Det er vinter, og jeg drømmer om at få en saunatønde i min baghave. Tanken om at have min helt egen private sauna, hvor jeg kan sidde og svede som et luksusdyr, tiltaler mig enormt. 

Jeg er dog også begyndt at reflektere over, hvorfor jeg egentlig drømmer om min helt egen sauna. Jeg elsker jo ret beset at besøge saunaen i den lokale, offentlige svømmehal. Men længselsfuldt forestiller jeg mig, at der står en privat saunatønde på min terrasse til fredfyldte ego-stunder, som tilhørte jeg den herskende klasse.