Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Servicen på de danske togstationer er efterhånden blevet skammelig
Skammelig service på stationerne
Da Rejsekort & Rejseplan A/S tidligere på året udfasede brugen af rejsekortet til fordel for en app- og mobiltelefonbaseret løsning, glemte man – formentlig helt bevidst – en enkelt vigtig ting.
Nemlig at tage behørigt hensyn til alle os, der ikke ønsker app-løsningen. Vi er overladt til at købe et basiskort og det har medført gener.
Suverænt værst er dog den voldsomme reduktion i antallet af standere, hvor man kan tjekke ind og ud. På min lokale S-togsstation i Ølstykke var der før omlægningen tre standere på hver perron – nu er der kun en enkelt.
Tilmed står standerne helt nede i den ene ende af perronen, så der er et pænt stykke at gå, hvis man ankommer til den modsatte ende af perronen – elendig service for dårligt gående. Her bør der som absolut minimum være en stander i hver ende af perronen.
Jeg har selv gentagne gange brugt lang tid på at finde den ene stander, når jeg kommer frem til en station, som jeg ikke har besøgt efter omlægningen. Jeg har også to gange på den bekostning misset mit tog og måttet vente på det næste – den ene gang i 20 minutter.
Jeg har to gange ringet til Rejsekort & Rejseplan A/S for at gøre opmærksom på problemerne. Begge gange har jeg talt med en medarbejder, der til min store overraskelse helt åbent har erkendt, at de i kundeservice også har opfattelsen af, at ledelsen helt bevidst gør ind- og udtjekning så vanskelig som muligt i håb om at få alle kunder til at skifte over til app-løsningen.
Jeg sidder selv med nøjagtig den samme mistanke, og hvis den er korrekt, er det jo fuldstændig horribelt.
Som et wakeupcall til virkeligheden foreslår jeg, at de ledende medarbejdere i Rejsekort & Rejseplan A/S udstyres med et basiskort og bliver bedt om at rejse rundt mellem en stribe stationer, som de ikke på forhånd kender, for at finde den enlige stander for ind- og udtjek.
Held og lykke med at finde nålen i høstakken.
Jesper Møller, Ølstykke
Stop med at sende piloter ind i en dronekrig
En russisk fregat skyder signalblus efter en dansk militærhelikopter, og Christiansborg reagerer med forargelse. Forsvarsministeren, udenrigsministeren og statsministeren fordømmer. Men hvad med at lære af hændelsen?
Det er på tide at holde op med at løse det 21. århundredes overvågningsopgaver med gårsdagens militære teknologi.
Hvorfor risikerer Danmark mandskab og kostbare helikoptere, fly og orlogsskibe for at løse rutineprægede foto- og rekognosceringsopgaver? Send en drone!
Droner kan udføre sådanne rutineopgaver billigere, mere fleksibelt og uden at sætte menneskeliv på spil. Danmark mangler ikke blot evnen til at opdage fremmede droner. Vi mangler i høj grad offensive dronekapaciteter.
Men først bør vi kigge længere op. Satellitter kan overvåge enorme områder billigere og mere effektivt end fly og skibe. I Danmark findes allerede virksomheder, der producerer og leverer avancerede satellitter og specialiseret teknologi til overvågning og signalopklaring.
Denne nationale knowhow bør vi langt mere offensivt tænke ind i kongerigets forsvar. Satellitter kan give os det overordnede billede og pege på, hvor droner skal indsættes til nær- og fotoopklaring. Kun når det ikke rækker, bør vi sende bemandede fly eller skibe ind.
Det er her, pengene og den politiske energi bør bruges.
Hasse Resenbro, oberstløjtnant og medlem af bestyrelsen i GomSpace A/S
Hvor blev den kritiske presse af i Rødby?
I går var der inviteret til borgermøde i teltet ved Rødby om det planlagte datacenter. Stemningen blandt borgerne var præget af dyb bekymring, frustration og massiv modstand mod et projekt, der vil opsuge enorme mængder af vores fælles strøm (og strøm som endnu ikke produceres) og true lokalmiljøet.
Men slår man op i Folketidende, DR eller TV2 Øst dagen derpå, skulle man tro, vi havde været til en hyggelig folkefest.
Som borger sidder man tilbage med en skræmmende følelse: Har Danmark mistet sin fjerde statsmagt?
Pressen skal forestille sig at være demokratiets vagthund. Det er journalisternes opgave at gå magthaverne og de store tech-udviklere kritisk på klingen. De burde spørge, hvorfor vi skal lægge sårbar natur til gigantiske datahaller, og hvem der reelt betaler prisen for støj, større elregning og ressourceforbrug.
I stedet oplever vi et ukritisk mikrofonholderi, hvor et stort borgermøde reduceres til en succeshistorie om »stor interesse«.
Når pressen svigter sit samfundsansvar og overser den reelle folkelige modstand, efterlades borgerne i et demokratisk tomrum.
Vi har brug for en sand og kritisk presse, der tør bide skeer med kommunen og kapitalen – ikke medier, der stryger projekterne med hårene og lader, som om alt er godt.
Vågn op på redaktionerne. Lolland og Danmark fortjener kritisk journalistik, ikke glansbilleder.
Karina Oudal, Eskilstrup
AIs skjulte dagsordner
Jeg har som mange andre forsøgt at hænge med i tech-forskernes dommedagsvarsler de seneste dage om kunstig superintelligens, der potentielt løber løbsk og udsletter hele menneskeheden.
Så tilgiv et naivt spørgsmål fra en arkæolog, der læser trykte bøger og trykte aviser og tænder lyset i stuen på en kontakt: Hvorfor vil løssluppen AI partout ønske at udslette os?
Handler det i så fald ikke om de algoritmer, indhold og »evner«, som selvsamme tech-folk propper ind i deres kunstige intelligens? For i så fald burde disse eksperter måske indbygge nogle sundere værdier, hensigter og mål i deres »børn«?!
Ligesom vi andre prøver at opdrage vores unger til at indgå og bidrage til samfundet og det store fællesskab på konstruktiv og positiv vis.
Josephine Schnohr, freelancejournalist og redaktør, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:
Der skal sættes hårdt ind over for de problemer i indvandrermiljøer, der beskrives i bogen »Aisha Rebel - kvinde i en klan«, der for nylig kom på gaden. Det mener Socialdemokratiets værdiordfører, Frederik Vad. Han kalder det afgørende, at de andre partier i regeringen deler hans såkaldte tredje erkendelse, når det kommer til integration - altså, at det ikke er nok med uddannelse og job, hvis man samtidig undergraver danske værdier. Men kan en regering med fire så forskellige partier blive enige om at stramme op? Gæst: Frederik Vad, værdiordfører (S) Vært: Jacob Rosenkrands
Del:
