Vi bør ændre den gældende tilstand omkring folkepensionen og indføre tvungen pensionsopsparing, sådan som vi kender det fra ATP. Det skal gælde for alle, der arbejder, med et minimum af indkomsten, der kan dække bortfaldet af indkomst i pensionistlivet.
Den enkelte borger er herefter selvforsikret og bestemmer selv tidspunktet for sin tilbagetrækning. Supplerende ydelser fra staten skal ikke kunne opnås ved tidligere tilbagetrækning end den af Folketinget vedtagne.
Den enkelte borger har selvfølgelig ret til at tegne privat pension som supplering til den tvungne opsparing. Dette skal ikke påvirke udbetalinger fra den tvungne pensionsopsparing. Herefter er det alene borgere, der ikke har arbejdet eller har arbejdet med mindre styrke på grund af særlige begrænsninger, der er berettiget til pension og supplerende ydelser fra staten.
Vi skal desuden lægge pensionsbeskatningen til rette på en anden måde. Skat skal ikke kunne gøres til genstand for spekulation, men være ens for alle og bygge på et retfærdighedsprincip. Det er derfor ganske urimeligt, at nogle borgere kan mindske deres indkomstskat ved at investere i egen pensionsopsparing. Disse borgere bidrager dermed ikke med fuld skattestyrke til her-og-nu-samfundet i deres arbejdsliv.
Vi skal derfor ikke have skattefradrag for privat pensionsopsparing, som derimod skal være skattefri, når man løfter pensionen. Forstået sådan; skattefri for den opsparede del – den har man allerede betalt skat af. Derimod ikke skattefri for rentetilskrivningen, som dog først skal beskattes, måned for måned, når man realiserer pensionen.
Med en omlægning af folkepensionssystemet som skitseret her, vil statens udgifter til folkepension mindske kraftigt og indkomstskatterne kan derfor sænkes tilsvarende og desuden også med provenuet fra den bortfaldne rentefradragsret.
Ingen borger skal frygte en omlægning for den tvungne pensionsopsparing »betales« af en tilsvarende lavere indkomstskat. Statens udgift til folkepension var cirka 200 milliarder 2024.
Den tvungne pensionsopsparing bør håndteres af staten via ATP. Borgernes opsparing samt en minimumsforrentning i overgangsperioden, mellem den nuværende finansiering af folkepensionen og det nye system, bør garanteres af staten.
Krister Meyersahm, Haslev
Akademikere i kommunerne
27. august var der en artikel i avisen om kommunernes økonomi. I den forbindelse, udtalte professor ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, at hovedstadskommunerne typisk har flere akademikere ansat, end man generelt har i landets kommuner. De er dyrere at have ansat, men det siger omvendt også noget om kvaliteten, påpeger han.
»Det er selvfølgelig urealistisk, at kvaliteten er fuldstændig lige så god i de kommuner, der har færre akademikere ansat, som i København, hvor man bruger flere penge på akademikere,« siger han.
Jeg må korrekse professoren – en akademisk uddannelse er ikke en garanti for kvalitet. En akademisk uddannelse er alene en garanti for en dyrere offentlig administration. Jeg er så »gammel«, at jeg kan huske tiden, hvor det primært var dygtige HK’ere, der var ansat i den offentlige administration. Dengang var der for eksempel styr på skatteinddrivelsen og generelt en hurtig og effektiv sagsbehandling.
Hvis der skal bruges offentlige midler til at finansiere yderligere forskning, vil jeg foreslå at forske i, hvorfor offentlige systemer bryder sammen i takt med, at akademikerne overtager administrative job.
Fillippa Gottlieb, Allerød
Endnu en undskyldning
Jeg undrer mig over følgende vedrørende spiralsagen i Grønland. Den danske statsminister har, endnu en gang, givet en gruppe mennesker en undskyldning, men hvad er det hun undskylder for? Normalt følger der en forklaring med en undskyldning, men den springer hun over. Hvorfor forklarer hun ikke, hvorfor det overhovedet kunne ske og motivet bag handlingen? Jeg vil ikke komme ind på statsministerens besynderlige timing. Hun burde jo have ventet til undersøgelsen bliver offentliggjort i september.
Var det den danske regering, som var ond overfor de grønlandske kvinder eller var det onde og inkompetente embedsmænd i Danmark, som foretog denne beslutning?
Hverken DR, TV 2 eller den skrevne presse berører, så vidt jeg kan se, motivet overhovedet. Ej heller nævner pressen hvilken regering, som foretog denne handling. Det har pressen da gjort omkring tamilsagen – rigtig mange, mange gange.
Claus Nelvad, Holte
Afstemning om Danmarks nationalfisk
Danmarks minister for fiskeri, Jacob Jensen (V), har fået den geniale idé, at landet skal have sin helt egen nationalfisk – og hvordan afgør man sådan noget? Jo, selvfølgelig med en folkeafstemning.
For at alt skal gå redeligt for sig, er der nedsat et særdeles kompetent dommerpanel på seks medlemmer. Efter sikkert mange og lange møder er dommerpanelet fremkommet med seks fisk, som den danske befolkning kan stemmes om.
Det ville dog være spændende, om der havde været lidt flere fiskekandidater. Her kunne for eksempel nævnes: klaptorsk, makrel i tomatsauce eller ål i strømperne.
Valget sluttes 8. september. Det er ganske spændende, hvem der bliver den heldige fisk?
Jeg tænker på, om Jacob Jensen er ude med snøren for at fiske stemmer.
Erik Laursen, Ishøj
Danske værdier
Jan Arne Hansen betvivler i et indlæg 31. august avisens værdisæt, fordi Eva Gregersen har fået spalteplads til at stille relevante og kritiske, men hidtil ubesvarede, spørgsmål til Folketingspolitikeren Samira Nawa.
Ingen har vist påstået, at alle muslimer er islamister – og tak for det! At en snigende islamisering finder sted i det danske samfund er dog nok åbenlyst for de fleste, og de politikere, der »holder døren på klem«, bør både bekende kulør og være åben for kritik.
Jens Haaning, Næstved
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
