Forestil dig morgentrafikken på H.C. Andersens Boulevard. Biler i lange rækker og bremselys som et endeløst rødt bånd, der strækker sig fra søerne til Langebro. En kort strækning på knap to kilometer, der kan føles som en evighed fanget i den tunge morgentrafik. Det er en tilsyneladende evig kilde til frustration for bilister, der næsten ikke kunne blive værre. Men det kan det, hvis ikke det var for alle cyklisterne.
Ifølge trafiktællinger er der rundt regnet 51.300 køretøjer og 26.300 cyklister, der hver dag kører langs H.C. Andersens Boulevard. Tænk, hvis blot halvdelen af de cyklende i stedet for satte sig bag rattet, trafikken ville blive fuldstændig lammet.
Cyklisterne er slet og ret en forudsætning for, at trafikken i København overhovedet hænger nogenlunde sammen. Alle dem, der tramper i pedalerne i både blæst, regn og kulde, bidrager ikke kun til renere luft, klimaet og folkesundheden, men også til bilisterne og de erhvervsdrivende. Kære bilist, prøv at forestille dig, hvis alle de cyklister, der i dag overhaler dig, mens du holder i kø, nu også var en del af din kø.
Derfor er det helt hul i hovedet, at transportministeren har foreslået en lov, der ville have umuliggjort mange af de største landvindinger, vi har gjort i København. Havde den eksisteret, ville Nørrebrogade og Amagerbrogade ikke kunne være bygget om, og nogle af de tusinder af cyklister, der hver dag cykler dér, ville have været at finde i biler i stedet.
Når vi ønsker at gøre forholdene bedre for cyklisterne og vil investere endnu mere i cykelinfrastruktur, så gør vi det ikke kun for cyklisternes skyld. Vi gør det også for at forbedre forholdene for dem, der har behov for at bruge en bil. For hver ekstra person, der tager cyklen eller skifter bilen ud med en ladcykel, skaber ekstra plads på vejen.
I de kommende år bliver vi flere københavnere, og vi får flere arbejdspladser, men pladsen bliver ikke større. Det betyder mere trængsel på vejene – medmindre, altså, at vi laver mere plads på cykelstierne, så flere hopper på cyklen og overlader vejen til dem, som har brug for en bil. For ellers er der ingen af os, der kommer frem.
Astrid Aller, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF og medlem af Teknik- og Miljøudvalget
Hvad skal vi med matematik?
En mulig delforklaring på den alarmerende dumpeprocent i matematikafgangsprøven i 9. klasse er en manglende grundforklaring af meningen med det hele.
At løse en ligning, at dividere/gange eller trække to brøker fra hinanden er eksempler på regneområder, jeg aldrig blev stærk i, og jeg hadede det. Jeg vil hævde, at en meget væsentlig årsag til det er, at ingen – seriøst, eksempelrigt, samfundsrelateret, filosofisk – forsøgte at forklare mig, hvad i alverden jeg skulle bruge den viden til.
Jeg kan i dag konstatere, at jeg aldrig nogensinde har brugt andre discipliner end de fire regnearter og procentregning. Jeg har bevidst og ubevidst styret udenom.
Nogle mennesker har fra naturens hånd lettere ved at forstå tallenes orden og anvendelse. Andre skal virkelig knokle. Jeg knoklede hjertens gerne i andre fag, som jeg havde lettere ved og så meningen med (og måske også omvendt). Men tænk, hvor mit liv havde været nemmere, hvis jeg havde knækket koden i skolen, og sikke mange muligheder jeg havde haft.
Min løn havde sandsynligvis også været højere, hvis jeg havde fået forståelse for tal, så kære lærere: sideløbende med indføring i matematikkens verden – så gentag igen og igen med konkrete og også mere abstrakte eksempler på, hvad vi skal bruge matematik til uden for eksamenslokalet.
Gitte Sehested-Grove, Gentofte
Vi tager også ansvar for Danmarks sikkerhed
Hvis Berlingskes lederskribent blev rystet tirsdag over at læse avisens forside, så kan jeg glæde ham med, at jeg oplevede samme følelse i tifold, da jeg læste hans leder i torsdagens avis: »Danske pensionskasser er Putins bedste ven«.
Jeg mindes ganske enkelt ikke at have læst noget så tendentiøst og grøftegravende i en dansk leder, og jeg føler mig af gode grunde kaldet til at svare på både bulderretorikken og sagens substans.
Det første først: Da Rusland indledte sin storinvasion af Ukraine for tre år siden, reagerede branchen resolut og konsekvent med at fjerne alle resterende investeringer i Rusland. Pensionsbranchen bakker på ingen måde op om den russiske diktator, og selvom Thomas Bernt givetvis er ude i et mere polemisk ærinde om eksklusionslister, kunne tiden nærmest ikke være dårligere til den slags retorik.
Faktum er også, at vi som branche både kan og vil bidrage til styrkelsen af det danske og europæiske forsvar, hvilket vi har peget på længe.
