Berlingske mener: »Tæt på sandheden« er ikke racistisk, og de krænkede er ikke ofre

Vi skal forsvare DRs ret til politisk ukorrekt satire. Tidligere satirekriser viser, at det ikke løser problemerne at skyde budbringeren.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det giver deja-vu til Muhammed-krisen, bare uden vold og trusler, når grønlandsk vrede over et satirisk indslag i »Tæt på sandheden« på DR2 med komiker Jonatan Spang nu spreder sig til den internationale organisation for inuitter, Inuit Circumpolar Council (ICC).