Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Selsing har jo ret: Kronprinsparret har ikke forstået at holde afstand

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary holder ikke tilstrækkelig afstand til befolkningen, mener en læserbrevskribent Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Jo, Mogens Jensen, Eva Selsing har ret. Også jeg har ind imellem med tåkrummende undren fulgt med i Kronprinsparrets gøren og laden. Og undret mig over, at Dronningen ikke har hjulpet eller fået lov til at hjælpe parret med at undgå den fortjente kritik.

Kronprinsparret har ganske enkelt ikke forstået at holde distance. Jeg er royalist så længe, at Kronprinsparret holder en passende afstand til den øvrige befolkning, til det p.t. vekslende hotte - og i hvert fald til alt, der tenderer politik og særsynspunkter. Det er den måde, vores dronning på forbilledlig måde har valgt at håndtere sit embede. Det, Eva Selsing nævner, fortjener ganske enkelt ikke vort kongehus' engagement. Men derudover gør de det fremragende. Kasper Hagemann, Kirke Hyllinge

Sund fornuft på boligmarkedet

Nu har boligdebatten efterhånden kørt i et stykke tid. Igen. For problemerne er skabt for halve århundreder siden.

Nej, det er ikke ok, hvad Blackstone og andre spekulanter har gang i. De griber ind i helt almindelige menneskers liv, og de, det går ud over, har stort set ingen mulighed for at imødegå truslen. Nej, det er heller ikke ok, at offentlige byggerier ødelægger natur og skaber (indvandrer-) ghettoer, mens adgangen til subsidierede boliger styres af partibøger, kammerateri og årtiers opskrivning på ventelister. Og nej, det er fuldstændig vanvittigt at regulere andelsboligers værdi efter markedet for udlejningsejendomme. De to ting har intet med hinanden at gøre.

Derimod er det sund fornuft generelt at have maksimalpriser på andelsboliger. De er boligfællesskab uden profit-tagning. På godt og ondt. Det er også sund fornuft at forbedre boligmassen løbende og lade dem betale, som har glæde af det. Men forbedringerne skal være nødvendige og vi har ikke behov for at klistre Danmark til med luksusejendomme, som ingen har råd til at leve i. Og endelig er det sund fornuft, at det offentlige stiller bolig til rådighed for de mennesker, som har akut behov derfor. Men offentligt byggeri skal ikke være et værktøj til at presse priserne, for det tager fra os alle og giver til de få. Hvis man vil have balance, skal der lovgivning til. Og konsekvens. Hans Jørgen Pedersen, København Ø

Den store talforvirring

Professor Kirsten Halsnæs (KH) kan 20. november i Berlingske »ikke hitte hoved og hale på de tal, han kommer med«. »Han« er Bjørn Lomborg (BL), der et par dage tidligere forholdt sig til det danske klimamål om reduktion i CO2-udledningen med 70 pct.

KH mener ikke, at BL siger noget forkert, »men han skaber forvirring«, som det udtrykkes, og KH får måske utilsigtet sat tingene lidt på plads, når hun fastslår, at »Klimaet er jo et globalt gode, som vi alle deler, og uanset hvor i verden man udslipper drivhusgasser, kommer de op i atmosfæren og giver samme påvirkning af klimaet«.

Omvendt kan man vel så også slutte, at den reduktion, det enkelte land foretager i CO2-udslippet, vil have en tilsvarende positiv påvirkning på klimaet. Så når Danmark planlægger at reducere sit CO2-udslip med 70 pct., vil dette have en helt ubetydelig effekt på verdensplan, når landet blot belaster det samlede udslip med under én promille. Selvfølgelig må vi alle sigte mod vedvarende energi og bestræbe os på at reducere mængden af drivhusgasser, men som KH pointerer, vil en given procentvis reduktion have størst effekt, hvor udslippet er størst. Derfor forekommer Danmarks politisk fastlagte målsætning om en 70 pct. CO2-reduktion at være en økonomisk hovedløs plan, hvor pengene hertil ville være langt bedre placeret inden for klimaforskning i danske virksomheder, der er orienteret mod eksport. Og det var vel netop BL’s pointe midt i »talforvirringen«. Aage Peter Ravnsgaard, Sorø

Jon Stephensen kan ikke sin Holberg

Teaterdirektør Jon Stephensen går i Berlingske ind for, at man fremtidigt skal undlade at spille Holbergs komedier med den begrundelse, at Holberg havde et »forstokket syn på kvinder«. Det kan forbavse, at en teaterdirektør kan sin Holberg så dårligt. Holberg var en varm fortaler for kønnenes ligestiling. Det har han givet udtryk for mange gange, måske mest markant i Peder Pårs:

»Skal A, skiønt hun er vis, fordi hun er en kvinde fordi hun går med skiørt, fordømmes til at spinde
Skal B, som er en nar, en drukkenbolt, et får straks mester være, just for han med bukser går?«

Det er ikke noget »forstokket syn på kvinder«. Det er forstemmende, at en teaterdirektør, som burde høre til kulturlivets spidser, kan gå ind for, at vi skal droppe alle
klassikere, som ikke har samme verdensopfattelse, som den, man i dag kan se beskrevet i Politikens ledere. Aage Spang-Hanssen, Charlottenlund