Tilbud fra Mærsk

Rederiet Mærsk har tilbudt, at man på deres værft i Sydkorea kan bygge skrogene til de nyanskaffelser af fregatstørrelse, der forestår det danske søværn.

Dansk Industri og danske lønmodtagerorganisationer går imod dette, da man i den nuværende situation må satse på dansk producerede enheder – også for at fremme dansk værtsproduktion.

Man har vist fra disses side helt glemt, at da man havde en betydelig værftsindustri i Danmark, eksempelvis B&W og Odense, skete dette primært med fremmed arbejdskraft. I alle årene hentede man arbejdere fra for eksempel det daværende Jugoslavien, Tyrkiet og andre mellemøstlige lande. I øvrigt med generationers integrationsproblemer til følge. Og når man i dag har store anlægsarbejder (broer mv.), er der ikke tale om dansk arbejdskraft, men manden »på gulvet« er som regel udlænding.

Man har tidligere bygget skibe til søværnet ved at lade skroget bygge i udlandet og derefter foretage den egentlige montering af teknik og våben i Danmark. Og det er gået udmærket.

Man kan også undre sig over, at DFs medlem af Forsvarsudvalget, Alex Ahrendtsen, er stærkt imod at bygge skrogene i Sydkorea, med denne begrundelse: »Det giver ingen mening, at man i disse urolige tider lægger en ordre i for eksempel Sydkorea. Landet ligger tæt på Kina, der planlægger at invadere Taiwan. Det vil ødelægge alt for os.«

Med den logik kan vi altså heller ikke købe pansrede køretøjer i Finland, der jo som bekendt ligger tæt på Rusland, der allerede er i krig.

Nu kan man spørge sig selv, hvor stort behovet for fregatlignende enheder er i hjemlige farvande. Erfaringerne fra Sortehavet, der jo på mange måder kan minde om Østersøen, er, at operationer er stærkt risikable for større enheder i sådanne farvande. Så spørgsmålet er vel, om man ikke som svenskerne skal satse på mindre enheder, der godt nok ikke har samme udholdenhed til søs, men som snildt kan forsynes via de mange danske småhavne. Og så i samme forbindelse vende tilbage til koldkrigstidens primære farvandsbeskyttelse: minevåbnet.

Peder Gellers, Hørsholm

Et godt råd

Det er forståeligt, at vi dropper californisk vin, Burger King og køber (forklarende og undskyldende) klistermærker til Teslaen, mens vi i stilhed fornyer vores kontoer hos Netflix, Microsoft og Instagram.

Min stille bøn og opfordring er, at vi husker og fastholder den ydmygende, nedværdigende og uforskammede opførsel, som den ukrainske præsident Zelenskyj blev udsat for, og derfor, i stedet for diverse slag i luften, sender et substantielt beløb til en af de mange organisationer og fonde, der støtter ukrainernes kamp.

Jens Petersen Korinth

Marine Le Pens dom

Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen er blevet idømt fire års fængsel (heraf to betinget) og en klækkelig bøde for svindel med EU-midler. Derudover er hun blevet fradømt retten til at bestride et offentligt embede i fem år.

Den sidste del af dommen finder mange uretfærdig.

I min optik skal en dømt kriminel ikke kunne vælges til præsident. Ikke i Frankrig, ikke i USA, ikke i noget land.

Helle Marckmann, Dragør

Erkendelse og handling?

I en kommentar i avisen skriver Morten Messerschmidt om Socialdemokratiet og udlændingepolitikken: »At har man først erkendt, at det gjorte var forkert, er der ikke nogen vej tilbage. Enten gør man det erkendte og rigtige. Eller også svigter man.«

Et sundt og godt princip, som de fleste burde leve efter. Men hvornår Morten Messerschmidt er blevet så naiv, at han tror, det gælder for politikere, er mig en gåde. Vi, der lever uden for Christiansborg, kan bevidne, at der findes masser af love, regler og projekter, som mange politikere erkender er helt ud i det blå, men ikke gør noget ved. Vi nævner i flæng:

  • Et skattesystem, som ingen almindelig borger kan finde rundt i.

  • Et komplet uforståeligt ejendomsvurderingssystem.

  • En støt stigende offentlig beskæftigelse af kolde hænder, uden nogen forstår hvorfor.

  • En perlerække af it-projekter og offentlige byggerier, der sejler.

  • En plethora af lovfæstede indberetninger fra private virksomheder, der stjæler konkurrencekraften.

Osv.

Morten Messerschmidt, hvornår har nogen politiker, der har erkendt, at noget var forkert, gjort noget ved det? Det er vist mere undtagelsen end reglen.

Lars Olsen, Dragør

Hvor er de henne?

At Trump kan finde på hvad som helst, er ikke overraskende. Heller ikke selvom situationen i dag er mere bizar, end ret mange havde fantasi til at forestille sig.

Men man spørger sig selv, hvor de fornuftige amerikanske ledere befinder sig? De moderate republikanere? De pragmatiske demokrater? Dem, der skal tage ansvaret for genopbygningen af USA og ikke mindst dets relationer til omverdenen om (senest) 3 år og 9 1/2 måned. Hvor er de denne? Hvorfor gemmer de sig? Jo før de træder frem og viser, at der findes et andet USA, end det vi ser i dag, desto bedre.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Forklaring på adfærd

I en tid hvor alle børn helst skal have en diagnose, forklarer den sidst fremkomne, PDO (pissedårlig opdragelse), mange af de problemer i skolerne, som man læser om.

At den så også passer på USAs nuværende præsident, er en anden snak.

Ole Borg, Hellerup

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk

Få tidens vigtigste debatter sat i perspektiv

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Ugens debat«. Her samler Berlingskes debatredaktør Jacob Rosenkrands hver lørdag ugens skarpeste indlæg og interviews og sætter tidens vigtigste debatter i perspektiv.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.