Det er nu flere år siden, at vi på forsiden af nærværende avis kom med en opfordring til at tænke os ind i bygningen af kaserner, vi er også en del af det maritime partnerskab, der skal afsøge mulighederne for at opbygge militær kapacitet på havet, og branchen har derudover allerede i dag – i respekt for det enkelte selskab og dets medlemmer og kunder – investeret mere og mere i forsvar. Ifølge Forsikring & Pensions opgørelse fra 2024 havde branchen i sommer investeret cirka 7,5 milliarder kroner i forsvarsvirksomheder. Og der er ingen tvivl om, at beløbet kun er vokset.
Er der brug for – meget – mere? Ja, uden tvivl! Derfor vil selskaberne naturligt også løbende genbesøge og justere deres eksklusionslister. Og endnu vigtigere, for som Thomas Bernt selv skriver om stigende aktiepriser på de store europæiske forsvarsvirksomheder, så er det langtfra dem, der mangler finansiering.
Men set i lyset af Danmarks ambitiøse planer for forsvarsinvesteringer, så kan og vil vi som branche gerne afsøge muligheder og behov for, at vi – også her – kan spille en rolle på de områder, hvor finansieringen faktisk mangler. Det kræver selvfølgelig også, at der politisk træffes beslutning om hurtigt at eksekvere på de konkrete forsvarsprojekter, som vi potentielt kan spille en rolle i.
Vi står et sted i Danmarks – og Europas – historie, hvor det er altafgørende, at vi står sammen og skaber løsninger. Det er vi klar til at være en del af som branche. Grøftegravningen lader vi Thomas Bernt om.
Kent Damsgaard, administrerende direktør i brancheforeningen Forsikring & Pension
En oplagt vinder
Hvad er årets ord? Trumperlain!
Niels Jørgen Jensen, København
Barnetroen er væk
Trumps udtalelser om, at Zelenskyj skulle være en diktator, der har startet krigen, er lodret løgn og en direkte skamfuld udtalelse fra en amerikansk præsident. Siden 1776 er der ikke nogen amerikansk præsident, som har udtalt sig mere uværdigt.
Jeg har aldrig kunnet forestille mig noget fjernere end at demonstrere foran Den amerikanske ambassade. Tværtimod har jeg gennem årene forsvaret invasionen af Irak, George W. Bush og skrevet mindeord om John McCain. Min barnetro er nærmest, at USA er det bedste land i verden: Åbent, generøst og med en særlig mission i verden.
Den barnetro er blevet flået fra mig i disse dage. Hvem ved, om kort tid står jeg måske foran Den amerikanske ambassade og demonstrerer mod den præsident, som er i færd med slukke lyset i byen på toppen af bakken?
Når Trump retter angreb mod Ukraines demokratisk valgte leder, Zelenskyj, der står i frontlinjen mod russisk diktatur og rendyrket ondskab, så har USA ikke længere en særlig plads i mit hjerte. Trumps USA underminerer ikke kun Ukraines kamp, det svækker også NATO-samarbejdet og truer den vestlige enhed.
Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København (V), landsformand for Europabevægelsen
ATP
Min kære far var arbejdsgiver, og da Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) blev indført, hvilket betød yderligere arbejde og bureaukrati for ham, sagde han, at det var noget »Alle Tiders Pjat«. Jeg kan kun sige: hvor havde han dog ret …
Erik Walter Nielsen, Charlottenlund
Forvekslinger forvirrer
Adskillige gange har jeg hørt, at en person har forholdt en anden person oplysninger, hvor meningen har været, at en person har gjort en anden person opmærksom på noget. Men forholde betyder, at man undlader at gøre opmærksom på noget. Jeg har slået ordene op på ordnet.dk, som gør opmærksom på, at man godt kan sige forholde, når der er tale om foreholde, men at det anses af nogen for ukorrekt.
Forestille og forstille kan ikke bruges på samme måde. Det kan forefalde og forfalde heller ikke.
Hvorfor accepterer Det Danske Sprog- og Litteraturselskabsnavn både foreholde og forholde, når de er udtryk for to helt forskellige situationer?
Ofte hører jeg: Der var ikke én ens – i betydningen to ens. Jævnligt hører jeg også: Én af de eneste – der kan vel kun være én eneste eller én af de få.
Det fremmer forståelsen, hvis der er logik i sproget. Ligesom i matematikken.
Og endnu en lille undring: Hvorfor bandes der så ofte? Sproget klarer sig udmærket uden bandeord. Man må gerne være sprogkræsen. Det er vi i Den Danske Sprogkreds.
Ingelise Hallengren, Vanløse
Militært indkøb
I Berlingske for nylig udtrykte politikerne utryghed ved, at man nu sætter to militærfolk i spidsen for al det militære isenkram, det haster med at få købt. Politikerne mener åbenbart, at de har mere forstand på, hvad vi har brug for, end militærfolk, der har erfaring og kendskab til de våben, vi har brug for. Vi har jo de sidste mange år erfaret, hvad politisk indblanding har medført.
Vi har stort set i dag intet militær, vi mangler kanoner, vi har ingen ammunition. For tre år siden købte »politikerne« en ammunitionsfabrik, og der er intet sket siden. Vi har skibe, hvis kanoner ikke kan skyde, vi har købt et raketsystem, men kun halvdelen af de missiler, der skal bruges, osv., osv.
Det eneste, som politikerne har bidraget med, er at trække tiden ud uden at tage beslutninger.
Sven Brunsted, Skodsborg
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
