Pinligt svar

Pernille Rosenkrantz-Theil dog, at du ikke skammer dig. Sådan en gammel salonkommunist som dig bør være for god til at argumentere via cirkelslutninger, når du får kritiske spørgsmål om det eftervederlag, du får med fra Borgen, mens du skal føre valgkamp i håb om at blive overborgmester i København.

»Det er en del af den lønpakke, man har som minister, at når man er færdig som minister, så får man et eftervederlag, der netop er udtryk for, at man er ophørt med sit arbejde. Det er en del af den samlede lønpakke, man har som minister,« lyder dit svar.

Pinligt!

Michael Pedersen, Vejen

Hvordan løser vi problemet selv?

»Hvorfor skal vi ikke sige ja til 800.000 eller en million migrantarbejdere?« spørger Thomas Bernt Henriksen i Berlingske Business. Svaret er ganske kort: Fordi Danmark så ikke længere har et dansk folk, der er stort nok til at præge det. 

En god kollega i det sønderjyske oplever, at den meste tilflytning kommer sydfra, og selvom det er etniske tyskere, bliver de ikke umiddelbart danske, så hvordan skulle det gå med et antal indere og filippinere som det af Bernt Henriksen nævnte? De rejser nemlig ikke hjem under den næste lavkonjunktur, tværtimod kan vi nok regne med en del familiesammenføringer. 

Søde, rare og flittige mennesker er de sikkert, men de bliver ikke danske. Jeg har en fornemmelse af, at Bernt Henriksens holdning deles af en stor del af erhvervslivet, og det er virkelig trist, for sådan har erhvervslivet ikke altid tænkt. Engang havde erhvervslivets folk nemlig national stolthed i livet, tænk blot på Tietgen, der med sin telegraflinje gjorde alt for, at Danmark skulle være uafhængigt af Tyskland. 

For bare 100 eller 150 år siden ville alle ved enhver opstået udfordring have tænkt: Hvordan løser vi dette problem selv? Det bør vi også gøre i dag, for uden et Danmark beboet mestendels af etniske danskere bliver verden mindre mangfoldig, og jeg havde ellers forstået, at mangfoldighed er et plusord i både politik og erhvervsliv.

Marianne Wagner, sognepræst i Nørre Alslev og Nørre Kirkeby

Hellere brede skattelettelser end håndværkerfradrag

Regeringen lægger med finanslovsforslaget for 2024 op til at genoplive håndværkerfradraget. Det virker jo sådan set ret fornuftigt, og jeg er heller ikke i tvivl om, at det kan komme mange borgere – foruden branchen – til gavn. Vi synes dog virkelig ikke, at det er den bedste løsning.

Finanslovsudspillet rummer dog endnu en gang en himmelråbende mangel på bredere, ambitiøse skattelettelser. Regeringen kunne eksempelvis have gavnet boligejerne ved en afskaffelse af ejendomsværdiskatten og grundskylden. 

Det er langt ude, at man skal betale staten for at have lov til at eje noget, man som privatperson har købt, og en afskaffelse af de skatter ville give boligejerne mere luft i budgetterne, både til boligforbedringer, men også til hvad de ellers selv har lyst til at bruge pengene på.

Regeringen kunne også fjerne arbejdsmarkedsbidraget eller sætte personfradraget markant op. Det ville være mærkbare skattelettelser, som kommer alle til gavn, og igen giver luft i økonomien, som kan investeres i boligen, hvis man ejer sådan en, eller bruges på andre gøremål.

Der er nemlig også et problem i, at håndværkerfradraget genindføres, fordi borgerne skal bruge det på noget bestemt. Ja, klimasikring og energieffektivisering er fornuftigt, men hvorfor skal staten kun give skatterabatter til de borgere, der agerer, som staten vil have? Det viser, at regeringen, til trods for at rumme et selverklæret liberalt parti, ikke anerkender, at skatten jo er borgernes egne penge. 

Det er for så vidt ligegyldigt, om der gives skatterabatter til dem, der gør »det rigtige«, eller ekstraafgifter til dem, der gør »det forkerte«. I begge tilfælde forsøger staten at regulere borgernes adfærd, men staten bør allerhøjst være vejledende, for borgere og virksomheder ved ganske enkelt selv bedst, hvordan deres penge bruges, og alle danskere fortjener en solid skattelettelse, uanset om de renoverer deres hus eller ej.

Økonomien er til bredere skattelettelser. Vi mangler bare handlingen!

Lucas Zukunft, medlem af Konservativ Ungdom, og Jonas Søndergaard Juhl, folketingskandidat for Liberal Alliance