Gør ikke konkurrence til syndebuk

I de seneste år har vi hørt mange forslag om at mindske presset på unge. Der tales om færre karakterer, færre eksamener og mindre fokus på præstationer.

Intentionen er god: Man ønsker at forbedre unges trivsel. Men jeg mener, at debatten ofte bygger på en forkert antagelse. Problemet er ikke, at unge møder krav og konkurrence. Problemet er, at vi mere og mere prøver at skærme unge fra de svære ting, som hører til i livet.

Jeg går selv i 9. klasse, og jeg kan selv mærke, at der er store forventninger til, hvor gode vi skal være i skolen. Det kan godt være hårdt, men det er også vigtigt. I den virkelige verden bliver man set på og bedømt hele tiden. Når man skal søge ind på en skole, på et studie eller på et job, kæmper man med andre om at komme videre. Hvis vi aldrig lærer at klare os i sådan en kamp, hvordan kan vi så være klar til at blive voksne?

En stor del af læring er at gøre unge klar til livet. Det er ikke nok at vide ting fra bøger. Unge skal også kunne tage ansvar, blive selvstændige og lære at klare både gode og dårlige dage. Disse evner får man kun, når man prøver svære ting. Man bliver ikke stærk af at gå uden om dem, men af at tage dem ind og lære fra dem. Det er noget, alle har brug for, og vi skal hjælpe unge med det.

Nogle mener, at karakterer skaber stress. Det kan de også gøre. Men løsningen er ikke at afskaffe karakterer eller sænke kravene. Løsningen er at lære unge, at et enkelt dårligt resultat ikke definerer deres værdi som mennesker. Man kan godt stille høje krav og samtidig støtte eleverne. De to ting udelukker ikke hinanden.

Vi risikerer at gøre unge en bjørnetjeneste, hvis vi indretter skolen efter tanken om, at enhver form for konkurrence er skadelig. Livet uden for skolen kommer ikke til at være uden krav, deadlines eller forventninger. Derfor bør skolen være et sted, hvor man gradvist lærer at håndtere disse udfordringer i trygge rammer.

Hvis vi ønsker robuste unge, skal vi ikke beskytte dem mod enhver modgang. Vi skal give dem redskaberne til at overvinde det. Robusthed opstår ikke ved at undgå udfordringer, men ved at møde dem.

Derfor mener jeg, at vi bør stoppe med at gøre konkurrence til syndebukken for unges mistrivsel. Krav, ansvar og ambitioner er ikke problemet. Det er en vigtig del af løsningen.

Frederik Strier Jacobsen, elev i 9. klasse og medlem af Konservativ Ungdom

Hvad skal barnet hedde?

Jeg kan godt forstå, at de ældre borgerlige folketingsmedlemmer og ministre føler sig lidt stødt på manchetterne, nu hvor vores nye regering har stjålet navnet »firkløver«.

Må jeg som ivrig læser af Berlingske have lov til at komme med et forslag til det nye barn?

Hvad med at døbe hende/ham MF III, som bare markerer Mette Frederiksens tredje regering. Nogle vil måske tænke F-16 jagerfly eller MY 3-lokomotiver, men tænk hvad du vil – tanker er som bekendt toldfri! Blot et forslag.

Hanne Ellemann, Vedbæk

Selvmål fra den nye regering?

Man starter med en udmelding om at ville nedsætte op imod en snes nye kommissioner eller udvalg til saglig undersøgelse af forskellige påtænkte initiativer.

Samtidig bekendtgøres, at man har besluttet snarest muligt at ville indføre en nærmere beskrevet ny ordning med såkaldt differentieret moms på fødevareområdet. 

Herom er der ganske rigtigt ikke noget behov for nedsættelse af nogen kommission, fordi så godt som alle eksperter både her i Danmark og i udlandet allerede har udtalt, at dette må anses for en meget dårlig vej, som man på det bestemteste må fraråde at betræde.

Jeg skal afholde mig fra at gentage eller selv »kloge mig på« de forskellige herom fremførte argumenter, men det forekommer uforståeligt, at man herom træffer en beslutning, som går direkte imod, hvad der fra sag- og fagkyndig side tilrådes.

Begge tiltag med nedsættelse af kommissioner og indførelse af differentieret moms vil uundgåeligt medføre en forøgelse af det bureaukrati, som der ellers fra så godt som alle partier er tilkendegivet ønsker om at ville begrænse.

Stig Werdelin, Charlottenlund

Information eller spaltefyld?

En af grundene til at være avisabonnent er, at avisen giver én noget, som man ikke vidste i forvejen. Derfor er man til grin for sine egne penge, når man slår op i Berlingske og finder mange spalter, ja flere sider, fyldt med noget, vi allerede kender til bevidstløshed.

Et godt eksempel er Berlingske 3. juni, hvis forside er et fotografi af Mette Frederiksen (MF) og hendes tre overløjtnanter. Billedet i helsidesformat ses fra en anden vinkel på s. 4-5, hvorefter man præsenteres for MF alle følgende sider t.o.m. s. 13. Hvis enkelte endnu skulle være i tvivl om, hvordan hun ser ud, finder de trøst i Business-tillægget. Hele forsiden viser damen, nu bagfra. Hun er også gengivet på s. 5 og 8-9 (atter et helsidesbillede).

Ikke engang Pravda bringer så mange og store fotos af Putin.

Man merkt die Absicht: Ved at fylde en stor del af avisen med fotos, som vi ikke bliver klogere af, sparer Berlingske journalistisk arbejdskraft. Og dermed penge.

På læsernes bekostning.

Jørgen Lind, Helsingør

DUP-regeringen

Hermed forslag til regeringens kaldenavn: Den Uregelmæssige Pentagon.

Forklaring:

Klimaminister Maria Reumert Gjerding har vel i skrivende stund været medlem af SF i omtrent lige så mange dage, som det antal år hun har været medlem af Enhedslisten. Da hun mener, at det er en privatsag, bliver vi nok aldrig klogere på det spørgsmål.

Det bliver spændende at se, om hun den dag hun stopper som minister, skal tilbage til Enhedslisten og Danmarks Naturfredningsforening. Længe leve lobbyismen.

Men i min verden har Enhedslisten fået en gave i form af en ministerpost.

Bent Christiansen, København

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk