Hun sneg sig ind efter præludiet, rakte tøvende sin hånd op til en hilsen, satte sig på bageste række. Jeg havde ikke set hende, siden jeg var flyttet. Dengang var hendes kæreste gået fra hende. 

Det var ellers den helt store kærlighed. De havde kendt hinanden siden folkeskolen. De havde holdt hinanden i hånden under bordet til konfirmationsforberedelsen. De lyste hele byen op.