolitik falder ingen steder i god kommunalpolitik. Det er endnu forbeholdt Christiansborg.
Hans Kloster, Frederiksberg
Skal jeg dulle mig op for at få din stemme?
Sidste uge, da jeg stod i en politisk stand til en fodboldkamp, kom der en mand hen til vores stand for at sige, at hvis vi skulle have kvindelige kandidater med, om de så ikke kunne tage noget makeup på.
Hvad han ikke vidste var, at jeg egentlig havde makeup på. Så hvis det kræver endnu mere for at blive taget seriøst, så tør jeg næsten ikke tænke på, hvordan det ville gå uden concealer og mascara.
Jeg tager egentlig ikke kommentaren så tungt, fordi det siger meget mere om ham, end det gør om mig. Men det kan godt være, at sådanne kommentarer ikke rører mig, men hvad nu hvis han siger det til en anden kvindelig kandidat, og det gør, at hun ikke har lyst til at stille op igen?
Jeg synes egentlig, det er tankevækkende, at man stadig kommenterer kvinders udseende, når de vælger at gå ind i politik. Vi taler ofte om, at der skal være flere unge og flere kvinder i politik – men det kræver altså også, at man møder os på lige vilkår.
For hvis man som kvinde skal bruge energi på at se »pæn nok« ud for at blive taget alvorligt, så bliver der mindre energi til det, politik egentlig burde handle om: ideer, holdninger og løsninger.
Jeg kan godt tage en joke, og jeg tager heller ikke den slags kommentarer personligt. Men jeg ved også, at de er en del af et mønster, hvor kvinder bliver vurderet på fremtoning, før nogen overhovedet lytter til, hvad de siger. Og det er jo lidt paradoksalt, når vi samtidig gerne vil have, at flere kvinder stiller op.
Jeg håber virkelig ikke, at danskerne stemmer på den, der duller sig selv mest op, men på den, der mener mest. Politik burde handle om, hvad man vil med samfundet, og ikke om du har taget læbestift på den dag.
Og hvis du kun vil stemme på mig, hvis jeg har mascara på, så må du hellere lade være med at møde mig søndag morgen.
Helene Fagerhøj, kommunalvalgskandidat i København, Det Konservative Folkeparti
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
