Selvfølgelig kan Grønland ikke bestemme selv
»Grønland vil bestemme selv.« var overskriften i Berlingske forleden. Avisen refererede til en undersøgelse foretaget af Verian: Grønland vil gerne løsrives fra Danmark, hvis deres velfærd og levestandard kan bevares. Underforstået at nogen vil betale.
Grønland kan hverken forsørge eller forsvare sig selv. Grønland efterspørger en »sugar daddy«. Både Kina og Rusland er på frierfødder. Grønland har allerede i det små flirtet med Kina. Man kan godt få den tanke, at hvis Rusland eller Kina vil betale nok, vil Grønland overlade dem kontrollen over Arktis.
Den vestlige verden kan ikke lade det være op til 56.000 grønlændere at bestemme, hvem der skal have kontrollen over Arktis. Det handler om den globale magtbalance.
Hvis Grønland løsriver sig fra Danmark, så bliver det ikke op til grønlænderne at stille betingelser.
En løsrivelse fra Danmark, er også en udtrædelse af NATO. Det bliver så op til stormagterne at slås om Grønland. Grønland bliver ikke noget, man »køber«, men noget man tager. Vinderen behøves end ikke tilgodese grønlændernes behov. Som verden ser ud i dag, handler det om rå magt, ikke om humanitære hensyn.
Danskerne er ifølge grønlandske politikere ikke populære i Grønland. Det har vi forstået. Men hvad mener danskerne om rigsfællesskabet?
Marianne Mørk Mathiesen, Frederiksberg
Lydtekniker søges
Kære Danmarks Radio
Vil I ikke overveje at genansætte den enlige lydtekniker, der engang arbejdede for jer? Altså ham, der sørgede for, at man både kunne høre musik og tale tydeligt.
Siden I fyrede ham, er det nærmest blevet umuligt at indstille sin radio, så man kunne høre både musik og tale på et passende lydniveau. Når musik veksler med tale, er musikken gennemgående for høj og talen for lav.
Jeg er sikker på, jeres nye lydtekniker hurtigt kan få det på plads.
På forhånd tak for hjælpen.
Peter I. Hinstrup, Nærum
Forstår vi latin?
Nu da avisens ny design på ledersiden har givet plads til en forstørret udgave af Berlingskes våben, burde man også bringe en oversættelse af den latinske tekst: »Ob fructus ardua scandit« for at forklare symbolikken i våbnets tegning af bamsen i træet. Ordret lyder oversættelsen: »For at plukke frugterne, må man klatre højt«. Eller som motto for avisens medarbejdere: »Ved at overvinde vanskelighederne høstes lønnen«.
Lars Lindeberg, København
Værdien af kryolitten
I DRs dokumentarudsendelse »Grønlands hvide guld« anslås dagsværdien, altså den inflationsregulerede, samlede salgsværdi af kryolitten, som gennem godt 130 år blev udvundet i Ivittuut, til cirka 400 milliarder kroner. Det er meget vanskeligt at foretage den slags lange fremskrivninger, og tallet er forståeligt nok meget omstridt.
Heldigvis kan det med større sikkerhed fastslås, hvad kryolitten i Ivittuut ville være værd i dag, hvis den havde fået lov til at blive liggende. Der blev angiveligt udvundet cirka 3,7 millioner ton malm af cirka 58 procent lødighed, altså i alt cirka 2,15 millioner ton kryolit. Og verdensmarkedsprisen for syntetisk kryolit er p.t. cirka 6.000 kroner pr. ton (cirka 830 US$ pr. ton).
Salgsværdien for kryolitten i Ivittuut kunne altså have været cirka 13 milliarder kroner, hvis den var blevet udvundet i vore dage. Nettoprovenuet for Grønland ville i givet fald naturligvis have været lavere afhængigt af udvindingsomkostningerne.
Jens Ulrik Madsen, Virum
Fjern tåbelige love og regler
Gennem mange år har man talt om, at tåbelige regler og love skulle fjernes. Men intet substantielt er sket. Til gengæld vokser bureaukratiet stadig voldsomt, netop fordi man ikke har fjernet tåbelige love og regler.
I løbet af de senere år har vi endda fået endnu flere tåbelige love og regler. Den nye blasfemilov er et eksempel på en lov, der straks burde ophæves. Den begrænser vores ytringsfrihed og samfundsdebat. Den er kort sagt med til at undergrave demokratiet.
Og så er der den helt latterlige flaglov, som ifølge Berlingske giver erhvervslivet yderligere bureaukratisk besvær. Den hører hjemme blandt symbollovgivningens yderligheder og infantile påfund. Tænk bare, hvis Grønland engang bliver selvstændigt, så må vi ikke flage med det grønlandske flag. Men gerne med alle de hæslige reklameflag foran butikscentrene. Så væk med den skrækkelige flaglov.
Eller hvad med lukkeloven? De fleste forretninger har jo alligevel åbent altid, og ingen forbyder dem at holde lukket. Lad os derfor skrotte lukkeloven straks og fri os for alle tåbelige og overflødige love og regler, som besværliggør livet for mange mennesker.
Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk
Dansk løsrivelse fra Grønland?
Når man følger de grønlandske politikeres udtalelser om forholdet til Danmark, er det svært ikke at få den tanke, at det må være på tide, at Danmark løsriver sig fra Grønland. Det ligner efterhånden tvangsægteskab, og hvem er interesseret i det?
De grønlandske politikeres beskyldninger virker efterhånden ret hadefulde og båret af dyb utilfredshed med hvad som helst.
Man kan efterhånden også spørge, hvilken konkret interesse Danmark har i Grønland? Ude i verden bliver Danmark betragtet som en småstat, og det vil fortsætte også efter løsrivelsen.
Er det den fælles (lange) historie? Det ser ud til, at den del er de gode mennesker i Nuuk ret ligeglade med, og det kommende valg i Grønland vil sandsynligvis endeligt bekræfte dette.
Der skal to til en tango, men helt ærligt, det gensidige forhold med Grønland spiller ikke længere.
Marek Fajnzylber, Vanløse
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
