Inden jeg fik børn, var jeg også idealist

Jeg sidder i sofaen, totalt udmattet efter endnu en dag fuld af gøremål. Jeg tager en pause fra at læse korrektur på mit speciale og skimmer min mobiltelefon. Pludselig fanger en kommentar min opmærksomhed. Selvom jeg knap har energien til det, åbner jeg den – og bliver mødt af en kommende far, der revser forældre for altid at tale om, hvor hårdt livet med børn er.

Jeg kan godt forstå hans frustration. Det er irriterende konstant at høre, at forældreskabet er en afgrund, som ødelægger livet, som vi kender det. Men jeg må også sige: Forældreskabet er ikke bare en justering eller en tilpasning af det liv, du kender. Det er en omvæltning. En transformation.

Så kære kommende far: Tillykke med din datter! Hun bliver uden tvivl både din største velsignelse og den største udfordring, du nogensinde vil møde. Ikke fordi bleer eller madpakker er det hårdeste i verden, men fordi livet med børn kræver, at du lægger din gamle verden bag dig og åbner op for en helt ny. Det handler ikke om at få frihed og ansvar til at balancere smukt, men om at lade ansvaret træde frem og redefinere din frihed.

Jeg lover dig, at du vil lære sætninger som »alt er en fase« og »whatever works« udenad. Der vil være dage, hvor søvn er en luksus, og alenetid føles som en fjern drøm. Du vil finde dig selv på natlige gåture med barnevognen, hvis det er det eneste, der virker. Og når hun endelig sover, vil sofaen oftere være dit valg frem for klatrevæggen.

Livet slutter ikke, når du bliver forælder, men det genopstår i en ny form. Det kræver, at du giver slip på ideen om, at alting kan fortsætte, som det var før. At du omfavner det faktum, at forældreskabet er en revolution – en omvæltning, der bringer nye prioriteter, nye udfordringer og en kærlighed, du slet ikke kan forestille dig endnu.

Så lad os droppe ideen om, at livet som forælder bare er en videreførelse af det, vi allerede kender, blot på andre præmisser. Forældreskabet er ikke en lineær fortsættelse – det er en transformation, der skaber en ny version af dig selv. Og selvom det kræver ofre, giver det dig mere tilbage, end du nogensinde vil kunne forestille dig – en frihed til at opdage alt det nye, som forældreskabet bringer.

Mathilde Benedikte Bolt, stud.teol og mor til to, Allerød

Kongens kærlighed kan knuse …

… Trump-administrationens våde drømme om Grønland. Og knuse (læs kramme) den grønlandske befolkning: Tænk, hvis Kong Frederik gennemførte et Royal Run i Nuuk her i foråret 2025! Tænk, hvis der blev uddelt en løbetrøje til alle løbsdeltagere og tilskuere med påskriften »Royal Run – for fællesskabet«, og at løbet blev gennemført i et hav af rød-hvide flag af begge slags.

Tænk, hvilken ikkeverbal kommunikation af dimensioner løbet vil give om Kongens kærlighed til grønlænderne, om fællesskab og forbundethed. Og ikke mindst et kraftfuldt signal til den orange narcissist i Det Hvide Hus. Gid mit ønske måtte nå til Amalienborg.

Stig Fugl Lund, Frederiksberg

Vores moralske neurale netværk

Basale moralske værdier så som ærlighed og at behandle alle lige o.a. er nødvendigt for samfundsøkonomien både mellem mennesker, firmaer og lande.

Hvis man køber en brugt bil af sin nabo, er det jo ikke så godt, hvis han lyver og siger, at den kun har kørt 20.000 kilometer, mens den i virkeligheden har kørt det dobbelte og i øvrigt jævnligt bryder sammen. Risikoen og omkostninger stiger uden love vejledt af gode værdier.

Imidlertid kan moralske værdier falde sammen enten på grund af nød eller uvidenhed. Valget af Trump skyldes nok begge ting. Det er forståeligt, men det gør det ikke rigtigt. Hvis vi alle ender med at lyve, stjæle og svindle for at få brød på bordet, så er der ingen samfundsøkonomi.

Bernie Sanders taler jævnligt om de mennesker, der lever fra lønudbetaling til lønudbetaling, og det er vel nok et problem, der har eksisteret siden subprimekrisen i 2008.

Man kan ikke snyde menneskets moralske neurale netværk. Uanset hvilken god opdragelse man har haft fra forældre, kirken eller skolen, så falder troen på disse værdier sammen, hvis man oplever, at man skal lyve og svindle lidt for at klare sig.

Hvis man tilmed lever i et miljø, hvor alle har denne umoralske opfattelse, vil det blive betragtet som normen.

Her kommer så Trump, anklaget for sin umoralitet, navnlig løgne, hvilket i MAGA-folkenes neurale netværk manifesterer sig som et tegn på, at han er ligesom dem og derfor egnet til at repræsentere dem.

Synspunkter som at han er uskyldig og udsat for en heksejagt er blot instinktive løgne, der bliver brugt til at retfærdiggøre ens støtte til Trump.

Jeg har i diverse fora konstateret, at der blandt MAGA-folk er en foragt for mennesker med »de rigtige« meninger, som belærer om korrekt adfærd eller værdier. Holdninger som at Demokraterne gør det samme eller er værre, er udbredt.

Det uheldige med dette argument er, at det bruges til at retfærdiggøre ens egen adfærd i stedet for at forbedre den.
Trumps adfærd signalerer godt nok hævn, men kan han levere en løsning? Eller degraderer han derimod det amerikanske samfund med følgende økonomiske konsekvenser?

På længere sigt vil man efterspørge mennesker med integritet, men kan USA levere det?

David Bo Jensen, Vanløse

Trumps valg af Mike Waltz

For flere år siden offentliggjorde Pentagons Defense Information Systems Agency (DISA) en rapport, der frarådede brug af Signal til »tophemmelig« kommunikation.

Hvorfor overrasker det mig ikke at USAs nationale sikkerhedsrådgiver bruger netop Signal til at chatte om bombeplaner på Houthierne i Yemen?

Poul Fabiansen, Valby

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk