Jakob Ellemann-Jensen (JEJ) forstår ikke, at Sundhedsstyrelsen dropper Johnson & Johnson-vaccinen. »Én har fået en blodprop, og nul har mistet livet,« siger han og synes ikke, det er nok til at stoppe brugen af den vaccine.

Jeg synes, at JEJ skal læse Sundhedsstyrelsens notat om Johnson & Johnson-vaccinen. Jeg er ikke læge eller virolog, men jeg forstår det godt. I notatet står, at der i USA er fundet mindst 15 tilfælde af blodpropper, hvoraf tre døde og fire røg på intensiv, og der er et skøn over, hvor hyppigt blodpropper så forventes at opstå i forskellige aldersgrupper og køn: cirka 1 ud af hver 50.000, der vaccineres.

Der er godt to millioner danskere under 50 år, der skal vaccineres. Hvis de alle fik Johnson & Johnson-vaccinen, må man altså forvente 40-50 tilfælde af alvorlige blodpropper. Måske dør de, måske får de alvorlige skader af blodpropperne, måske klarer de det uden mén. Men lur mig, om ikke JEJ så ville harcelere over, hvor uansvarligt myndighederne opfører sig ved at bruge en vaccine med en kendt større risiko end Pfizer og Moderna.

Når det kommer til vacciner, så stoler jeg på fagfolk. Det burde JEJ også gøre.

Henrik Størner, Vanløse

Storebælt – hvad er det?

Den sidste tid har der været en del avisindlæg om, hvor lidt tysk og fransk man lærer i folkeskolen og i gymnasiet. Efter gymnasiereformen i 2005 er det gået helt galt med sprogundervisningen, og man har den (forkerte og triste) opfattelse i Undervisningsministeriet, at hvis eleverne bare lærer lidt engelsk, så går det nok. Undervisningen i tysk betragtes som ganske overflødig – fordi man skal lære grammatik, så der skal ikke bruges tid på at lære tysk. Det er jo også et gammeldags sprog.

Denne holdning er selvfølgelig helt gal, og man må igen sætte fokus på elevernes sprogkundskaber. Men dekadencen inden for undervisningen omfatter også historie og de naturvidenskabelige fag. Jeg har mødt universitetsstuderende, som aldrig havde lært noget om Holocaust. Og det er jo ganske rystende. Simpel matematik og elementær fysik, for eksempel varmelære, er der ikke mange studenter, som ved noget substantielt om, selv om vi taler så meget om klima og »grøn omstilling«.

Hvor galt det står til med geografikundskaberne opdagede jeg for tre år siden, da jeg købte en kop kaffe på en københavnsk café. Den var temmelig dyr (syntes jeg), så for sjov spurgte jeg servitricen, om hun vidste, hvad en kop kaffe kostede på storebæltsfærgerne det sidste år, inden broen blev indviet, altså i 1998. Det var måske også lidt drilsk, men i stedet for at svare, at det vidste hun ikke, så udbrød hun: »Storebælt – hvad er det?«. Nå, nej, det behøver vi jo heller ikke at vide, når vi har vores smartphone. For øvrigt koste en kop kaffe dengang 13 kroner, og på cafeen måtte jeg betale 35 kroner.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Covid-19 og gennemsnitslevealderen

Blandt andet på LinkedIn diskuteres covid-restriktioner flittigt. Som regel er alt enten sort eller hvidt. Folk med lidt forstand på statistik, men ikke på mennesker og sygdomme, laver alskens beregninger, der viser, at vi hellere skulle have gjort, som Sverige gjorde i starten – ingenting. En hyppig fejlslutning er relateret til gennemsnitslevealderen. Mange tror, at er man nær gennemsnitslevealderen, er sandsynligheden stor for snart at dø. Forkert. Tværtimod er chancen stor for at leve adskillige år endnu. Gennemsnitslevealderen er netop et gennemsnit. I den indgår også døde spædbørn, død ved ulykker, selvmord, overdosis osv. Disse trækker gennemsnittet ned. Når man op på gennemsnittet, er sandsynligheden for at dø af alt dette lille. Dette er fra Sveriges Radio 4. marts 2021: »Coronapandemin kommer att leda till en sänkning av livslängden med ett halvår för kvinnor och nästan ett år för män, visar statistik från SCB.« Når gennemsnitslevealderen for mænd falder med cirka 1 år, betyder det ikke, at de covid-døde dør 1 år før, de ellers ville dø. De dør adskillige år før tid, således at gennemsnittet falder med 1 år, da kun en lille del af befolkningen dør af covid. Resten – ulykker, cancer osv. – dør formentlig på det tidspunkt, de ville være døde på, også uden covid.

Suzanne Ekelund, cand.scient., pensioneret biokemiker, Rødovre