Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Send kriminelle udlændinge til færøernes øde øer

Færingerne yder intet til Rigsfællesskabet for bloktilskuddet. Men de har masser af øde øer og tilmed med godt kildevand! Så hvorfor ikke gøre brug af disse fine faciliteter og sende kriminelle udlændinge dertil i stedet for til Lindhom? Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Den øde ø

Med stor undren læste jeg i Berlingske 2. december, artiklen om regeringen og DFs ønske om at bruge Lindholm til udrejsecenter for kriminelle asylansøgere. Ingen tvivl om at man, med et symbolpolitisk tiltag, ønsker at afskrække asylansøgere mod kriminalitet - eller ende på en øde ø.

Det er der for så vidt ikke noget galt i. Men det undrer mig i den grad, at regeringen er villig til at bruge hele 759 millioner kr. på en ø uden drikkevand.

Derfor kommer her et billigere alternativ. Betal »kun« 641,8 millioner kr. Det er nemlig det, vi betaler i bloktilskud til Færøerne på årsbasis (tal for 2016).

Færingerne yder INTET til Rigsfællesskabet for disse penge! Men de har masser af øde øer og oven i købet med godt kildevand! Så hvorfor ikke gøre brug af disse fine faciliteter i stedet? Det må være en løsning, der gør alle tilfredse. Politikerne får deres øde ø og vi andre slipper for at betale for endnu et symbolprojekt.

Thomas Flinth, Holte

Migrantpagten

Om en uge underskriver vor regering FNs nye migrationspagt uden at have til hensigt at overholde den nye konvention med den begrundelse, at den ikke er juridisk bindende. Men hvorfor så underskrive? Og hvorfor bruge sparsomme udenrigspolitiske resurser på den i det hele taget?

Og hvem har været den drivende kraft bag denne pagt? Det kan ikke have været nogle venner af demokratiet, eftersom pagten tydeligvis sigter på en undertrykkelse af demokratiet med krav om statslig censur og propaganda. Pagten er endnu et hul i de nationale grænser, som siden Den westfalske Fred 1648 har været fundamentet for folkeretten.

Det er i hvert fald ikke betryggende, at vort demokrati kun skal være en juristfortolkning fra at blive ødelagt. Vi har set mange kreative paragraffortolkninger af Menneskerettighederne, som godt siden hen kunne nyfortolkes. Vor Grundlov gælder nu også pludselig for alle mennesker og ikke kun for statsborgere.

Denne nye fortolkning passer sjovt nok fint med pagtens nye rettigheder til migranter.

Lars H. Hansen, Ølstykke

Dyrevelfærd kun for de nuttede

Med finansloven har regeringen og Dansk Folkeparti afsat penge til øget dyrevelfærd. Det er glimrende. Folk, der mishandler dyr, bør få ørerne i maskinen. Mindst.

Dyrevelfærd i landbruget nævnes dog ikke med ét ord. Selv om det er her, de fleste dyr lever uden den plads, værdighed og omsorg, mange kæledyr nyder godt af. Det er her, pladsen er så trang, at dyrene knap kan bevæge sig, hvor drægtige søer ligger fastspændt uden mulighed for at vende sig om, hvor slagtesvin aldrig ser dagens lys, høns sidder i så små bure, at de ikke kan strække sig, og mange dyr avles til at vokse så hurtigt, at kroppen ikke kan følge med.

Landbrugsdyr er big business og eksportkroner til betalingsbalancen. Derfor vender dyreelskerne på Christiansborg det blinde øje til. Et eksempel er den årlige nedslagtning af ca. 23.500 nyfødte tyrekalve, som vokser for langsomt til, at landbruget finder dem interessante som slagtekvæg. Her har kritik lige ført til, at de økologiske landmænd nu har aftalt at stoppe aflivningerne fra 2019. Tak for det. De konventionelle landbrug er ikke så handlekraftige, her arbejder man stadig på sagen.

Den sag viser som mange andre, at dyrevelfærd ikke bør være op til erhvervet selv. For hvorfor er det overhovedet lovligt at slagte raske nyfødte kalve? Ifølge Dyrenes beskyttelse er andre lande i Europa mere progressive end Danmark. Man kunne f.eks. kopiere Sverige og Norge, hvor det er ulovligt at fiksere søer. I Sverige halekuperes heller ikke, og i Holland og Schweiz er det ulovligt at kastrere grisene uden bedøvelse.

Det er os mennesker, der vælger at holde dyr. Og de skal have det godt, uanset om de siger vuf, miav, øf eller muh.

Sine Heltberg, folketingskandidat (S) på Frederiksberg

Klimaspøgelset

Hver eneste dag diskuteres  klima og grøn energi fra morgen til aften. Mange forslag lægges frem, vindmøller, el/brintbiler, solceller mv. Men det allerstørste kommende problem for klimaet bliver næsten aldrig nævnt, nemlig befolkningstilvæksten. Fra ca. midt 1960erne til 2018 er Jordens befolkning mere end fordoblet fra ca. 3,5 mia. til ca. 7,6 mia. på blot godt og vel 50 år, og det vil fremover sikkert gå hurtigere og hurtigere.

Så kan vi stille os selv spørgsmålet: hvor går grænsen? 10, 20, 30 mia. mennesker?

Og når den grænse er nået, som kun naturen kender, skal vi nok få det at vide. Og det bliver helt sikkert på den hårde måde. Så kan vi bygge nok så mange vindmøller og slå kvæg ihjel, lige lidt vil det hjælpe. Der der er ingen »kære mor«, som kommer til hjælp. Har man nogle idéer eller forslag?

M. Ingerslev Petersen, Frederiksberg