Man kan ikke tale sig til ro i alle situationer

Jeg deler Lotte Rods ønske, som hun nævner i sin kommentar i Berlingske sidste uge, om en folkeskole, hvor trivsel, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. 

Som lærer i ti år ved jeg, hvor meget relationer, dygtighed og tydelige rammer betyder for, at børn kan lære og trives. Der findes ikke noget vigtigere end god undervisning og voksne, som børnene har tillid til.

Og vi er fuldstændig enige i, at der skal investeres i forebyggelse, tolærerordninger, specialpædagogik og bedre rammer. Det er også derfor, vi har indgået folkeskolens kvalitetsaftale, løftet kommunernes økonomi og investeret massivt i nye faglokaler.

Men – og her er kernen: Selv på den bedste skole med de dygtigste lærere og stærkeste rammer vil der indimellem opstå situationer, hvor det ikke er nok at tale, motivere eller aflede.

Lotte Rod skriver selv: »selvfølgelig er det nogle gange nødvendigt …« – og det er netop pointen.

Når en elev kaster med råvarer i madkundskab, gentagne gange ødelægger andres arbejde eller råber skældsord midt i undervisningen, så har læreren brug for et klart grundlag at handle på. I dag er det uklart – og det betyder, at lærere risikerer en personalesag, hvis de tager ansvar og fører eleven ud af lokalet. Det kan vi ikke byde dem.

Derfor vil vi ændre reglerne. Ikke for at indføre straf eller frygt, men for at sikre, at lærere kan udøve deres omsorgsansvar, stå fast på fællesskabets spilleregler og beskytte både den elev, der udfordrer, og de 21 andre børn i klassen.

Rammer er ikke straf. Rammer er omsorg. De giver tryghed, trivsel og respekt – og gør det muligt for læreren at være den tydelige leder, som børnene har brug for.

Det er dér forskellen mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre står. Vi vil både investere i bedre rammer og give lærerne de nødvendige redskaber, så de ikke står alene i de svære situationer. For én ting er sikkert: Man kan ikke altid tale sig til ro.

Sara Emil Baaring, børne- og skoleordfører (S)

Parkering i København

Socialdemokratiet og Venstre vil gå sammen om forøgelse af p-pladser i byen. Hermed en gratis idé: Der er masser af plads til parkering i mange vejkryds, men færdselslovens ti meters regel forhindrer dette.

Hvis S og V kunne få deres venner i Folketinget til at ændre færdselslovens paragraf 29 således at ti meters grænsen blev ændret til fem meter, ville det give otte pladser i almindelige vejkryds og fire i T-kryds. Hvor dette af trafikale grunde er uhensigtsmæssigt, kunne parkeringsforbud markeres ved maling med gult på kantstenen.

Hans Christoffersen, Lyngby

Førtidspension

Det er overraskende, at mange akademikere må gå på førtidspension i en meget tidlig alder.  Det får mig til at tænke på, om der er en sammenhæng med de reducerede krav i gymnasiet, der lægger pres på universiteterne, der får en overvældende tilstrømning, som har resulteret i et fald i niveauet blandt de færdige kandidater, hvor taxametersystemet gerne sender så mange som muligt gennem pølsefabrikken.

Kandidaterne med meget lave karakterer oplever sandsynligvis, at deres kvalifikationer ikke lever op til kravene i jobbet, og det resulterer i stress og manglende arbejdsglæde.

Man bør stramme kravene på universiteterne således, at de færdige kandidater er bedre klædt på til at bestride deres job, mens de mindre egnede må finde en beskæftigelse, der passer bedre til deres kvalifikationer og dermed følgende arbejdsglæde.

I dag er der mange fag inden for profession og praktiske fag, hvor der er mangel på arbejdskraft og dermed gode jobmuligheder, så der er ingen grund til for alt i verden at søge en akademisk uddannelse.

Svend-Aage Anskjær, Skodsborg

Stem på blå blok

Blå blok – så lær det dog!

Ingen vælger sætter kryds efter først at have læst 50 punkter, som alle er fine. Kom i stedet med få slagkraftige meldinger som for eksempel:

  • Hvis blå blok sammen med Venstre får flertal, er Troels Lund vores statsministerkandidat.

  • En blå regering afskaffer det tåbelige affaldssystem og gennemfører central sortering, som i Norge og Holland – se eksempelvis på initiativet »1 Spand nu«.

  • En blå regering halverer momsen på frugt og grønt.

  • En blå regering nedsætter en kommission, der undersøger Samsam-sagen til bunds.

En statsministerkandidat og tre slagtilbud, som vælgerne kan forholde sig til!

Ole Borg, Hellerup

Klimaførertrøjen midt i en eksistentiel krise

Danmarks klimaminister, Lars Aagaard (M), står foran sit livs opgave i New York. Men som Berlingske selv skriver, risikerer det hele at blive en pinlig omgang – ikke nødvendigvis på grund af ministerens indsats, men fordi EUs klimadagsorden synes ude af trit med den geopolitiske virkelighed.

Mens USA hæver toldsatserne, Kina styrker sin teknologiske dominans, og Rusland destabiliserer Europa militært, insisterer EU på at tage førertrøjen i klimamål. Det lyder idealistisk – men er det realistisk?

Europa står i en eksistentiel krise. Vi er klemt mellem stormagter, som ikke spiller efter samme regler. Vi har indset nødvendigheden af oprustning, energiuafhængighed og industriel genopbygning. Alligevel pålægges EU-borgerne nye byrder i klimaets navn – uden garanti for global effekt.

Det handler ikke om at opgive den grønne omstilling, men om timing og strategisk ansvar. Hvis EU vil stå på egne ben, må vi først sikre fundamentet: sikkerhed, økonomisk robusthed og teknologisk suverænitet. Klima-lederskab kræver styrke – ikke sårbarhed.

Lars Aagaard har kaldt sin opgave i New York for den største i sin politiske karriere. Men måske burde han – og EU – først stille sig selv det største spørgsmål: Er det ansvarligt at presse klimaambitioner, når Europas eksistens står på spil?

Lars Jensen, Helsingør

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk