Velfærden er ikke blevet bedre efter, at de røde partier kom til magten på Frederiksberg i 2021.
Det er på trods af, at de røde partier normalt plæderer for bedre velfærd – ofte ved at beskatte borgerne endnu hårdere.
Men højere beskatning giver ikke nødvendigvis bedre velfærd. Det kan man se på Frederiksberg.
Siden 2021 er kommuneskatten steget med 1,77 procentpoint, så den nu ligger på 24,57 procent.
Det svarer til, at en funktionærfamilie på Frederiksberg i dag betaler 15.700 kroner mere i skat om året, end hvis kommuneskatten havde været uændret siden 2021.
Det er alligevel en sjat, som kan mærkes i familiernes økonomi – særligt i en tid med høje dagligvarepriser.
Selvom kommunekontoret skraber flere penge ind i kassen, så skranter ældreplejen så meget, at Frederiksberg indtager en sidsteplads, når det gælder tilfredshed med hjemmeplejen.
Kun 59 procent af de borgere, der modtager hjemmehjælp, er tilfredse med den hjælp, de får.
Samtidig har SOSUerne på Frederiksberg i gennemsnit 22,9 fraværsdage om året. Det svarer nærmest til at være væk en hel måned om året eller en hel sommerferie!
Det er absolut ikke holdbart, hvis vi skal skabe en bedre velfærd.
Eksemplerne viser tydeligt, at velfærden er ikke blevet bedre med de røde partier ved roret – også selvom de har øget skatterne.
Derfor kan de røde partier selvfølgelig heller ikke længere have monopol på velfærdsdagsordenen.
Der findes en »blå« vej. I Liberal Alliance mener vi, at vi skal se på, hvordan vi kan få bedre kvalitet for pengene – med respekt for borgernes skattekroner.
Løsningen er mindre kommunal kassetænkning og mere konkurrence og frit valg, så den enkelte borger kan vælge, hvad der er den rette løsning for netop dem.
Lars Berg Andersen, kandidat ved kommunalvalget på Frederiksberg for Liberal Alliance
Kun XXere i kvindernes omklædningsrum
Der har gennem »metoo« bølgen de senere år været fokus på, hvordan kvinder i nogle situationer er/har været udsat for ubehagelig seksuel opmærksomhed fra magtfulde mænd.
Det har givet en vigtig samfundsdebat og tydeliggjort, at kvinder skal beskyttes mod overgreb, og at kvinder har ret til både at klæde sig og færdes frit, som de selv har lyst til i alle sammenhænge.
Den ret og frihed »trues« nu af DBU Sjælland, der synes at mene, at kvinder skal være mentalt fleksible og rummelige. (En klassisk gammeldags opfattelse af, hvad kvinder skal »tåle«).
Kvinder skal acceptere at byde biologiske mænd, der føler sig som kvinder, velkomne i kvindesporten, og dermed åbnes der for, at kvinderne skal acceptere at dele omklædningsrum med biologisk fødte mænd.
Hvordan er det kommet så vidt? At jeg føler mig som et eller andet, gør ikke, at jeg frit kan vælge, hvilke fora jeg ønsker at deltage i.
Hvis jeg føler mig som Kongen, har jeg for eksempel ikke adgang til hans privilegier. Jeg må leve med, at uanset, hvad jeg føler, er jeg ikke konge af noget som helst.
Hvis kvinder skal føle sig trygge og sikre i samfundet, må vi have fornuften tilbage. Vi skal kræve at opretholde den biologiske virkelighed i omklædningsrummet. Der er mænd XY og der er kvinder XX.
I kvindernes omklædningsrum er der kun adgang for XXere.
De biologiske mænd, der føler sig som kvinder, er velkomne til at lave deres egne sportsklubber og andre foreninger, hvor de kan færdes og klæde sig, som de vil.
Det er løsningen, hvis kvinders frihedsrettigheder skal være andet end noget, vi taler om.
Fillippa Gottlieb, Allerød
Hjerteløs symbolpolitik? Nej, men vi skal deles om pladsen
I Berlingske 20. oktober kunne man læse et indlæg om behovet for at genindføre korttidsparkering ved Rigshospitalet.
Jeg deler bekymringen for, at patienter og pårørende skal kunne komme hurtigt til hospitalet, især når man har et sygt barn eller en anden vigtig aftale.
Men det er også værd at huske, at over 70 procent af københavnerne ikke har bil, og at flere og flere bruger delebil, når de indimellem har behov for det.
Derfor synes jeg, det er rimeligt, at de mange uden egen bil nu kan tage en delebil til Rigshospitalet og parkere på en af de fire delebilpladser ud af de cirka 400 parkeringspladser omkring hospitalet.
Det er næppe et udtryk for »hjerteløs symbolpolitik«. Tværtimod handler det om, at vi skal deles om pladsen.
Jeg er samtidigt enig i, at der kan være behov for korttidsparkering. Erfaringen viser dog, at 30 minutters pladser sjældent rækker, når man skal til konsultation eller have taget en blodprøve.
Derfor er det positivt, at Københavns Kommune og Region Hovedstaden nu er i dialog om bedre løsninger, så patienter og pårørende kan parkere, når de har brug for det – uden at vi går på kompromis med den grønne omstilling.
Mikkel Skovgaard, medlem af Teknik- og Miljøudvalget (Ø)
Glemt igen
Så har vi fået en ny finanslov for 2026, men hvor er hjælpen til almindelige pensionister med en lille opsparing som gør, at vi ikke får ældrecheck?
Den forventede stigning i pensionen plus tillæg for 2026 kan efter skat kun lige dække de stigende udgifter, efter emballageafgifter er indført.
Vi halter voldsomt bagud med vores levestandard og bliver igen straffet, fordi vi har tilladt os at spare lidt op i vores arbejdsliv. Nu må tiden være inde til at vi også bliver tilgodeset
Mikael Salomon, Ejby
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
