Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Skru tiden i folkeskolen tilbage til 1993, da Bertel Haarder stadig var undervisningsminister
Skru tiden tilbage i folkeskolen
At folkeskolens faglighed er i frit fald, er ingen nyhed for mig som pensioneret lærer. At Berlingskes artikel søndag ikke har fantasi til at nævne andre fag end dansk og matematik, overrasker heller ikke mig, der aldrig havde nogen af disse fag på skemaet.
Hver gang man i årenes løb har haft ideer om at styrke dansk og matematik eller gøre skoledagen kortere, er prisen blevet betalt af fag, som i forvejen kun havde en eller to ugentlige lektioner på et begrænset antal klassetrin.
Det var de kulturbærende og kunstneriske fag, som skulle lære eleverne, hvad det vil sige at være dansk og at være borgere i et demokratisk land, vise at livet kan bruges på andet end sociale medier, computerspil og mediestyret underholdning.
Ødelæggelsen af vores undervisningssystem kan bedst sammenlignes med nedbrydningen af det danske forsvar siden slutningen af Den Kolde Krig, som er foregået i nogenlunde samme tidsrum og på alle niveauer og med bred politisk opbakning under skiftende regeringer.
Jeg nævner i flæng: Forringelse af timetallet i læreruddannelsen og påstået styrkelse af linjefagene ved at smøre tiden ud over flere fag. Nedlæggelse af Danmarks Lærerhøjskole, hvor man engang kunne melde sig år efter år til styrkelse af sin faglighed. Ligegyldighed over for fremmedsprogene på alle niveauer. Den fejlslagne satsning på it. Opløsningen af den gamle gymnasiestruktur.
Den onde cirkel er det eneste, der er blevet styrket.
Hvorfor skulle man i dag opsøge en læreruddannelse, hvor man ikke bliver udfordret på de faglige færdigheder, man har med sig? Hvordan skal eleverne kunne trives i en skoledag, hvor de ikke i time efter time, i fag efter fag møder fagligt kompetente lærere, der brænder efter at videregive indholdet og meningen med lige netop deres fag?
Jeg anbefaler at skrue tiden tilbage til 1993, da Bertel Haarder desværre blev tvunget til at stoppe som undervisningsminister, hvorefter kampen mod kundskaber for alvor fik vind i sejlene.
Ove Steen Smidt, Rødovre
Færre og langsommere tog til samme pris
»Det tager kun 2 timer og 2 minutter, men vi vil så gerne have, du bliver lidt længere.«
En lettere omskrivning, der kunne tilskrives DSB i dag.
Det var rejsetiden Vejle-København. Pris, 436 kroner. O.k., den køber vi. Og så en pladsbillet, selvfølgelig, så vi ikke skal stå op. Altså 466 kroner for en enkeltbillet.
Nu er DSB udfordret på alt og svarer igen med færre afgange og langsommere tog! Hvad kan vi gøre? Køre i bil, flyve, blive hjemme.
DSB kan nu kun klare samme tur på 2 timer og 55 minutter eller 3 timer og 55 minutter. Vælg selv. De stjæler simpelthen en time af vores tid – hver vej.
Men så sænker de vel prisen tilsvarende, tænker du. Nej. Stadig 436 plus kroner for fornøjelsen.
DSB håber så med øvelsen at opnå en punktlighedsprocent, der gør, at de kan nedsætte beløbet til rejsetidsgarantien, dvs. det beløb de udbetaler til kunderne, når toget er 30 eller flere minutter forsinket. Sidste år udgjorde erstatningen 60 millioner kroner.
Det er en skandale. Hvem har ansvaret? DSB vil selvfølgelig skyde på Banedanmark og omvendt. Men hvem sidder og indkasserer en fyrstelig løn for ingenting?
Berlingske burde grave i det og afsløre inkompetencen.
Grøn omstilling, offentlig transport, klimaregnskab, jeg kan godt forstå, at folk tager bilen.
Kirsten-Marie Roed, Vejle
Dårlig dømmekraft
Villy Søvndal er åbenbart stadig det store forbillede i SF.
Pia Olsen Dyhr træder nu grundigt i Søvndals fodspor helt uden omtanke for, hvad, der efterfølgende skete med Søvndal.
Ikke alle i SF er enige i Pia Olsen Dyhrs dømmekraft, noget gentager sig nu med dømmekraften.
Ånden er ude af flasken.
Benni Jørgensen, Værløse
Hvor var Berlingske henne?
Berlingske er en af Danmarks største aviser med mange grundige artikler om aktuelle begivenheder. Store såvel som små. Internationale såvel som nationale. Sådan har det været lige siden avisens grundlæggelse i 1749 – dengang da den endda udkom på tre sprog, tysk, fransk og dansk.
Når store danske infrastrukturprojekter blev indviet, bragte Berlingske eller Berlingske Tidende, som den hed førhen, omfattende artikler, som nogle gange fyldte flere hele sider. Sådan var det, da Gedser-Warnemünde-ruten blev indviet i 1903, sådan var det, da Lillebæltsbroen blev indviet i 1935, da Storstrømsbroen blev indviet i 1937, da Halsskov-Knudshoved-ruten blev åbnet i 1957, og da Storebæltsforbindelsen blev indviet i 1997 og 1998.
Selvfølgelig blev disse begivenheder omtalt i landets største morgenavis, fordi disse projekter var vigtige for Danmark både trafikalt og økonomisk, og befolkningen var begejstret over, at et lille land magtede at gennemfør store infrastrukturprojekter af internationalt format.
Danmark har nu bygget en ny, flot Storstrømsbro, der har fået navnet Dronning Margrethe IIs Bro. Vejbanen på denne bro blev indviet 23. marts og 6. juni blev den fejret med en stor fest, hvor kronprins Christian og den nye transportminister, Signe Munk, deltog. Men hvor var Berlingske henne? Hverken i marts eller her i juni bragte Berlingske nogen artikel om denne store nationale begivenhed. På nettet havde man dog indsat et kort Ritzau-telegram. Det var alt.
Opførelsen af den nye Storstrømsbro har stor betydning som et vigtig led i vores trafikale forbindelse mellem København og Tyskland, og broen hænger nøje sammen med Femern Bælt-projektet. En så betydelig begivenhed må ikke forbigås i tavshed.
Mogens Nørgaard Olesen, trafikhistoriker, Frederiksværk
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Hør landets nye finansminister Peter Hummelgaard forklare, hvorfor han har ændret syn på “den syge kapitalisme”. Få den overraskende fortælling om Mads Krogsgaard Thomsen, hjernen bag Novo Nordisks vilde succes. Og tag med til Frederik Bille Brahes nye, gigantiske restaurantsatsning i København. Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen har udvalgt dagens bedste historier. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
