Smid ikke flere penge efter uduelige systemer: Sådan skaber vi en gennemskuelig ejendomsskat


Otte år og fire milliarder kroner. Det er, hvad det nye system til ejendomsskat hidtil har kostet af tid og kroner. Men så kan det nye system heller ikke finde ud af at regne uden fejlberegninger, og tænk, hvilket spild af vores økonomiske ressourcer.
Tænk dig, at vi betaler i dyre domme for et system, som er ubrugeligt. Det virker ikke endnu, og det kommer det heller ikke til.
Jeg synes faktisk ikke, at det er i orden, at vores folkevalgte formøbler vores penge på den måde. Hvad med at gøre det enkelt? Hvad med at vi sparer alle de systemer, som aldrig har virket efter hensigten?
Vi kan ikke være bekendt i et velfærdsland som Danmark, at for eksempel pensionister ikke har råd til at blive boende i deres hjem grundet den høje ejendomsskat.
Vi skal væk fra at betale ejendomsskat, som vi kender til det i dag. Vi køber en bolig, flytter ind og indretter den til vores hjem. Ingen ved, og intet system kan regne ud, hvad vores hjem er værd. Men det kan løses meget enkelt: Du køber en bolig for en million kroner, så sælger du efter x antal år for to millioner og trækker de 300.000 kroner fra, som du har brugt på boligforbedringer. Du betaler 20 procent af de 700.000 kroner i ejendomsskat, og det kan enhver selv regne ud og overføre til skat.
Enkelt og kan klares af enhver uden noget system. Så betaler vi alle alt efter, hvad vores bolig er værd, og pengene til at betale ejendomsskat har vi på kontoen.
Jensa Ottosdóttir, næstformand Kristendemokraterne i Randers
I sagen om Katrine Dirckinck-Holmfelds tyveri af en buste af Frederik 5. fra Det Kongelige Danske Kunstakademi med efterfølgende destruktion i Københavns havn udtaler Akademiraadets chef, Peter Holst Henckel, til Berlingske, at det ikke er Akademiraadet, der bestemmer, om der er tale om et kunstværk, men summen af den meget omtalte begivenhed. Herefter har Akademiraadet besluttet at frafalde politianmeldelsen af Katrine Dirckinck-Holmfeld.
Det kan vel så også konkluderes, at de involverede tyveknægte i den meget omtalte og omfangsrige »Den sorte svane« har udført et stort kunstværk.
Torben Bjerrehuus, Hellebæk
Kaare Dybvad Bek (S) udskammer Mona Juul (K) for at stemme imod en lov, som udmønter en aftale om statsborgerskab til kriminelle udlændinge. Hvordan kan den situation opstå med en loyal og troværdig aftalepartner?
Kunne det være, fordi regeringens udformning af aftalen som lovforslag ikke er loyal over for aftaleteksten og de bagvedliggende intentioner og forudsætninger?
Kunne det være, fordi administrationen af loven medfører mere bureaukrati, ikke samtidig luger ud i eksisterende regler i love og ministerielle cirkulærer eller er ufuldstændig, fordi det overlades til ministeren af fastsætte de nærmere regler for administrationen?
Kunne det være, at der under den omhyggelige folketingsbehandling og efter høring med rimelige frister er kommet noget nyt frem, som gør nogle folketingsmedlemmer klogere på lovforslagets virkninger?
Eller er det bare, fordi en flertalsregering som så ofte før haster loven igennem uden en dybtgående behandling i tinget?
Man kan vel ikke være bundet af en aftale, som nok på overskriftsplan opfylder nogle kriterier, men hvor detaljerne måske giver et utilsigtet resultat? Djævelen ligger i detaljen.
Aase Hellemann, Hellerup
Danmark har et vanvittigt mindreværdskompleks, der kommer til udtryk i megalomanisk, euforisk moralsk påtaget gloriepudsning.
Danmark skal løse klimakrisen, flygtningestrømmene og alt muligt andet. Vi er seks millioner mennesker ud af lige over otte milliarder.
Nu diskuterer vi i Europa fordelingen af antal flygtninge pr. land. Hvor mange ønsker den muslimske verden, altså Mellemøsten, som den næststørste religion dækkende mange lande og kæmpe områder, at tage? Det samme kan man spørge Kina om.
Hvis vi skal tage, skal de også tage proportionalt? Danske politikere er generelt utroligt naive, fordi danske vælgere er utroligt naive, og simpel regnesans svigter.
Forlang at andre lande – som i alle andre lande – skal tage imod flygtninge, hvis vi skal.
Først da bliver det løst.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk