Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Stop med at bruge os hvide, danske kvinder som undskyldning for at sende muslimer »hjem«
Drop fortællingen om at »beskytte danske kvinder«
Vi er hvide, danske kvinder. Og vi vil gerne sige det klart: Stop med at bruge os som undskyldning for at sende muslimer »hjem«.
Alt for ofte bliver »danske kvinders sikkerhed« trukket frem som argument i udlændingedebatten. Som om vi er et skrøbeligt kollektiv, der skal forsvares mod en bestemt gruppe mænd. Som om vores sikkerhed automatisk er truet, hvis mennesker med muslimsk baggrund bor i Danmark.
Men vi har aldrig bedt om at blive brugt i den fortælling.
Når danske kvinder gøres til argument i udlændingedebatten, sker der noget afslørende: Vi bliver reduceret til symboler. Vores oplevelser bliver ikke taget alvorligt i sig selv. De bliver i stedet brugt som politisk ammunition i en kamp mod en bestemt minoritet.
Problemet er ikke kun, at det er uærligt. Det er også politisk bekvemt – for det skaber en falsk fortælling om, hvor vold mod kvinder kommer fra.
Hvor er den samme vrede, når kvinder udsættes for vold i hjemmet? Når kvinder bliver chikaneret på arbejdspladser? Når overgreb begås af mænd, der er født og opvokset i Danmark? Den ubehagelige sandhed er, at langt de fleste overgreb mod kvinder begås af mænd, kvinderne allerede kender – og oftest af mænd fra deres eget nærmiljø.
Alligevel forsvinder engagementet ofte, så snart gerningsmanden ikke passer ind i fortællingen om den »fremmede« trussel.
Det er bekvemt at gøre kvinders sikkerhed til et spørgsmål om kultur eller religion. For så slipper man for at tale om det mere ubehagelige faktum: at vold mod kvinder findes i alle samfund – også i det danske. Det begås ikke kun af »de andre«. Det begås også af danske mænd.
Når »danske kvinder« bruges som argument for at udvise eller udskamme muslimer, handler det derfor ofte mindre om kvinder og mere om etnocentrisme forklædt som omsorg.
Vi nægter at være et symbol i den fortælling.
Hvis man virkelig vil beskytte kvinder, kræver det mere end at pege fingre ad en bestemt gruppe. Det kræver, at man tager kvinders sikkerhed alvorligt – også når det betyder at kigge indad.
Så lad os gøre én ting klart:
I taler ikke på vores vegne.
Malaika Larsen dé Martino, Frederiksberg. Sofie Busck, Målev, Liva Benedikte Selmer, Hvidovre og Åse Dahl Nielsen, Veksø
Refleks frem for ret
Det er bemærkelsesværdigt, at Iran i 47 år stort set har ignoreret folkeretten og støttet terrororganisationer som Hamas, Hizbollah samt militser i Irak og Yemen med våben og penge, hvilket gør, at disse grupper gentagne gange angriber Israel og dermed selv overtræder folkeretten – alligevel høres næsten ingen fordømmelse.
Men når den amerikanske præsident endelig vil sætte en stopper for dette teokratiske og undertrykkende regime, råbes der straks refleksivt: »folkeretsbrud!« – bemærkelsesværdigt!
Michael Ayten, Tyskland
Smågrise og grådighed
Himmelen er grå, det er trist, jeg ligger i sengen og hører P1 morgen. Jeg bliver mere trist.
Det første indslag handler er om forholdene i de danske svinefarme – jeg græmmes. 25.000-28.000 pattegrise dør hver dag i Danmark, fordi de ikke får mad nok.
Vi har været for effektive – de danske søer får alt for mange grise – de har 14-16 patter men føder ofte 20 eller flere grise. Ja, vi har været for effektive. Og ikke nok med det, de små grise, der ikke synes at kunne klare det, aflives ved at blive slynget mod staldgulvet.
Jeg kan ikke holde ud at høre på det, vil slukke, men min samvittighed byder mig at høre indslaget til ende.
Det næste indslag handler om Nomakokken, der har udvist en vederstyggelig ledelsesstil for at kunne servere perfekte middage med tissemyrer og andet godt til stinkende rige mennesker, der kommer flyvende til København for at smovse sig i middage til tusindvis af kroner.
Jeg græmmes, trykker på knappen og slukker. Lægger mig tilbage i sengen, trækker dynen op over hovedet og tænker, hvad er det for et samfund, jeg lever i?
Jeg hader samfundet og mig selv – hvordan er vi kommet så vidt – jeg ved det ikke. Og dog så tror jeg, at det har noget at gøre med, at vi i dette hæsblæsende forbrugersamfund har glemt begrebet »mådehold,« en af de syv kardinaldyder.
Mådehold er ikke noget med, at vi skal afstå fra alt. Vi skal ikke afstå fra nydelse, vi skal fortsat tjene penge, men der skal være balance og præference for »en passende mængde«.
Tro mig, ingen er blevet lykkelige af bare at tjene mange penge og at spise på dyre restauranter. Her i mit toogfirsenstyvende år husker jeg tydeligt, når min mormor sagde »alt med måde«.
Ane Boe, Frederiksberg
Hvor er klimaet i valgkampen?
Klimaet har været fuldstændig fraværende i valgkampen på trods af, at en ny måling foretaget af Voxmeter viser, at klima og miljø er det vigtigste emne blandt vælgerne.
Det er enormt glædeligt, at forureningen af vores alle sammens drikkevand endelig er kommet på dagsordenen, men det må ikke ske på bekostning af klimapolitikken.
Hverken under partilederdebatten 26. februar eller statsministerduellen på TV 2 var klima blandt debattemaerne. I partiernes egen valgkamp fylder det også forsvindende lidt. Det er ganske enkelt hovedrystende, når forskningen samtidig viser, at den globale opvarmning accelererer, og verdenssituationen skriger på klimapolitisk ambition og lederskab.
Klimarådet vurderer desuden, at vejen til 2030-målet ikke længere er anskueliggjort. Derfor er der stærkt behov for yderligere tiltag, og det endda uden at medregne CO₂-udledninger fra vores forbrug og investeringer.
Eftersom partierne ikke selv i højere grad tager emnet op, må pressen insistere på at få klimapolitikken ind i valgkampen. Ingen debat uden klima!
Jan Gottlieb Fjeldhagen, kandidatstuderende i klimaforandringer, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Europa har sovet i timen og er ikke forberedt på fremtidens dronekrig. Advarslen kommer fra en dansker i Kyiv, hvor Ukraine har fundet løsningen: At stoppe angrebsdroner effektivt og billigt.
Et otte år gammelt klip afslører Mette Frederiksens forvandling fra udlændingepolitisk rebel til forsvarer af status quo.
Og på Frederiksberg har en italiensk restaurant sat nye standarder med carpaccio så perfekt, at Berlingskes madanmelder måtte bede om en doggy bag.
Det er overskrifterne i dagens Lyt til Berlingske, der er udvalgt af Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
