Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skal vi flytte Hans Egedes statue til Danmark eller Norge?

Hvis bystyret i Nuuk vil af med Hans Egede-statuen, kunne man fra norsk eller dansk side måske tilbyde at overtage denne, foreslår Eigil Waagstein. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hans Peter Kleemann / Reuters / Ritzau Scanpix

Skulle der være ønske hos Nuuks bystyre om at fjerne byens vartegn, Hans Egede-statuen, kunne man fra norsk eller dansk side måske tilbyde at overtage denne?

Der er flere placeringsmuligheder for den imponerende statue i fødebyen Harstad i Nordnorge, i Stubbekøbing på Falster, hvor Hans Egede døde, Grønlands Torv i Aalborg og Nuuks plads i København. Grønlands første præst efter at nordboerne var uddøde, norsk-danske Hans Egede, synes der al mulig grund til fortsat at mindes.

Og såfremt mindestenen af grønlandsfareren Knud Rasmussen i Ilulissat ønskes fjernet, kunne der sikkert også findes en løsning her.

Eigil Waagstein, Roskilde

Rens ud i åndemanervrøvlet

I denne avis skrev Bent Blüdnikow 17.juni til Paula Larrain: Rens ud i åndemanervrøvlet! På DR 2 14. juni havde Larrain samlet et panel af rådgivere til unge Marinus, som var i tvivl om sin uddannelse og sin vej i livet.

I panelet var en sognepræst, en Kierkegaard-ekspert, en imam og en åndelig vejleder, Steen Landsy, som sagde, at han »ser situationen ud fra et reinkarnationsperspektiv.« Han begrundede sit perspektiv, som kunne give Marinus en bedre forståelse for sin rådvildhed og tvivl.

Her er tale om at belyse forskellige muligheder for Marinus. Men Bent Blüdnikow mener: »Det er det rene volapyk og åndemageri!« Det må han gerne mene, problemet er blot, at han tillader sig at nedgøre dette perspektiv, som om troen på eller overbevisningen om reinkarnation er ringere end andre trosretninger og i dette tilfælde råd til den unge mand.

Jeg tillader mig den påstand, at Bent Blüdnikow viser manglende forståelse af og viden om reinkarnation, men dog udtaler sig hånende om den i stedet for at sætte sig ind i, hvad der fx ligger af forskning på området.

Goethe skriver et sted: »Menneskets sjæl er som vandet. Fra himlen kommer den, til himlen stiger den op, og atter må den herned i stadig vekslen.« Alt i naturen er i bevægelse. Når gammelt forfalder, kommer nyt til igen og igen. Noget kan forklares videnskabeligt, andet har vi ingen forklaringer på. Det er indtil videre skjult for os. Vi tror.

Den ene tro er ikke bedre end den anden, de er bare forskellige og bør således ses som forskellige perspektiver på samme sag. Det vil jeg bede Bent Blüdnikow om at forstå og rense ud i sine fordomme.

Ingelise Hallengren, Vanløse

Ynk og medicinpriser

Medierne har i den sidste tid flydt over med rædselsberetninger om medicinpriserne herhjemme.

Lad os slå én ting fast: Danmark har – på trods af vores ellers høje omkostningsniveau – de laveste gennemsnitspriser på medicin i hele Europa.

Dette en simpel følge af, at konkurrencen på medicinmarkedet er knivskarp og ganske enkelt fungerer.

I visse tilfælde medfører systemet relativt store prisudsving (både op og ned) med udsving i patienternes egenbetaling som konsekvens.

Dog er det vigtigt her at understrege, at vores medicintilskudssystem her opfanger langt den største del af disse udsving, samtidig med at der ikke nogen dansk statsborger, der kommer til at betale mere end 350 kr. om måneden for tilskudsberettiget medicin.

Dette tilskudssystem, der nu har eksisteret i over ti år, har således medvirket til de generelt meget lave – og i øvrigt stadigt faldende – medicinpriser.

I Nakskov og omegn, hvor jeg er apoteker, ser vi ikke patienter, der pga. prisen ikke får den ordinerede medicin.

Hvad havde »man« i øvrigt tænkt sig – skulle statsmagten diktere priserne? Stop nu al det ynk, og sæt i stedet pris på vores velfungerende medicinmarked.

Thomas Sevel, apoteker, Nakskov Løve Apotek

Lidt efter lidt

I begyndelsen hed det: Vi skal ikke have en moské, men bare et sted vi kan bede. Siden hed det: Vi skal have en moské, men vi betaler selv og generer ikke nogen. Så blev det til: Vi skal have en moské med minaret, men den er kun til pynt. Nu hedder det: Vi skal have bønnekald, endda forstærket med højttalere.

Hvad gør regeringen? Andet end at beklage og henvise til at EU og menneskerettigheder »gør det svært« at forbyde bønnekald. Den sang har vi hørt mange gange før.

Mon ikke de fleste har det fint med, at folk praktiserer deres religion, men Danmark er et kristent land og så hører islams bønnekald ikke hjemme her. Uanset, hvad EU og andre så måtte mene.

Søren Revsbæk, Næstved